platik
Af
Thomas Bjerg

Det svære regnestykke: Sådan gør vi plast bæredygtig

Plastik er blevet uundværligt i vores liv, og hvis vi vil erstatte det eller bruge det bæredygtigt, kræver det ofte meget komplicerede analyser. Men forsøget er værd at gøre, mener ekspert på Teknologisk Institut. Virksomhederne Ambu og LEGO bevæger sig ud i de svære regnestykker.

Bæredygtighed
Innovation

Plastik findes overalt i vores liv og hverdag, men vidundermaterialet har fået et grimt image. Det belaster klimaet og miljøet, fordi vi producerer det meste ud fra fossil olie, og meget ender i naturen, der ikke kan nedbryde det. Alligevel viser det sig ofte svært at finde løsninger, der er mere bæredygtige.

- Det er som en ubestemt ligning med rigtig mange løsninger. Det kommer an på uendelig mange ting, om det hjælper klimaet eller miljøet at udskifte en type plast med andre typer eller materialer, siger Lars Germann, leder af Teknologisk Instituts Center for plast og emballage.

Han mener, at regnestykkerne ofte er svære.

- Virksomheden skal kigge på, hvilken plast den bruger i dag og så regne ud, hvor meget erstatningen belaster, og det er ofte svært. Det afhænger for eksempel også af, hvor produktet ender – kan affaldssystemet i de lande overhovedet håndtere erstatningen?

Lars Germann giver et eksempel, hvor en producent af vatpinde overvejede at udskifte plastpinden med en af træ.

- Det ville give mindre CO2-udledning at bruge træpinde, men de ville fylde mere i æsken, og så ville man sætte hele besparelsen til.

Lars Germann
Lars Germann
Leder af Teknologisk Instituts Center for plast og emballage

Den lange vej til genanvendelse af medicinsk plastudstyr

Ambu er en dansk virksomhed, der står med det svære plast-regnestykke. Den børsnoterede virksomhed ejer fabrikker i USA, Kina og Malaysia og producerer medicinsk engangsudstyr af plast, som sælges i hele verden. Det drejer sig især om bronkoskoper, som læger bruger til at undersøge patienters luftveje og lunger. Dermed bidrager Ambu til de store mængder engangsplast i sundhedsvæsenet, men virksomheden arbejder også ihærdigt med bæredygtighed. Ambu vil gerne bruge både bioplast, som fremstilles ud fra biologiske materialer som sukkerrør, og genanvendt plast

Et forsøg med genanvendelse af Ambus anæstesimasker viser dog, hvor kompliceret det er at gøre noget ved plast i sundhedsindustrien.

Ambu
Ambus anæstesimasker består af både hård og blødgjort PVC-plast. I et projekt med bl.a. Teknologisk Institut lykkedes det at trække blødgørerne ud af den bløde plast, så plasten i princippet kunne genanvendes i ikke-medicinske produkter.

Instituttet kværnede maskerne i småstykker og trak blødgørerne ud med en kemisk proces, hvor man udsatte granulatet for CO2 under meget højt tryk. Resultatet blev en ren PVC-plast, man i princippet kunne genanvende til andre produkter, der ikke bruges medicinsk. Men reelt er der lang vej til at genbruge plasten fra sundhedsvæsenet. Dertil står lovgivningen i vejen.

- Den helt store udfordring er, at alle plastprodukter, der har været i kontakt med kropsvæsker, skal bortskaffes og brændes for at undgå kontaminering. Det siger reglerne i Europa, siger Ambus' ESG-direktør, Lene Møldrup.

ESG står for environmental, social og governance.

Case: LEGO’s grundige vej mod bæredygtighed

Legetøjsgiganten LEGO står med flere af de svære regnestykker om plast. Virksomheden fortæller på sin hjemmeside om en lang række bæredygtighedstiltag, både for emballagen og produkterne:

  • LEGO udfaser indpakningsposer af plast frem mod 2025. LEGO tester i 2021 poser af papir, som er godkendt af Forest Stewardship Council (FSC).
  • LEGO vil bruge genanvendeligt pap, godkendt af FSC, i alle indpakningsæsker mod kun 75 procent af æskerne i dag.
  • LEGO har i 2020 erstattet bæreposer af plast med papirsposer.
  • LEGO satte i 2015 et mål om at producere sine produkter af bæredygtige materialer i 2030. Koncernen vil øge sin brug af bioplast, som for eksempel i plastikelementer baseret på sukkerrør. De udgør i dag næsten to procent af alle LEGO-elementer.

Anæstesimasker kan blive til førstehjælpsdukker

Hun forklarer, at Ambu ikke kan bruge genanvendt plast i deres bronkoskoper, fordi virksomheden ifølge bl.a. den amerikanske sundhedsmyndighed FDA’s regler skal kunne dokumentere plastens oprindelse. Helt ned til mindste bestanddel.

- Plasten i vores produkter er af ekstremt høj kvalitet, og vi ville gerne genanvende den til andre formål, for eksempel vores førstehjælpsdukker, som ikke er medicinsk udstyr. Eller måske kunne andre lave for eksempel vinduesrammer ud af den.

Lene Møldrup peger på, at forældede regler står i vejen.

- Vejledningen for håndtering af farligt affald er fra 1990’erne og helt utidssvarende i forhold til cirkulær økonomi. Man bør nytænke reglerne, så medicinsk plastaffald kan genanvendes. Det springende punkt er at finde muligheder til at sterilisere og dermed dekontaminere affaldet, så materialerne kan genanvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, siger Lene Møldrup.

Ambus
Ambus' anæstesimasker består af både hård og blødgjort PVC-plast. I et projekt med bl.a. Teknologisk Institut lykkedes det at trække blødgørerne ud af den bløde plast, så plasten i princippet kunne genanvendes i ikke-medicinske produkter.

