Jens Skovgaard stopper aldrig med at drømme.
Og det er også drømmepartiklerne, de små tænk-nu-hvis, der fortalt i sanselige sætninger driver fortællingen om det danske frugtvin-eventyr Cold Hand Winery frem.
Et uheld for 11 år siden er foreløbig blevet til et verdenskendt vineri, som bruger frugter og bær fra den danske muld og sensommerdøgnets temperaturudsving til at lave frugtvin, som har opnået en stribe af internationale anerkendelser.
- Varme dage og kolde nætter i sensommeren giver en syre i frugten, som er helt særlig på vores breddegrader. Syren skaber en større aroma og en smag i vinen, der ikke er sød-sød, men har en uforlignelig dybde, forklarer Jens Skovgaard.
Skolelærer, efterskoleforstander og æblenørd
Dengang for 11 år siden arbejdede den jyske vinmager, der oprindeligt er uddannet skolelærer, som efterskoleforstander på Mors, mens han støt og roligt blev en æblenørd. Ritt Bjerregaards bog »Mine æbler«, som han en dag fik foræret, satte drømme i gang om et liv med æbler i en økologisk æbleplantage. Så Jens Skovgaard lærte sig at pode æbletræer – og faktisk blev han så god til det, at hans hustru skældte ud, da der en dag stod 700 æbletræer i urtehaven.
”Hvad skal de dog bruges til,” spurgte hun.
Svaret var at købe en landejendom mellem Randers og Viborg, hvor ægteparret i weekenderne lavede hegn, gjorde jorden klar og begyndte at plante æbletræer som et fritidsprojekt, hvor drømmen var at have en æbleplantage og lave noget most.
- Men midt i at jeg legede med æbler, havde jeg en dag lavet en masse most, puttet det i en stor dunk og kommet det i en kummefryser. Men dunken revnede i fryseren, og ud flød noget tyk sirup. Når man kigger ned i en kummefryser, der fryser minus 18 grader og noget flyder, så undrer man sig. Det var spændende, husker Jens Skovgaard.
Drømmen om landets første æble-eiswein
Uden at vide det havde han kryokoncentreret mosten. I den proces fryses vandet i mosten, mens sukker og aromastofferne stadig er flydende – og det smagte gudeskønt.
- Da slog det ned i mig, at hvis man kan koncentrere most på den måde, så kan man også lave eiswein på danske æbler. Altså den dessertvin, som man traditionelt laver i Tyskland og Canada af druer høstet på årets koldeste nat, fortæller han.
Drømmen om at lave Danmarks første eiswein på æbler var født, og efter et par års eksperimenteren frem og tilbage, havde Jens fremstillet en drik, der med hans egne ord smagte skidegodt. Og så kom drømmen om at gøre projektet kommercielt.
- Min kone sagde ’jeg tror på dig, gør det’, og så kvittede vi jobbet som forstanderpar, flyttede ned på æblefarmen og gik i gang med at udleve drømmen om at fremstille verdens bedste æble-isvin, fortæller Jens Skovgaard.
Drømmen bliver til virkelighed
Hvis det skulle lykkes, havde han dog brug for hjælp – ikke mindst fordi han manglede to mindre detaljer for at komme ud af startblokken: æbler og penge. I et blad læste han om den fynske frugtavler Flemming Villebro, som i modsætning til de fleste andre danske frugtavlere mente, at man selv skulle forædle frugten i Danmark og derfor lige havde investeret 6,5 mio. kr. i et mosteri med koldpressede æbler.
- Hvad er bedre forædling end at lave verdens bedste dessertvin ud af danske frugter og bær, tænkte jeg. Så jeg lokkede Flemming med på galejen, og han hoppede på. Og pludselig havde jeg en makker med både æbler og penge, fortæller Jens Skovgaard.
Samarbejdet blev indledt i oktober 2010 med en forsigtig forretningsplan om små mængder most i nogle kummefrysere. Men da Mikael Jarnvig i november samme år bekendtgjorde, at det var isvinter, mens hele Danmark sad og jamrede, så Jens en mulighed i at fryse æblemosten udendørs, så det blev ægte eiswein.
- Så krøllede vi forretningsplanen sammen, satte 10.500 liter æblemost ud i plantagen og gik all in på at lave Danmarks første eiswein, siger Jens Skovgaard.
Drømme er vigtige
Derfra har det ene skridt taget det andet. Det viste sig hurtigt, at både gode restauranter, vinhandlere og vin- og delikatessebutikker kunne lide produktet. Og lige så hurtigt vandt vinen priser i diverse blindsmagningskonkurrencer.
- Mange ting gik hurtigere, end jeg havde regnet med. For i begyndelsen tænkte jeg bare, at det ville være stort, hvis jeg kunne få en flot restaurant til at acceptere vinen og invitere min kone ud og få vores egen vin til maden. Men pludselig vandt jeg guldmedaljer, pludselig blev min vin serveret på Michelin-restauranter, og pludselig var den udsolgt, siger Jens Skovgaard.
Og dét er måske den vigtigste erfaring: At vil man spise en elefant, gøres det nemmest én bid ad gangen.
- Hvis jeg fra begyndelsen havde drømt om at have et stort vineri med mange ansatte og eksport til flere lande, ville jeg have grinet af mig selv. Men fordi vi har taget et skridt ad gangen, er det lykkes at nå en masse ting, jeg ellers ville have troet, var urealistiske, siger Jens Skovgaard, der dog stadig er tro mod den oprindelige idé: at forædle det guld, der ligger lige uden for døren.
- Med vores tempererede kystklima laver i verdens æbler og bær, og derfor holder vi også fingrene fra de frugter, som alligevel bliver til bedre vine andre steder i verden. Vi kan godt dyrke druer i Danmark, men det gør de så meget bedre i Tyskland, at vi altid ville være bagud på råvaren. I stedet handler det om at finde ud af, hvad der egner sig til at dyrke, hvor vi bor, og så forædle og udnytte netop dét, siger vinmageren, der bliver ved med at drømme.
- Jeg har altid haft gang i skøre ideer. Og som jeg plejer at sige til bestyrelsen, når den river sig i håret, så finder jeg ikke på noget nyt, før jeg får den næste idé. For det er slemt ikke at forfølge sine drømme, men det er skiseme endnu værre slet ikke at drømme.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
