Elcykel2
Af
Sahand Osmann

Cykelshop giver rygstød til den bæredygtige mobilitet

Hos en af Danmarks førende cykelkæder, Fri BikeShop, skal et nyt koncept gøre det muligt for forbrugere at eje en elcykel til et fast lavt beløb om måneden og samtidig komme et skridt nærmere den grønne omstilling. Det er win-win for såvel forbrugerne og for miljøet.

Danmark
Indsigt

”Danmark er en cykelnation”.

Dette udsagn kan alle nikke genkendende til. Men i modsætning til almen opfattelse, er der desværre færre og færre danskere, der cykler. Ifølge Transportministeriet har antallet af cyklister været støt faldende siden 1990’erne, og over halvdelen af alle danskeres bilture er på under ti kilometer.

Men noget tyder på, at elcykler er ved at ændre på den kedelige tendens. Ifølge brancheorganisationen Danske Cykelhandlere er der flere, der sætter sig på elcyklerne herhjemme. Salget stiger og menes at ligge på mellem 20 og 30 procent af det totale cykelsalg. Det giver en god indikation af, at elcykler er ved at finde sit fodfæste i Danmark og på sigt måske bliver danskernes foretrukne transportmiddel, når man skal cykle på arbejde eller til fritidsaktiviteter.

Hos Fri BikeShop, som er en landets største cykelkæde med over 90 butikker og værksteder, har man fornyelig lanceret konceptet Fri BikeSmart, hvor man kan få en elcykel til et fast lavt beløb om måneden. Konceptet lægger vægt på, at en elcykel ikke behøver at være en stor investering – og det er samtidig et skridt tættere på den grønne omstilling.

- Fri BikeSmart går ud på, at man for et fast lav beløb om måneden får en elcykel, hvor alle omkostninger, service, drift og vedligeholdelse er inkluderet i prisen. Udover det har vi som en del af konceptet Bike Switch, der giver mulighed for at bytte cyklen til en ny elcykel efter to år, siger Kim Andersen, indehaver af Fri BikeShop i Roskilde.

- På den måde har kunderne mulighed for at være opdaterede med nyeste systemer, batterier og motorer, tilføjer han.

Frank Jensen
Frank Hansen, indehaver af Fri BikeShop i Vanløse, ser lyst på fremtiden for elcykler – både for de forretningsdrivende og for kunderne.

Unge er også med på bølgen

Ifølge Kim er konceptet udviklet ud fra et kunde- og markedsbehov:

- Vi kan se, at der er et behov i markedet for at købe en elcykel til en fast pris om måneden. Med Fri BikeSmart-konceptet ved kunderne præcis, hvad ting koster. Som kunde har man ikke ekstra omkostninger ved det, da alt fra service til drift og vedligeholdelse er inkluderet i abonnementet. Det giver tryghed for kunden.

Det udsagn bliver støttet op af Frank Hansen, indehaver af Fri BikeShop-butikken i Vanløse. Han ser konceptet som en del af tidens ”abonnementsbølge”, som man ser i flere og flere sammenhænge.

- Hele trenden i samfundet går på abonnementsordninger, telefoner, musik, videotjenester osv. Og så tænkte vi, at vi skal være de første, der udvikler det til elcykler. Konceptet er blevet taget rigtig godt imod af kunderne, for de kan se, at det er en fleksibel løsning, og at der ikke kommer uforudsete udgifter undervejs, siger han og tilføjer:

- Før i tiden var elcykler kendt for at være forbeholdt den lidt ældre målgruppe, men i dag er det helt legitimt at være ung og køre på elcykel. Det skyldes, at man kan køre længere og nemt komme til og fra arbejde uden at være helt svedig, men stadig få den daglig motion.

"Som samfund har vi meget fokus på miljø, helbred og transport, og det giver et behov for at komme ud at cykle i stedet for at tage bilen"
Kim Andersen, indehaver af Fri BikeShop i Roskilde

Den tendens bekræftes af Kim Andersen:

- Som samfund har vi meget fokus på miljø, helbred og transport, og det giver et behov for at komme ud at cykle i stedet for at tage bilen. Vi ser rigtig mange børnefamilier, som har en bil, men går med overvejelse om at købe en elcykel i stedet for en bil til. Vi ser også mange, der køber en elcykel, da det giver mere sundhed og en besparelse i både økonomien og på miljøkontoen.

Kim Andersen
Kim Andersen (tv.) er indehaver af Fri BikeShop i Roskilde. Han oplever kun stor tilfredshed blandt kunderne for Fri BikeSmart-konceptet.

Fremgang i hele Europa

Kim ser meget positivt på denne udvikling og har af samme årsag store forventninger til fremtiden:

- Vi kan se, at hele Europa har stor fremgang i andelen af solgte elcykler, mens Danmark har haltet lidt efter. Men den tendens begynder at ændre sig nu, og vi ser en stor fremgang i antallet af solgte elcykler de kommende år.

Denne optimisme og begejstring for fremtiden finder man ligeledes hos Frank:

- Fremtiden ser meget lys ud både for os som forretningsdrivende, for kunderne, der får noget væsentlige billigere og sundere transportmiddel, samt for samfundet, der får et meget grønt og miljøvenligt transportmiddel.

Den succes, Fri BikeSmart har fået ude blandt kunderne, har givet både Frank Hansen og Kim Andersen blod på tanden til at udvide konceptet til at omfatte også almindelige cykler og tilbehør:

- I fremtiden kommer vi til at udvide vores koncept, så det også omfatter andre produktkategorier, for vi kan se, at der er stort behov i markedet for abonnementskøb til en fast lav pris om måneden, og det tror vi meget på og ser lyst på det i fremtiden, slutter Kim Andersen.

Konceptet Fri BikeSmart er udviklet af Fri BikeShop i samarbejde med Nordea Finans. Læs mere her: https://www.fribikeshop.dk/bikesmart

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt