Historisk set påvirkes markederne kraftigt af usikkerhed. For ikke så længe siden fik Coronakrisen de finansielle markeder til at ryste på sig. Selvom pandemien ikke var en finansiel krise, blev markederne i 2020 kraftigt påvirket af usikkerheden om pandemiens omfang og konsekvenser. Her i 2022 oplever vi stor usikkerhed på grund af "Invasion og inflationskrisen".
Det var og er som sagt ikke første gang i verdenshistorien, vi oplever store aktiefald og voldsomme kursudsving på de finansielle markeder. Og det bliver heller ikke den sidste. Faktisk siger flere økonomer, at der er en forventning om en krise cirka hvert tiende år.
Vi gennemgår her de største kriser i de sidste 100 år.
Børskrakket i 1929 – og recession
Den mest kendte krise er nok børskrakket på Wall Street i 1929, som efterfulgtes af en langvarig recession op gennem 1930’erne. Aktiekurserne var steget op gennem ”de glade 1920’ere”, som var præget af økonomisk vækst og optimisme efter 1. verdenskrigs afslutning i 1918.
I oktober 1929 begyndte de første fald på aktiemarkederne og fordelte sig primært på Sorte Mandag (den 28. oktober) og dagen efter, hvor aktiemarkederne faldt henholdsvis 13 og 12 procent. De følgende tre år faldt det amerikanske aktiemarked omkring 89 procent og arbejdsløsheden nåede op på 25 procent i 1933. Trenden blev først for alvor vendt i 1933, da præsident Franklin D. Roosevelt indførte det økonomiske og sociale reformprogram ”The New Deal”. Det amerikanske aktiemarked nåede dog først op på sit niveau før krakket i november 1954. Det har siden været diskuteret, om ”New Deal” reelt var det, som vendte krisen eller om programmet blev startet, netop som krisen var ved at vende alligevel.
Som i dag havde USA stor betydning for verdensøkonomien. Samtidig med krakket, trak USA sine investeringer ud af Europa og Europa blev dermed trukket med ned. Det gik især ud over Tyskland, som ikke havde mærket de brølende tyvere, men stadig var svækket af 1. verdenskrig.
En verdenskrig og frygt for endnu en depression
Den næste krise vi oplevede på de globale aktiemarkeder, var under 2. Verdenskrig og i efterkrigstiden. I USA indførte Præsident Roosevelt forskellige programmer for at få landet ud af recessionen efter krakket i 1929. Det lykkedes langt hen ad vejen, men i 1937 begyndte aktiekurserne igen at falde, da verden frygtede, at en krig var på vej. I september 1939 invaderede tyskerne Polen og 2. Verdenskrig begyndte.
Efterkrigstiden bar præg af frygt for, at recessionen fra 1930’erne ville komme tilbage. I USA steg indtjeningen dog til rekordniveauer, men det slog ikke rigtig igennem i aktiekurserne, da frygten for recession lagde en dæmper på kursudviklingen. Først omkring 1950 begyndte aktiekurserne at stige igen.
Den Kolde Krig rammer aktiemarkedet
Aktiemarkedet fortsatte opad frem til 1961, hvor Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen var på sit højeste. I slutningen af 1961 begyndte aktiemarkederne at falde og det fortsatte i hele 1962. Det er aldrig blevet opklaret, hvad der var årsagen til denne aktiekrise. Politisk var det en tid med mange spændinger. Den Kolde Krig nåede sit klimaks i oktober 1962, da et amerikansk fly blev skudt ned over Sovjetunionen, og der var stor frygt for krigsudbrud.
Selvom krisen var voldsom, så var den også kortvarig. Allerede i slutningen af 1963 var kurserne tilbage på normalt niveau. Krisen blev navngivet efter John F. Kennedy, som blev præsident i januar 1961: ”The Kennedy Slide of 1962”.
Vietnam og Watergate skaber bekymringer
I forbindelse med Den Kolde Krig havde USA styrket sin politik mod Sovjetunionens allierede, og USA gav derfor sin fulde støtte til Sydvietnam, som siden 1955 havde været i krig mod det kommunistiske Nordvietnam. I 1965 sendte USA soldater til Vietnam, men efter voldsomme reportager fra krigen på TV vendte befolkningen sig mod krigen, og i 1967 demonstrerede cirka 35.000 amerikanere mod Vietnam-krigen uden for Pentagon. De amerikanske styrker blev trukket hjem i 1973 og krigen sluttede i 1975. Det amerikanske aktiemarked blev påvirket af høj inflation, højere renter og bekymringer over Vietnam-krigen og fortsatte sin nedgang – ikke mindst forstærket af Watergate, hvor et indbrud i det demokratiske partis hovedkontor (i bygningen Watergate) afslørede bestikkelse, hemmelige aflytninger og politisk sabotage i regeringen. Afsløringen betød, at Præsident Richard Nixon gik af i august 1974.
Det første globale krak i 1987
Fra slutningen af 1970’erne oplevede aktiemarkedet og den amerikanske økonomi en opblomstring. Krakket i 1987 kom uventet og dramatisk. Mandag den 19. oktober startede faldet i Asien, dernæst fulgte Europa og kulminerede til sidst i USA, og et krak blev en realitet.
