Derfor er Californien den mest klimavenlige amerikanske delstat

I det vestlige San Francisco og med udsigt til Golden Gate-broen i det fjerne ligger næsten 25.000 solpaneler side og side som tagplader oven på et enormt, kvadratisk vandreservoir. Solenergianlægget dækker et areal på størrelse med syv fodboldbaner, og det var det største af den art i denne amerikanske delstat, da det blev indviet i 2010.

Anlægget på Sunset Reservoir er et af flere markante eksempler på, at Californien er frontløber i USA med hensyn til miljø og klima. Førerpositionen bliver særlig tydelig i disse tider med Donald Trump som præsident. Trump foretrækker som landets leder at satse fortsat på kul som en drivkraft og at vende ryggen til Paris-aftalen om klimaet.

- Vi er nået op på, at 80 procent af strømmen i San Francisco stammer fra rene kilder, oplyser Amy Sinclair, da vi kommer til en transformerstation, der kobler anlægget til det store elnet. Hun er kommunikationschef i San Franciscos offentlige forsyningsselskab.

Udbygningen af solenergi og andre former for vedvarende energi fortsætter. Der er indført et krav i Californien om, at alle nybyggede villaer og lavt etagebyggeri fra 1. januar 2020 skal have installeret solpaneler.

- Californien er heldig ved at have solenergi i verdensklasse, og det går temmelig godt med at få systemerne til at spille sammen, siger Scott Murtishaw, seniorkonsulent i CALSSA, den californiske solenergisammenslutning.

Tidligt krav om energieffektivitet

Solenergi er ledsaget af andre ambitiøse miljø- og klimainitiativer i delstaten. Vindenergi kom massivt fra start i 1980’erne med blandt andet opstilling af tusinder af danskproducerede møller i Altamont-passet øst for San Francisco og andre steder. Vindenergi er ved at træde ind i en ny fase med etableringen af flydende havmølleparker i Stillehavet ud for den californiske kyst, hvor der hurtigt bliver dybt.

Californien indførte allerede i 1970’erne krav om energieffektivitet i bygninger og apparater, og dette udpeges som hovedårsag til, at strømforbruget pr. indbygger ikke er steget i Californien de seneste 40 år til forskel fra andre steder i USA. Californien satte tidligt et klimamål, og i den seneste klimalov er kravet om udledning af CO2 og andre drivhusgasser skærpet til maksimalt 40 procent af 1990-niveauet inden 2030. Det er i øvrigt det samme mål som i EU.

- Når man kommer rundt i USA, er det tydeligt, at andre hæfter sig ved Californiens særstatus, siger Ann Notthoff, politisk chef med ansvar for det vestlige USA i miljøorganisationen Natural Resources Defense Council.

Storslået, men sårbar natur

Det er den ”paradisiske” natur, der medvirkede til at sætte fokus på miljøbeskyttelse i Californien allerede for 150 år siden – bjergene, skovene og kysten ved Stillehavet. Yosemite, den senere nationalpark, blev i 1864 det første beskyttede naturområde i USA.

Det stod dengang klart, at det samtidig er en sårbar natur, hvor folk ikke kun lever med risikoen for jordskælv. Således er der et underskud af vand i det meste af delstaten. Der er vilde skovbrande.

En erkendelse af skrøbeligheden – som i vores tid forstærkes af klimaændringer – bidrog tidligt til miljøindsatsen.

David Vogel beskrev i en nylig bog de historiske forudsætninger for den høje miljøbevidsthed i Californien. Han er professor emeritus på Haas School of Business på University of California, Berkeley.

Vogel fortæller, at det første store slag gjaldt minedrift. Guldgraverne midt i 1800-tallet benyttede sig en metode med spuling med vand, hydraulisk minedrift, der sendte giftige metaller ud i floder, og landbruget protesterede og vandt en endelig sejr i 1884.

Han siger videre, at der samme år blev indført restriktioner på skovhugst, der især var rettet mod arter af, hvad der populært kaldes californisk kæmpefyr. Det er sequoia og redwood, som anses for at være blandt verdens største og ældste træer. Jernbaneselskabet Southern Pacific var ifølge Vogel stærk fortaler for at begrænse udnyttelsen af tømmer, fordi folk gerne tog på udflugt fra de større byer for at opleve de imponerende træer.

Kravet blev samtidig støttet af folkelige natur- og miljøorganisationer – først og fremmest Sierra Club, tilføjer han. Der var en filosofi om friluftsliv.

