Duften af frisk basilikum hænger i luften. Men omgivelserne ligner hverken et klassisk drivhus eller en mark, hvor krydderurten traditionelt dyrkes – tværtimod. De mange planter, som udsender tydelige duftspor, vokser her i en tidligere lagerhal i udkanten af den midtengelske industriby Scunthorpe.
Bygningen er ejet af James Food Company, og inde bag de blå metalvægge finder vi 17 etager af bakker, der står badet i LED-lys i sterile omgivelser, der overflødiggør brugen af pesticider og kemikalier til at bekæmpe skadedyr. Der er ingen jord at finde, og vandet gives i meget præcise mængder.
Hygiejnen er i højsædet i industribygningen, som huser Europas største såkaldt vertikale landbrug.
- Første gang jeg oplevede vertikalt landbrug var i BBC-programmet Tomorrow’s World. Bagefter sad det i mig, at hvis det her bliver gjort på en bæredygtig måde, er det en fantastisk udnyttelse af jord, som vil gøre det muligt at dyrke afgrøder året rundt, fortæller James Lloyd-Jones, entreprenør og grundlægger af James Food Company.
Det indendørs landbrug har været i gang siden sidste efterår, med kapital fra blandt andet Guinness Asset Management. Og i England har forbrugerne allerede smagt på afgrøderne. Urterne sælges til Greencore Group, som producerer sandwhiches, salater og sushi. Men det er ikke problemfrit at arbejde med denne type af landbrug. Blandt andet hvilke afgrøder og planter, der kan bruges sammen i det miljø. Så de arbejder men en kontant forbedring af systemet.
- Da jeg startede Jones Food Company, kunne jeg mærke helt ned i maven, at jeg var nødt til at gøre det så stort som muligt fra starten for bedst at kunne opnå stordriftsfordele og udvikle det til et kommercielt landbrug fremfor en mindre ’pilot-fabrik’, som ikke ville kunne vise os de samme problemer/udfordringer, og som gør os bedre i stand til at forstå udfordringerne, forklarer James Lloyd-Jones, omkring hvordan forskellige planter agerer sammen og arbejdet med at automatiserer produktionen, så der bliver minimal til ingen menneskelig kontakt med maden og derved sikrer en høj madsikkerhed.
Jones Food Company er grundlagt i 2006 af James Lloyd-Jones, og produktionen begyndte i 2018. Anlægget er på 5200 m2, og outputtet er på 400-500 tons grønt om året afhængig af afgrøderne.
"Vertikale landbrug er det næste niveau. Her er alle dage den samme, fordi der er fuld kontrol med processen"
Der investeres massivt i vertikale landbrug i disse år. I 2017 fik amerikanske Plenty en kapitalindsprøjtning på 200 millioner dollars fra japanske SoftBank Vision Fund, der investerer i firmaer med globalt potentiale og Amazon-stifter Jeff Bezos. På den amerikanske østkyst modtog det vertikale landbrug Bowery Farming 90 millioner dollars fra Googles venturekapitalarm GV i slutningen af 2018, og IKEA har investeret massivt i AeroFarm, der er et af de første i indendørs landbrug-industrien. IKEA arbejder også på at udvikle egne mindre vertikale landbrug til at betjene deres butikker.
Markedet for vertikalt landbrugsudstyr – til blandt andet de såkaldte hydroponik- og akvaponik-teknikker, hvor man blandt andet dyrker afgrøder uden jord og med begrænset vanding samt nøje tilsat næring – blev i 2017 vurderet til at være 2,5 milliarder dollars værd. Ifølge Global Market Insights forventes det at stige til en værdi af 13 milliarder dollars i 2024. Selskabet Current GE, der er datterselskab til General Electric og udvikler belysnings- og energistyringsprodukter, arbejder sammen med Jones Food Company med at udvikle markedet, da de ser det som et potentielt indbringende marked.
Hydroponik
En dyrkningsmetode af planter, der overflødiggør brugen af jord, reducerer brugen af vand markant og giver bedre vækstmuligheder.
Planterne optager essentielle næringsstoffer i flydende form i vandet, og den hydroponiske metode gør det muligt at tilføre en præcist afmålt kost til afgrøderne, samtidig med at man til roden bruger et sterilt medium som rockuld, der ikke indeholder sygdomsfremkaldende stoffer, som jord kan indeholde.
Drivhusteknologi gentænkt
Teknikken, som vertikalt landbrug bruger, bygger videre på metoder fra de klassiske drivhuse. Og vi skal ikke længere væk end til den anden side af den engelske kanal for at finde verdens førende tomatproducerende land.