Der er siden spekuleret meget i, hvad der forårsagede krakket. Mange faktorer spillede ind: brugen af nye avancerede investeringsprodukter som futures, internationale oliediskussioner samt forsøg på at manipulere valutakurser og renter. Men én ting var sikkert: de globale finansielle markeder oplevede for første gang, hvordan de var forbundet med hinanden.
Begivenhederne i oktober 1987 blev sammenlignet med 1929, hvorfor mange igen frygtede en recession. Men frygten var ubegrundet. I løbet af meget kort tid, nåede Dow Jones-indekset igen op på normalt niveau igen. På trods af at kursfaldet den 19. oktober var det største kursfald på en enkelt dag nogensinde, sluttede aktiemarkedet i 1987 med et positivt afkast på 2.26 pct. Fra 1989 gik aktiemarkederne opad. Flere økonomer har påpeget, at centralbankerne spillede en afgørende rolle for at undgå recession i denne periode. Især chefen for den amerikanske centralbank, Alan Greenspan, er blevet fremhævet, da han hurtigt og effektivt sikrede likviditet i markedet. Han er dog også siden blevet kritiseret for ikke at lade markederne falde til deres naturlige niveauer.
Da IT-boblen sprang
Op gennem 1990’erne fortsatte aktiemarkederne opturen. I slutningen af årtiet slog internettet for alvor igennem, hvilket skabte en helt ny type af selskaber – de såkaldte dotcom-selskaber. Flere af disse nye teknologiselskaber blev børsnoterede og oplevede generel stor succes. Aktiekurserne steg derfor voldsomt, selskaberne var vurderet meget højt, og Dow Jones nåede sit højdepunkt i 2000. Men midt i 2001 sprang boblen, og mange investorer solgte ud af deres aktier med store kursfald til følge.
Fakta: Bobler på de finansielle markeder
En boble opstår, når prisen på et finansielt aktiv eller en råvare stiger til niveauer, der er langt over enten historiske normer, aktivets indre værdi eller begge dele, hvorefter kurserne falder kraftigt. IT-boblen i 2000-2001 bliver betragtet som en boble, da priserne på de såkaldte dotcom-selskaber var steget til langt over deres værdi og kurserne faldt efterfølgende dramatisk.
Den første boble man kender til, er den hollandske tulipanboble fra 1630’erne. Den nye blomst, tulipanen, kom til Europa i 1550’erne og blev et statussymbol. Et økonomisk opsving i 1600-tallet gav middelklassen råd til at købe den fine blomst og efterspørgslen steg. Det betød en voldsom prisstigning mellem november 1636 og februar 1637, hvor de mest sjældne tulipanløg blev solgt for, hvad der svarer til seks gange en gennemsnitpersons årsindtægt. Priserne på tulipanløg faldt 99% i maj 1637.
Finanskrisen
I løbet af 00’erne lånte mange amerikanske boligejere penge via de såkaldte subprimelån. Efter en række rentestigninger samt faldende huspriser i 2005-2006 kunne mange ikke betale deres afdrag og det påvirkede bankerne, som var investeret i aktiver relateret til boligmarkedet og til subprimelånene. Den 7. september 2008 overtog den amerikanske stat to realkreditinstitutter Fannie Mae og Freddie Mac, den 15. september 2008 gik USA's fjerdestørste investeringsbank Lehman Brothers konkurs og den 16. september blev verdens største forsikringskoncern AIG overtaget af den amerikanske stat. Finanskrisen var i gang, bankerne var under pres og investorerne ville af med deres aktier, hvilket forårsagede voldsomme kursfald.
Corona-krisen
I marts 2020 lærte hele verden et nyt ord: COVID-19. Epidemien, som startede i Kina, blev i december 2019 indrapporteret til verdenssundhedsorganisationen WHO. Den 11 marts erklærede WHO COVID-19 for en pandemi, og mange lande gik i lockdown for at beskytte borgerne. Aktiemarkedet reagerede voldsomt på pandemien, og Dow Jones begyndte sit fald allerede den 19. februar 2020. Dow Jones faldt med 36% frem til 23. marts, hvor indekset nåede sit lavpunkt. Dow Jones steg herefter med 87% fra lavpunktet den 23. marts og frem til 1. april 2022.
Inflationskrisen 2021 – 2023
Inflationsspøgelset begyndte allerede at vågne under covid-19 pandemien, hvor flere af de store havne- og trafikknudepunkter i blandt andet Kina og USA blev lukket i perioder. Senere kom Ruslands invasion af Ukraine som medvirkede til en forværring af inflationen i 2022 blandt andet med store prisstigningerne på olie- og gas, og generel øget usikkerhed på de finansielle markeder.
Stigningen i inflationen medførte, at den amerikanske centralbank (FED) så sig nødsaget til at hæve renten og ECB fulgte med efter mange år med negative eller meget lave renter. I starten af 2022 lå renten på 0,25% og langt ind i 2023 blev renten hævet ved hvert eneste rentemøde. Det reagerede markederne naturligvis på og 2022 blev efterfølgende beskrevet som en 100-års hændelse i det både aktier og obligationer faldt markant.
Allerede fra 2023 syntes ”inflationskrisen” overstået med forventningerne om at nu ville renterne ikke stige yderligere, og markederne er siden steget som følge af denne optimisme samt det faktum at virksomhederne klarer sig generelt godt.
Opdateret 15. april 2024
