Barcelona vil være en helt igennem bæredygtig storby

Værtskabet for De Olympiske Lege i 1992 medførte en række vellykkede forandringer i bybilledet i Barcelona. Blandt andet blev det gotiske kvarter i centrum åbnet mod havet, og havnefronten fik et løft. Nu står byen over for en egentlig forvandling. Denne gang er anledningen truende klimaændringer og en tyngende miljøbelastning. Med henvisning til dystre fremskrivninger talte Barcelonas borgmester, Ana Colau, om en ekstraordinær situation, der kalder på ekstraordinære foranstaltninger, da hun i januar præsenterede en vidtgående og mangeartet ”nødplan”.

Ambitionen er skyhøj. Planen skal medvirke til at halvere CO2-udslippet inden 2030, markant reducere ressourceforbruget, mindske luftforureningen, give forrang til kollektiv transport og bløde trafikanter, skabe flere grønne åndehuller og forbedre livskvaliteten for alle borgere - med særligt fokus på børn, ældre og socialt udsatte.

Målet er at gøre Barcelona – Spaniens næststørste by med cirka 1,6 millioner indbyggere – til en storby, der på alle måder er bæredygtig.

- Vi står over for et nyt sæt udfordringer, som kræver en opdatering af bymodellen til det 21. århundrede, siger Xavier Matilla. Han er Barcelonas administrative chef inden for miljø, byplanlægning, infrastruktur og mobilitet. Han har kontor i en bygning, der ligger ud til en af boulevarderne, som gennemskærer byen.

Xavier Matilla er administrativ chef inden for miljø, byplanlægning, infrastruktur og mobilitet i Barcelona.

- Biltrafikken er voksende, og det forværrer luft- og støjforurening og sætter fart i klimaændringer. Barcelona er trængt inde mellem bjerge og Middelhavet, og byen har en høj befolkningstæthed. Bilerne optager også plads, der ellers kunne være grønne områder. Det påvirker alt sammen folks sundhed og velvære, forklarer Xavier Matilla.

De første initiativer

Den grønne omstilling er allerede begyndt, og den er aldeles synlig i gadebilledet. Overalt suser cyklister forbi, og i mange tilfælde er det røde bycykler, de benytter.

Den samlede strækning med cykelstier og særlige cykelbaner på vejene er steget til over 300 kilometer i løbet af få år. Der er efterhånden mere end 6.000 offentlige bycykler til rådighed.

Et andet initiativ, som er sat i værk, er etableringen af såkaldte lavemissionszoner for biler. Miljøzonerne er ”indhegnet” af advarselsskilte og dækker tilsammen det meste af Barcelona, og de har siden nytår indebåret et forbud imod, at særligt forurenende biler på fossilt brændstof kommer ind i området i dagtimerne på hverdage.

Desuden blev en hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen udvidet til at omfatte over to tredjedele af vejene i Barcelona fra februar-marts og frem. Der er klar besked med vejstribemaling på asfalten. Endnu flere veje bliver pålagt fartrestriktioner fra udgangen af i år.

Superkvarterer

Såkaldte superkvarterer er kernen i filosofien om bæredygtighed i Barcelona, og processen med at udbrede kvartererne til det meste af byen er ligeledes indledt. Foreløbig findes der seks af slagsen. Superkvarterer er kvarterer på typisk 3-4 gader på hver led, der er delvist afspærret. Gennemgående trafik bliver ledt uden om kvarteret. Beboere er henvist til at parkere bilen i underjordiske anlæg i stedet for nær gadedøren.

Det første superkvarter blev indviet i Poblenou i 2016. Det ligger i et oprindeligt industriområde nordøst for centrum, som nu tiltrækker små virksomheder inden for teknologi og kreative fag.

Martí Ballada er formand for kvartersorganisationen i Poblenou. Han ruller i sin kørestol ud i forårssolen og viser med en armbevægelse, hvad mindskningen af trafik har muliggjort. Der er blevet mere gågade, opholdsområder med bænke, grønne arealer og legesteder til børnene.

- Der mere frisk luft nu – og mere ro. Det er blevet et bedre kvarter for børnefamilier. Der er kommet en tættere kontakt mellem beboerne, observerer Ballada, som har boet i området i otte år.

Der findes også modstandere af etableringen af superkvarteret i Poblenou. Forretningsdrivende indvender, at den besværliggjorte adgang lægger en dæmper på handelen. Beboerne i randen af kvarteret klager over, at der efter indgrebet er mere trafik neden for vinduerne, og de lufter deres kritik på transparenter. Misnøjen er rettet mod bystyret.

Konceptet om superkvarterer var udtænkt af miljøorganisationen BCNecología med lederen Salvador Rueda som drivkraft, men processen er overtaget af bystyret, efter at den ”grønne” politiker Ada Colau blev borgmester.

