Europæiske oliegiganter stormer ind på det grønne marked

Enorme værdiskift er på vej i den europæiske olie- og energibranche, og de største europæiske olieselskaber forsøger at overleve ved at æde sig ind på markedet for vedvarende energi. Nogenlunde sådan skitserer to olieanalytikere og Anders Eldrup, tidligere direktør for Ørsteds forgænger DONG, situationen for de europæiske oliegiganter.

- Der er sluppet kolossale kræfter løs, efter at førende økonomier som Kina, Japan og Sydkorea har besluttet at satse på elbiler og blive klimaneutrale. En kæmpe efterspørgsel efter olie falder væk, og vi vil se enorme værdiskift i de kommende år. Olieselskabernes overlevelse afhænger af, om de kan omstille sig i tide, siger Anders Eldrup, der også er formand for regeringens elbilskommission.

Han sammenligner med situationen, da han stod i spidsen for den grønne omstilling i DONG, der begyndte at udfase kul i kraftværkerne og solgte olieforretningen fra.

- I 2010 var DONG et pænt stort olie- og energiselskab i Europa, men det tyske E.ON var 8-10 gange mere værd, fordi de var bomstærke på kulkraftværker. I dag er Ørsted dobbelt så meget værd som E.ON. Man risikerer nogle kolossale værdiskift, hvis man holder på den forkerte hest, siger Anders Eldrup.

Han er også rådgiver for Ørsteds danske konkurrent Copenhagen Infrastructure Partners og ser mange tegn på, at store olieselskaber som BP, Total, Shell og Equinor – tidligere Statoil – omstiller sig. De vinder store udbud på havmølleparker, blandt andet i USA og Holland.

- Det er en spilleplade, vi havde i fred og ro, men nu er der flere om bordet, siger Anders Eldrup.

"Europas olieselskaber har travlt"

Analytikeren Gero Farruggio fra Rystad Energy bakker Eldrups forudsigelser op. Han leder konsulentfirmaets afdeling for vedvarende energi og følger de europæiske olieselskaber tæt. Frem til 2020 oplevede Farruggio selskaberne i en vis grad som modvillige, men siden er de vendt helt rundt.

Store europæiske spillere som Total, BP, Shell og Equinor har i år alle sat mål om at blive klimaneutrale senest i 2050. Og de reviderer løbende deres mål for kapacitet. Det er norske Equinor et eksempel på.

- Equinor har et mål om en kapacitet på 17 GW vedvarende energi i 2030, men de har allerede nu nået 14 GW. Og de vil med stor sandsynlighed øge deres mål med den nye CEO, som går meget ind for vedvarende energi, siger Gero Farruggio.

Ifølge Farrugio har franske Total overhalet britiske BP, der ellers vakte opsigt i starten af året med stærke udmeldinger om vedvarende energi. Total har for nylig sat et mål om en kapacitet i 2030 på 35 GW.

- Total er nu det af de store olieselskaber med den største kapacitet, og det har opnået positionen gennem opkøb og især joint ventures. Alle selskaberne går nu i stigende grad over til joint ventures. Dermed er de selv med til at udvikle teknologierne frem for at købe sig til dem, siger Gero Farruggio.

Solenergi, grøn brint og batterianlæg

Analytikeren mener, at olieselskaberne trods faldende oliepriser har nok af penge til at klare de enorme investeringer. De har fået øje på et kraftigt voksende marked, som slet ikke er mættet. Udbuddene og auktionerne på nye anlæg vokser samtidig kraftigt i størrelse.

- Inden for solenergi går det rigtigt stærkt. For få år siden var 68 procent af de udbudte projekter på under 50 MW, men nu ser du projekter med solenergi fra 500 MW op til 3 GW. Det betyder, at olieselskaberne ikke skal byde på tusinder af projekter for at nå deres mål.

Han forudser, at selskaberne også går ind i at producere grøn brint som en form for lagring af vedvarende energi. Størstedelen af de projekter er hybrider, der kræver både sol- og vindenergi.

- Der bliver dusinvis af store projekter med grønne brintanlæg de kommende år, siger Gero Farruggio og nævner det første grønne brintprojekt i Holland, som Shell for nylig vandt for snuden af Ørsted.