I den sydlige del af Holland er det ikke de karakteristiske tulipanmarker, der dominerer. Landet er en kæmpe grøntsagseksportør, kun er overgået af USA – til trods for, at Holland udgør et areal, der svarer til mindre end én procent af hele USA.
Forklaringen finder vi i det oplyste landskab: Holland er førende indenfor drivhusteknologi. Her er jorden erstattet af rockwool, og vandet, der får tilskud af næringsstoffer, tilsættes så præcist, at det reducerer den nødvendige vandings-mængde med cirka 90 procent. Samtidig kan de producere fire gange så meget på det samme areal, da plantens udbytte øges med metoden.
- I Holland har vi et godt klima til drivhuse, hvilket vil sige, at vintrene ikke er for kolde, og somrene ikke er for varme. Fordelene ved at dyrke afgrøder på den her måde, er det høje produktionsniveau. Her kan man dyrke grøntsagerne hele året rundt. Omkostningerne er egentlig forholdsvis høje, men igennem optimering har vi reduceret dem markant. Det er bare ikke alle lande, der har de muligheder, forklarer professor Leo Marcelis, der er Leder af gruppen ved Havebrug og Produktfysiologi ved Wageningen Universitet i Holland, som er bredt anerkendt som førende indenfor landbrugsforskning og samarbejder med private virksomheder.
Bedre, større, stærkere
Med verdens befolkning, der vokser med mindst to milliarder personer over de næste 30 år, og et klima, der vil forværre mulighederne for at dyrke afgrøder i store dele af verden, er det nødvendigt at gentænke måden vi producerer på, så den bliver bæredygtig. Selv jorden vi dyrker bliver dårlig. Niveauet af organiske stoffer forsvinder grundet intens dyrkning, og det betyder, at dele skal tages ud af produktion, som vi også allerede nu ser det i Danmark, England og USA:
- Vi forsker i at optimere udbyttet, så vi kan få et højt produktionsniveau på mindre plads. Men hvad der er mere vigtigt er, at det bliver gjort på en bæredygtig måde. Og her handler det om brugen af vand, energi, næringsstoffer, udledninger, pesticider samt at opnå en høj kvalitet. Altså i forhold til sikkerhed, smag, holdbarhed og næringsværdi, forklarer Leo Marcelis.
Akvaponik
En dyrkningsmetode, der bygger videre på den hydroponiske metode og gør det muligt at avle fisk. Fiskene lever i et akvarium, og her filtreres fiskenes vand igennem et hydroponisk system, hvor planterne optager de for fiskene giftige affaldsstoffer og tilfører ilt, hvorefter vandet sendes retur til akvariet.
Men det er ikke kun i drivhuse, at universitetet arbejder med at udvikle bedre muligheder for at dyrke planter. I et andet afsnit af mindre rum arbejder de med mindre vertikale landbrug. Og de er da heller ikke i tvivl om, hvordan fremtiden kommer til at se ud.
- Ved drivhusproduktion kan det blive sværere, hvis klimaet ændre sig til koldere vintre eller varmere somre. Vertikale landbrug er det næste niveau. Her er alle dage den samme, fordi der er fuld kontrol med processen, så det er lige meget, om vi er på Nordpolen eller ved ækvator. Vi kan producere lige det, vi har brug for, forklarer Leo Marcelis.
Et nyt niveau
Inde i selve produktionshallen møder vi en af assistenterne. Med en højde på cirka fire meter, når armene ikke er strakt ud, ser vi gaffeltrukken ’Frank’. For at optimere processerne arbejder Jones Food Company med automatisering. ’Frank’ er sat i verden til at forstå en række instrukser, så han kan tage sig af at sætte nye gro plader op, og tage dem ned der er vokset færdige.
Udfordringerne for vertikale landbrug ligger i omkostningerne til selve bygningerne, men i særdeleshed i deres energiforbrug. I alle døgnets 24 timer kører LED-lamper og klimaanlæg samt andre systemer som vandingsanlæg. Systemerne analyserer omhyggeligt en række parametre som fugtighed, temperatur og lysintensitet for at sikre, at afgrøderne har de bedste muligheder for gro.
For at imødegå energiforbruget har Jones Food Company installeret solceller på toppen af bygningen, der på en solrig dag kan levere op til 28 procent af deres forbrug. Men de arbejder på at blive mindre afhængig af Englands energimix, hvor halvdelen kommer fra fossile kilder, ved at tilslutte sig en anden solfarm, der ligger i nærheden af deres bygning. I takt med at flere lande bevæger sig mod mere vedvarende energi, vil vertikale landbrug have bedre mulighed for at blive bæredygtige.
- Vi er i gang med at kigge på nye og større områder, hvor vi kan producere enkelte afgrøder, så vi kan levere til både mad- og medicinsektoren, fortæller James Lloyd-Jones.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