Genanvendelse af plast kræver central styring

Netop lovgivning og centralt koordineret samarbejde er ifølge Lars Germann afgørende for, om vi i Danmark når op på vores mål om at genanvende 50 procent plast. I dag genanvender vi højst 25 procent. Han beskriver problemet som en slags catch 22 – en slags paradoks, som er svært at slippe ud af på grund af modstridende regler eller hensyn.

- Bioplast udgør i dag få procent af verdensproduktionen, og hvis forbrugerne ikke efterspørger det, så vil ingen sætte en produktion i gang. Det er enormt vigtigt at skabe stabile forsynings- og afsætningskæder, og det gælder også, hvis man vil genanvende plast. Det kræver meget store affaldsmængder, og her spiller vores affaldshåndtering ind. Den er i dag fordelt på næsten 100 kommuner, siger Lars Germann.

Han sammenligner processen med et tog, hvor lokomotivet og alle vogne skal bevæge sig i samme takt. Uden at de nødvendigvis er hægtet sammen.

Den svære balancegang ses i Sønderborg Kommune, der i oktober tog forskud på den nye affaldsordning. Den pålægger kommunerne i 2021 at indsamle affald i ti fraktioner. Men borgerne er så ivrige, at kommunen er ved at drukne i plast. Siden oktober har kommunen indsamlet 100 tons plastik om måneden mod 232 tons i hele 2019 – altså mere end fem gange så meget pr. måned. Andre steder har affaldsselskaber brændt indsamlet plast, fordi de ikke kunne komme af med den.

Fire typer plast

  • Fossilt plast udgør langt størstedelen af al plast i dag, og det fremstilles ved hjælp af fossil olie, der belaster klimaet i kraft af CO2-udledning
  • Bioplast er mere klimavenligt, for det laves af biologiske bestanddele som for eksempel sukkerrør, som har bundet CO2 fra atmosfæren, da de voksede
  • Genanvendt plast er plast, som indsamles, bearbejdes og formes på ny. Det forringer typisk kvaliteten lidt for hver gang
  • Kemisk genanvendt plast er plast, som opløses kemisk, så det kan bearbejdes igen, uden at det forringer kvaliteten væsentligt

Fire trends inden for bæredygtig emballage

Alligevel kalder Lars Germann det en god idé at genanvende plast i en cirkulær økonomi. Han forklarer, at der er fire trends, når det gælder om at producere emballage mere bæredygtigt.

1) Monomateriale – Pak produktet ind i kun én type materiale. Dermed bliver det nemmere at genanvende.

2) Design emballagen eller produktet, så det kan skilles ad, hvis det er umuligt at lave det i ét materiale. En mælkekarton er eksemplet på det modsatte: To monomaterialer – pap og plastik – som ikke kan skilles ad.

3) Reducér mængden af materiale. Undgå at over- eller underemballere, men emballér, så det lige netop beskytter produktet nok.

4) Kig på alternativer til plast som f.eks. pap eller papir. Man kan f.eks. støbe bægre og bakker i papir og efterfølgende coate dem, så man opnår de rigtige barriereegenskaber og bevarer bæredygtigheden.

Endelig peger Lars Germann på kemisk upcycling som en femte mulig metode. Her nedbryder virksomheder som tyske BASF eller finske Neste indsamlet plast med opløsningsmidler. Dermed genskaber de plastens kemiske egenskaber, så den fungerer lige så godt som såkaldt jomfruelig plast.

- Det vil vi helt sikkert se mere af i fremtiden, fordi det er en af løsningerne til at genanvende ”plastlaminater” – dvs. to eller flere forskellige typer af plast, som er lamineret sammen.

Kort fortalt: Om plastikproduktion

  • Produktionen af plastik steg globalt fra 2018 til 2019 med 9 millioner tons til i alt 368 millioner tons. I samme periode faldt den i EU, Norge og Schweiz med 4 millioner tons til i alt 58 millioner tons.
  • I EU bruges 40 procent af plasten til emballage, mens byggeriet aftager 20 procent og bilindustrien 10 procent.
  • I EU, Norge og Schweiz blev der i 2018 indsamlet 29 tons plastik. 33 procent af plasten blev genanvendt, mens 43 procent blev brændt af og genanvendt som energi. 25 procent endte på lossepladser.
  • Forskere skønner, at der i 2015 samlet gennem tiderne var produceret 8.400 millioner tons plastik, hvoraf 6.300 millioner tons var endt som affald. Af det var 9 procent genanvendt, 12 procent var brændt af, og 79 procent var endt på lossepladser eller i naturen.

Kilder: Brancheorganisationen plasticseurope og tidsskriftet ScienceAdvances 

Ambus regnestykke har endnu ikke noget facit

Tilbage hos Ambu viste forsøget med anæstesimaskerne, at det var muligt at genanvende den PVC-holdige plast. Men hvad viser regnestykket – betaler det sig for miljøet og klimaet?

- Det er et godt spørgsmål, som vi ikke har svaret på endnu. Først ville vi vise, at det lader sig gøre. For så kan vi måske få ændret de forældede regler, siger Lene Møldrup.

Desuden ville Ambu afklare, om der var opbakning på hospitalet til at genanvende plast.

- Der var meget stor interesse, og personalet gik virkelig ind i forsøget, siger Lene Møldrup, som også peger på en bagside. 

- Vi kan ikke kræve, at hospitalerne har 17 forskellige affaldsbeholdere til de mange typer engangsudstyr. Derfor vil det være at foretrække, at plast sorteres for sig, så det kan genanvendes.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt