Er danske aktier bæredygtige?

Siden 1995 har Carsten Leth fokuseret sin karriere på danske aktier. Det betyder, at han har arbejdet tæt sammen med ledelserne i danske selskaber i mange år og han kender dem rigtig godt. Carsten Leth og hans team på fire medarbejdere har cirka 150 en-til-en møder om året med ledelserne i de største danske selskaber. Men hvad har ændret sig siden ord som ESG (Environmental, Social & Governance) og bæredygtighed er blevet det nye sort i investering?

Hvordan har det danske investeringsmarked ændret sig i de sidste fem-ti år?

Der er kommet et markant fokus på bæredygtighed og ESG fra især investorerne. Det betyder, at det har været vigtigt for selskaberne, at de var med på denne rejse. De fleste danske selskaber er helt med på, at hvis de ikke følger med, så kan det skabe en risiko for dem og dermed også for os som investorer. Omvendt er der heldigvis for os, der investerer i danske aktier, en række danske selskaber, der i stigende omfang nyder godt af denne omstilling. De mest oplagte er Vestas og Ørsted, men også selskaber som Rockwool, NKT og Solar vil i stigende omfang blive positivt berørt.

Hvad har udviklingen helt konkret betydet for jer?

Bæredygtighed har direkte eller indirekte altid været en del af vores investeringsproces. Klima, sociale forhold og ledelsesforhold er blot faktorer blandt mange faktorer, som vi naturligt har forholdt os til, når vi vurderer og udvælger aktier. Disse forhold har altid indgået i vores modeller, så længe vi har vurderet, at de potentielt kunne påvirke selskaberne. Når det er sagt, så har forholdene alligevel ændret sig voldsomt, da udviklingen nu går meget hurtigere, og vi har derfor meget mere fokus på bæredygtighedsfaktorer end tidligere. Der er et stort pres fra forbrugerne, politikere, fra os som investorer og så er der samtidig et stort pres på den teknologiske udvikling, som for eksempel gør vedvarende energi konkurrencedygtigt.

Har ESG ændret sig i Danmark?

Udover at udviklingen går hurtigere og ESG fylder mere i vores investeringsproces, så har vores vilkår som investorer også ændret sig. Hvis vi splitter ESG op i de tre bogstaver, så har S’et, altså Social, som vi på dansk definerer som sociale forhold ikke ændret sig meget. Samtidig mener vi, at det er den faktor eller det bogstav, som påvirker selskaberne mindst i Danmark. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om en historie, hvor S’et har haft en afgørende betydning for vores investeringsbeslutning eller som har ændret vores syn på et selskab voldsomt. Jeg tror, at det skyldes, at vi har nogle sociale forhold i Danmark, som vi tager for givet, som fx diversitet, social retfærdighed, ordentlige arbejdsforhold etc.

Hvis vi ser på Governance, selskabsledelse, så har det altid været en vigtig del af vores arbejde. Vi har typisk omkring 150 møder med selskaberne hvert år. Normalt er det den daglige ledelse, vi mødes med, men vi mødes også i højere grad med bestyrelsesmedlemmer og særligt formænd, hvis der eksempelvis er ledelsesforhold, vi er utilfredse med. Det nye for os er, at på grund af det mere brede pres fra investorerne, så er det lettere at få bestyrelserne i tale. For ti år siden mente mange bestyrelsesformænd ikke, at det var deres rolle at tale med investorerne. Det gør de nu.

Den miljømæssige del af ESG, altså E’et, har flyttet sig helt ekstremt og er fortsat i en voldsom bevægelse. Der er et pres fra samfundet generelt, fra medierne, fra forbrugerne, fra investorerne og det fylder meget i den politiske debat i Danmark. Samtidig oplever vi også et udpræget ønske om at gøre en forskel i virksomhederne, ofte yderligere accelereret af teknologisk innovation, som for eksempel gør vedvarende energi konkurrencedygtig. Vi kan hurtigt gå glip af nogle muligheder og overse store risici, hvis vi som investorer ikke tager denne udvikling seriøst. For ti år siden var dette ikke en reel tendens, men mere en eksperimentel tilgang med stort behov for politisk støtte. Det var derfor en faktor, som sjælden var vigtig for vores investeringsbeslutninger. Sådan er det ikke i dag.

Hvordan holder I jer orienterede?

Det er et godt spørgsmål, for der er nogle forhold, der har ændret sig i takt med øget fokus på ESG. Vi har altid holdt os velorienterede med selskaberne og er vant til en løbende dialog med vores selskabers ledelser. Vi har også altid fulgt med i internationale politiske forhold, men der er i det seneste år sket rigtig meget på den politiske agenda og det har betydet, at vi bruger mere tid end tidligere på at holde os opdateret med, hvad der sker på Christiansborg og senest ikke mindst i EU med deres Green Deal. Hvis der dukker noget nyt op fra politisk side, som kan have betydning for vores selskaber, så diskuterer vi det ofte direkte med de relevante selskaber.

Er det altid en fordel at sidde i Danmark og investere i danske aktier?

Jeg mener, at jo mere du kan fokusere dine investeringer og specialisere dig, desto bedre kan du gøre det. Det er altid en fordel at sidde tæt på. Vi har bedre adgang til informationer og der kan være nogle kulturelle forskelle, som vi bedre kan forstå. Jeg indrømmer, at man i nogle tilfælde kan komme for tæt på – at du kan blive gift med dine selskaber – men som udgangspunkt mener jeg, at det er en fordel at være tæt på dit investeringsunivers. Ikke mindst i øjeblikket hvor især den miljøpolitiske agenda har stor indflydelse på udviklingen i danske selskaber.

Er danske aktier bæredygtige?

Generelt ligger danske selskaber meget højt placeret på listerne over bæredygtige selskaber – Ørsted og Chr. Hansen ligger højt. Faktisk så højt at de begge er kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed i henholdsvis 2020 og 2019. Men resten af de danske C25 selskaber gør det også rigtig godt. Danske selskaber er blevet meget bedre til at rapportere på ESG og hovedparten af selskaberne laver selvstændige rapporter på ESG eller bæredygtighed i dag. Mange selskaber laver selv mål for CO2-udslip eller for andel af vedvarende energi brugt i egen produktion, som de selv følger op på. Det vigtigste for os er at regne på, hvad det på sigt vil komme til at betyde for selskabet. Vi er nødt til at se på, hvad alle disse bæredygtighedskrav kommer til at betyde for indtjeningen.

Men det er ikke altid ligetil at udvælge en bæredygtig aktie, da der i nogle tilfælde kan være en produktionsomkostning i form af fx CO2-udslip, som kan trække i den anden retning. Et selskab som Rockwool bliver påvirket positivt af udviklingen i form af øget efterspørgsel på deres isoleringsmateriale på grund af diverse støtteordninger, men de er selv meget energitunge i deres produktion, da de bruger meget energi på at smelte sten. De øger derfor deres investeringer i nye energikilder for at reducere CO2. I dette tilfælde regner vi på, hvad nettoeffekten bliver.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.