Batteriteknologien vil olieselskaberne også investere massivt i frem mod 2030, mener Farruggio.

- Batterier bliver en game changer, og olieselskaberne er stærkt interesserede. De vil helt sikkert gå ind i teknologien for at kunne lagre energi. Vi vil se batterier i storskala ved siden af kraftværker, der kører 24-7 på vedvarende energi.

Pres på olieselskaberne

Chefanalytiker Thina Saltvedt fra Nordea peger på andre forhold, der gør, at olieselskaberne er nødt til at omstille sig. Det gælder presset fra investorer og regeringer, store udgifter til oprydning efter boreplatforme og olieprisens kollaps.

- Vi ser ændringer hos investorer, som kun vil investere i olieselskaber, hvis de begynder at omstille sig til grøn energi. Og det er ikke nok at sige det. De skal vise det med handling og lægge planer frem for, hvordan de vil opnå at blive klimaneutrale, siger Thina Saltvedt, der har olie, energi og bæredygtighed som ansvarsområde.

Samtidig peger hun på, at olieselskaberne har været forkert værdisat. Det skyldes både olieprisernes kollaps og de meget store udgifter til oprydning, som selskaberne skubber foran sig.

- Olieselskaberne har kunnet opkøbe områder, for eksempel i Alaska, for at satse på, at de ville blive rentable senere. Men det har olieprisens kollaps og USA’s produktion af skiferolie ødelagt. Samtidig er diskussionen begyndt at komme nu om, hvem der skal rydde op efter oliefelterne. Det bliver en helt ny industri at rydde op, og det bliver dyrt, siger Thina Saltvedt.

Hun mener, at de store olieselskaber står på en vippe. De er blandt andet presset derud af Paris-aftalen, der gør, at vi skal halvere olieforbruget.

- De må vælge, om de vil omstille sig eller ej. De har kompetencerne på offshore-området og offshore-vind er en spændende mulighed, men det er et andet marked, som de må lære sig. De skal være tydelige frem til 2030, hvordan de vil bidrage til at nå Paris-aftalen og at gå over til grøn energi. Det vil investorerne kræve.

Ørsted er olieselskabernes drøm om en partner

Analytikerne er enige om, at olieselskabernes offensive indtog kan presse det danske energiselskab Ørsted, der for nylig har tabt flere udbud. Men samtidig står selskabet i en gunstig position som mulig partner.

- Olieselskaberne kan marginalisere økonomien i Ørsteds projekter, og det presser selskabet til at gå ind i solenergi og nye markeder som Asien. Men Ørsted er nu den mest attraktive partner for ethvert olieselskab, siger Gero Farruggio.

BP og Ørsted bekendtgjorde da også den 10. november, at de sammen vil bygge et 50 GW elektrolyseanlæg, der skal skabe grøn brint. BP’s raffinaderi i det nordvestlige Tyskland skal huse det, og en Ørsted-park i Nordsøen skal levere elektriciteten, som bruges til at spalte vand i brint og ilt. Anlægget skal stå klart i 2024.

Thina Saltvedt kalder Ørsted for et pragteksempel på en virksomhed, der har omstillet sig fra olie til vedvarende energi.

- De har vist, at det lader sig gøre, og konkurrencen fra olieselskaberne vil presse dem, så de må oppe sig for at holde lederpositionen.

Amerikanske olieselskaber sakker bagud

Nordea-analytikeren er enig med Gero Farrugio om, at de største europæiske olieselskaber skiller sig ud i en branche, der ellers er fodslæbende.

- De mindre og mellemstore europæiske olieselskaber vil gerne fortsætte med olie og gas, siger Saltvedt og henviser til en undersøgelse, som viste, at kun én procent af de samlede investeringer i verdens olieselskaber går til vedvarende energi.

Her spiller især de amerikanske selskabers modvilje ind, mener Gero Farrugio.

- Ingen af de amerikanske olieselskaber har udviklet grønne aktiviteter. Kun Chevron har forpligtet sig til at udvikle vedvarende energi til at drive sine faciliteter, og målet er på kun 500 MW. USA er håbløst bagefter, siger Gero Farruggio.