Trafikomlægning

Xavier Matilla, byens administrative chef på området, siger, at den store, overordnede manøvre i Barcelona består i at flytte trafik fra eksisterende privatbiler til kollektiv trafik plus elbiler.

Han siger specifikt om superkvarterer, at erfaringen fra de foreløbig seks superkvarterer er, at den første tvivl hos mange som følge af forandringen, er afløst af stadig mere tilfredshed. Beboerne bemærker, at livskvaliteten er steget. De lokale handlende opdager, at folk bliver mere tilbøjelige til at købe ind lokalt. Og trafikken til superkvarterer og randområder er samlet set faldet.

Effekten af lavemissionszonerne og den skærpede hastighedsbegrænsning findes der ikke data om endnu.

Matilla understreger, at hensynet til den sociale balance skal være en integreret del af byudviklingen, hvilket der også er tradition for i Barcelona. Der er fokus på blandt andet at tilgodese børn, ældre og socialt udsatte grupper.

Gennemførelsen af nødplanen skal ifølge Matilla desuden tage højde for den betydelige turisme, der er i Barcelona. Der kommer cirka 20 millioner turister til byen hvert år, og byen er den tredjemest besøgte i Europa. Det giver et træk på ressourcer og et slid på infrastruktur.

Plads til udenlandske aktører

”Nødplanen” skal som udgangspunkt finansieres af byen Barcelona, men borgmester Colau har appelleret til den spanske stat og regionen Catalonien om at medvirke til at fremme bæredygtighed. Havnen og lufthavnen er statstligt domæne og bidrager til CO2-udledningen. Colau har som bare ét eksempel foreslået at sløjfe flyruten Barcelona-Madrid, fordi strækningen kan tilbagelægges lige så nemt med det mere klimavenlige højhastighedstog.

Den ledende regionale erhvervsorganisation, Foment del Treball Nacional, erklærer sig parat til at samarbejde om løsninger i Barcelona, der kan imødekomme de miljømæssige udfordringer og peger på mobilitet som et område med et stort potentiale.

Der er også plads til udenlandske aktører. Narcís Margall er leder af Det Danske Handelskontor i Barcelona, som ligger på den nyere forlængelse af Ramblaen.

Han vurderer, at danske styrkepositioner inden for miljø, klima og energi kan komme i spil i Barcelona. Det handler om affaldsbehandling, håndtering af spildevand, klimatilpasning, kystbeskyttelse, vedvarende energi og teknologier til at reducere luft- og støjforurening.

- De gode løsninger i København og andre nordiske storbyer vil også være attraktive i Barcelona, siger Narcís Margall.

Barcelona er vurderet til at være et fornuftigt sted at investere - og skilter endda med det. På plakattavler på metrostationer står der, at Catalonien er kåret til at den bedste region i Sydeuropa at investere i for tredje gang i træk. Ranglisten er sammensat af Financial Times’ analyseenhed om investeringsfremme og økonomisk udvikling.

Laboratorium for byudvikling

Bæredygtighed er et særligt anliggende for verdens storbyer i de kommende årtier. Folk samles i byerne. FN anslår, at over to tredjedele af klodens befolkning ventes at bo i storbyer i 2050. I øjeblikket er det lidt mere end halvdelen.

Daniel Serra er chef for det sydlige område i et EU-organ, der skal styrke innovation og teknologi inden for urban mobilitet. Kontoret ligger på en 27. etage i et højhus, Torre Glòries, der ligner en kæmpemæssig cigar, som er sat på højkant.

- Det afgørende for at opnå bæredygtighed er adfærdsændringer, og de skal understøttes, siger Daniel Serra. Han tilføjer, at Barcelona gør noget forbilledligt i flere henseender.

Netop for at sikre ”nødplanen” folkelig forankring blev planen formuleret efter et halvt års rådslagning med repræsentanter for cirka 200 lokale organisationer. Hensigten var at få alle gode ideer på bordet.

- Barcelona er altid blevet betragtet som et laboratorium for byudvikling. Der er ingen frygt for at gå nye veje, siger Mathilde Marengo, studieleder på IAAC, en forskning- og uddannelsesgruppe, som har fokus på byer og teknologi og ligger i en tidligere industribygning i Poblenou.

Dette skete med ændringerne i forbindelse OL i 1992, og det skete meget før med den visionære byplanlægger Ildefons Cerdàs gennemtænkte plan for udvidelsen af Barcelona ud over det gamle bycentrum, L’Eixample, sidst i 1800-tallet og tidligt i 1900-tallet.

Xavier Matilla, der administrativt skal lede forvandlingen, er fortrøstningsfuld.

- Vi har en forpligtelse til at tilpasse os til fremtiden. Forhåbentlig vil alle føle et medansvar. Vi vil gerne opbygge en mindre kompakt og mere balanceret bymodel, som måske også kan inspirere andre storbyer, siger Matilla.

Omtale af steder og sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.