- Skiftende konstellationer af aktører har gennem historien kæmpet for at værne om natur og miljø i Californien – natur- og miljøorganisationer, lokale borgerinitiativer og i de fleste tilfælde også dele af erhvervslivet, siger David Vogel.

Et langt senere eksempel er beskyttelsen af den californiske kystlinje, som ligeledes kan tilskrives en umage koalition.

Faglig ekspertise og politisk vilje

Den store milepæl i Californiens miljøpolitiske historie var, da delstaten i 1964 indførte krav til udstødningsgas fra biler og andre køretøjer. Det var første gang i USA – og i hele verden.

Det var atter delstatens miljømæssige sårbarhed, der tvang til handling. Los Angeles-området ligger i en ”gryde”. Luftforurening i form af smog lagde sig ofte som en dyne over byen, der havde et hastigt stigende antal indbyggere og verdens største koncentration af biler.

Kravene til bilers udstødningsgas, som flere gange er blevet skærpet, førte til opbygningen af en delstatsmyndighed til at forvalte bestemmelserne. På samme måde er der etableret styrelser, der håndterer andre miljøaspekter.

- Californien har fået teknisk avancerede og temmelig uafhængige delstatsorganer. Der er meget miljøekspertise, siger David Vogel.

Det er ifølge David Vogel endnu et særkende ved Californien, at ledende politikere på tværs af partitilhørsforhold har været villige til at støtte en miljøindsats. Det er internationalt kendt, at den på andre punkter konservative Arnold Schwarzenegger tog klimaændringer meget alvorligt i sin tid som leder af delstaten. Men også andre tidligere republikanske guvernører i Californien har været positive over for miljøtiltag, heriblandt Ronald Reagan.

Et grønnere erhvervsliv

Erhvervslivet i Californien deltager i stigende grad i den grønne omstilling. Det gælder først og fremmest den fremvoksende tech-industri i Silicon Valley. Apple og Google erklærer, at de udelukkende benytter vedvarende energi. Egentlige greentech-virksomheder kan selvsagt udelukkende se fordele. Tænk på bilproducenten Tesla. Skiftet til elbiler er kun lige begyndt. Men også traditionelle industrivirksomheder opdager, at der er penge i bæredygtighed.

- Mange etablerede virksomheder foretager investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet af hensyn til bundlinjen. De ser nye muligheder i takt med, at økonomien er i forandring.

Det siger Jennifer Helfrich, daglig leder med ansvar for californisk politik i non-profit organisationen Ceres, som samarbejder med virksomheder og investorer om at fremme bæredygtighed.

Helfrich forklarer på Ceres’ kontor i et højhus i San Franciscos finanskvarter, at engagement i langsigtede projekter om vedvarende energi giver en virksomhed stabilitet og forudsigelighed om energipriser. Hun siger om energieffektivitet, at den billigste energi er den energi, en virksomhed ikke bruger.

Jennifer Helfrich iler med at tilføje, at virksomheder også tænker mere grønt, fordi de ser konsekvenserne af klimaændringer som en reel, systemisk risiko i forhold til at videreføre deres nuværende forretningsaktiviteter. Desuden kommer der et krav nedefra – fra kunder og aktionærer – om at justere i forhold til den klimatiske virkelighed.

Fremstillingen bekræftes af en af Ceres’ søsterorganisationer, BSR.

Eric Olson, første næstformand i BSR, kan spore en frygt blandt virksomheder for, at de ved passivitet ville komme til at sidde med ”strandede værdier”.

”Californien-effekt” i resten af USA

På grund af Californiens befolkningsmæssige og økonomiske størrelse – det er verdens femtestørste økonomi – har delstaten påvirket miljøpolitik i resten af USA.

Næsten en tredjedel af delstaterne i USA har efterlignet de californiske miljøkrav til bilers udstødningsgas. Forbundsmyndighederne har kopieret reglerne i Californien om tovejs-katalysatorer, der nedbryder gasser og partikler i udstødningen, og blyfri benzin.

Forbundsmyndighederne og andre delstater har også skelet til Californien med hensyn til krav om energieffektivitet i bygninger og apparater.

David Vogel taler om en ”Californien-effekt”.

Ann Notthoff fra Natural Resources Defense Council vurderer, at Californiens miljø- og klimamæssige aftryk på det øvrige USA er blevet yderligere styrket på grund af Trumps modvillighed.

- Mange stater finder det mere påtrængende selv at handle. Og de hæfter sig ved, at Californien både er ambitiøs på dette område og har en sund økonomi, siger Ann Notthoff.