Kina fremtid
Af
Nana Toft

Et kig i krystalkuglen: Livet i Kina anno 2040

En udradering af personbilerne. En markant ældrebyrde. En langsommere økonomisk vækst. Tre Kina-eksperter er kommet med deres bud på, hvordan livet – med en række nedslag – vil se ud i Kina i 2040.

Aktier
Global
Innovation

El-tog med en tophastighed på 800 kilometer i timen. Familier, der har mere tid til deres børn. Statsejede virksomheder, der får lov til at gå konkurs. Familier, der er totalt overvåget på deres energiforbrug. Verden vil være forandret for os alle i 2040. Det vil den i allerhøjeste grad også være i Kina. Vi har, som et eksperiment, bedt tre Kina-eksperter kigge i krystalkuglen og give deres bud på et Kina anno 2040. Med få, markante nedslag. Og med hvert deres perspektiv.

Den Teknologiske Krystalkugle viser, at:

  • Beboelsen er rykket ud i satellitbyer uden for de store byer. Familien Zhao og Wang bor i såkaldte intelligente cirkler, i satellitenheder, med stort nærmiljø. Til aftensmad henter de grøntsager fra den container, der er bygget direkte på deres lejlighed, ligesom de har solceller og små vindmøller på tagene. Hvor deres bedsteforældre, og til dels også forældre, i højere grad brugte lang tid på transport, bor og lever familierne dér, hvor de er.
  • Alle har en virtuel avatar. Blodtryk. Hjerterytme. Søvnniveau. Vitaminbalance. Alle kinesere har en avatar, der overvåger og monitorerer ens sundhedstilstand. Staten, uden tvivl ud fra gode intentioner, har et ekstremt fokus på befolkningen sundhedstilstand. Ambitionen er, at levestandarden skal hæves, og staten er derfor ind over hver enkelt borgers velbefindende. Akilleshælen er, at al adfærd er under lup. Selv fartbøder vil gå ind i et statsligt monitoreret karakterbevis.
  • Robotterne er kommet. Produktionen er for længst omlagt. Ældrebyrden er en realitet, og i dag er langt de fleste kinesere ansat i serviceerhverv, der i høj grad handler om at tage sig af gamle og syge; Kina har et velfærdssystem.
  • De eksperimentelle kompetencer vil være i centrum. Kina befinder sig i en brydningstid, hvor hele det kinesiske system skal gentænkes. De mere eksperimentelle og kreative kompetencer er derfor efterspurgt hos nutidens unge. En ting er satellitbyerne. Fremtidens unge vil tage det skridtet videre og videreføre kombinationen af teknologi, energi og transport.
  • Kineserne får mere tid til deres børn. Den teknologiske udvikling, hvor familier bor og lever dér, hvor de er, og ikke bruger så lang tid på transport, som de gjorde tidligere, skaber mere familietid. Og også her vil det eksperimentelle være i centrum. Den perfekte måde at bygge med legoklodser vil ikke være styrende. Børn vil i højere grad få lov til at begå fejl – for at give plads til et innovativt mindset.

Teknologisk Spåkone: Lektor og Phd Stine Haakonson forsker i teknologisk og bæredygtig omstilling inden for energiområdet med særlig fokus på blandt andet Kina.

Foto til klima
I fremtidens Kina vil der ifølge professor emeritus i Kinastudier Jørgen Delman blive eksperimenteret med grønne og bæredygtige nybyggerier.

Klima-Krystalkuglen viser, at:

  • Den kinesiske borger er totalt overvåget på sit energiforbrug. Hvor lang tid bruger 12-årige Xin på at spille på sin computer. Hvor meget energi udleder hele familien i husholdningen? Hvilke transportmidler bruger de, hvorhen og hvor meget energi løber det op i? Regeringen monitorerer alt, som Stine Haakonson også siger. Set ud fra et klimaperspektiv, så er ambitionen den grønne omstilling. Men den almindelige kineser vil være udfordret på det personlige rum, fordi systemet er pointdrevet: Går du de rigtige ting, får du point. Gør du det modsatte, får du trukket point. Få point kan resultere i, at familien Wang for eksempel ikke kan optage lån, ikke kan få lov til at rejse lige så meget m.v.
  • Personbilerne er stort set udraderet. I hvert fald de benzindrevne. Hvis der er biler, kører de på el. Når 7-årige Xian Li tager i skole, bliver han ikke kørt. Han tager skolebussen. Al transport er i det hele taget cirkulær; mor og far hopper også på en bus eller måske på et af de mange el-toge, der har en tophastighed på omkring 800 km/timen, og som nærmest flyver gennem de vacuum-tunneller, der er bygget til formålet, og som ikke har nogen vindmodstand. Turen går måske ud i naturen, som er blevet vigtig for den mentale velfærd.
  • Partikelforurening er væsentligt reduceret. Trafikken kører med grøn energi, og transportudledningerne stopper. Luften vil være renset, og den generelle helbredstilstand vil derfor være forbedret. Vi vil derfor også se en støt stigende levetid. Støjniveauet vil også være reduceret, byerne vil være mere stille, end de var i årtierne op til.
  • Kina får grønnere byer. Der vil blive eksperimenteret med grønne og bæredygtige nybyggerier, flere som en art skovbyer, hvor træer bliver plantet i højden som en del af bygningerne. Den kinesiske befolkning vil blive brødfødt tættere på, hvor de bor. I stedet for at opdyrke en masse land, vil man se, at de dyrker grøntsager der, hvor folk bor. Byernes grønne anlæg vil blive omlagt, regnvandet bliver opsamlet og der vil komme såkaldte svampebyer; altså byer der kan absorbere store regnmængder. Kina vil være fri for betonkanaler og i stedet udlægge områder, der kan opsuge vandet.

Klima-Spåmand: Jørgen Delman, professor emeritus i Kinastudier.

Ældrebyrde
I Kina er antallet af bedsteforældre fordoblet på 20 år, mens børn og børnebørn i den arbejdsdygtige alder er faldet. Med andre ord er der langt færre til at betale gildet.

Den Økonomiske Krystalkugle viser, at:

  • Ældrebyrden er markant. Kina oplever et fald fra en milliard mennesker i den arbejdsdygtige alder til 900 millioner i 2040. Antallet af bedsteforældre er fordoblet på 20 år, mens børn og børnebørn i den arbejdsdygtige alder er faldet, det til trods for at regeringen i årevis har presset på med en tre-barns politik. Med andre ord er der langt færre til at betale gildet.
  • Vækstraten er på et par procent. Hvor bedsteforældregenerationen, og til dels forældregenerationen, oplevede tocifrede vækstrater vil befolkningen i 2040 opleve vækst, men i en helt anden målestok end tidligere. Det skyldes at den samlede økonomi har en helt andet størrelse, væksten er omlagt til en mere bæredygtig model og det teknologiske er på højere niveau end tidligere. Så den catch-up som bedsteforældregenerationen oplevede er, slut og væksten skal genereres andre steder.
  • Landområderne kommer med. For at sikre social stabilitet i Kina, vil befolkningen i de store landområder i højere grad blive inviteret med indenfor i uddannelses- og sundhedssystemerne. I årevis har Kina formået at løfte velfærden for store dele af den kinesiske befolkning, men i 2040 vil landbefolkningen opleve frugterne af et mangeårigt fokus på at hæve levestandarden generelt.
  • Mastodonternes kamp ikke er et overstået kapitel. Kina har stået med en enorm valutareserve, som er blevet investeret i udlandet. Det vil fortsætte i 2040 hvor en del af dem stadig vil gå til at investere i andre lande, især i de afrikanske lande. Det er både for at sikre kinesisk indflydelse, men også for at udbrede den kinesiske kultur i de omkringliggende lande, så riget i midten får en indflydelse der matcher deres ambitioner. Når Kina bygger kunstige øer – og det vil de også fortsat gøre i 2040 – er det fordi, de går benhårdt efter indflydelse og for konstant at holde USA ude af regionen. Det geopolitiske aspekt har altid et økonomisk sigte, og ideen om at genrejse Kina til tidligere tiders storhed - den jager man fortsat i 2040.
  • Finansielle risici ikke vil være så udbredte. Regeringen vil reducere finansielle risici og derfor vil man fortsætte med at lade f.eks. statsejede virksomheder gå konkurs og vil gå hårdt efter at forhindre den meget spekulative adfærd, der f.eks. har været/er på boligmarkedet. Signalet fra regeringen er, at boliger; dem bor man i. Det er ikke noget man spekulerer i. Fokus er på at re-balancere økonomien og gå fra en mere industritung vækstmodel til en mere serviceorienteret model.

Økonomisk Spåmand: Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea og ansvarlig for Nordeas investeringsstrategi.

Dette er et eksperiment

Situationen i Kina er kompleks. Artiklen er derfor udelukkende et eksperiment, hvor tre eksperter er gået med på legen med at give deres bud på få, men markante fremtidsscenarier i et Kina. 20 år fra nu. Eksperterne har fået hver deres vinkel: At beskrive Kina ud fra et teknologisk, et økonomisk og et klimamæssigt perspektiv.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt