Arbejdet med at bekæmpe klimaforandringerne begyndte på FN's miljøkonference i Stockholm i 1972. Denne konference var det første skridt mod en international miljøpolitik. Siden da, er der blevet afholdt flere konferencer, blandt andet COP21 i Paris, hvor vigtige aftaler blev indgået. Nu er det igen tid til, at globale ledere samles, denne gang til COP26 i Glasgow.
Når du vælger en opsparing med et bæredygtigt fokus
Det er rart at tjene penge på sine investeringer, men det er også rart at vide, at pengene er investeret i virksomheder, der både opfører sig ansvarligt og i en mere bæredygtig retning. Men kan det gøre en forskel?
Det kan føles, som om det, man gør som individ, er ligegyldigt i den ekstreme situation, vi er i nu – det er det, politikerne skal ordne. Men det er ikke sandt. Alle valg vi tager betyder noget. Vælger du at spare op i en af Nordea Invests fonde med et bæredygtigt fokus, giver du os et mandat til at samarbejde og påvirke de virksomheder, vi investerer i. Du kan også vælge fonde, der kun investerer i virksomheder, der tilbyder direkte løsninger på klimaproblemer eller på sociale udfordringer. De fleste af vores fonde sigter også efter at have et lavere CO2-aftryk end markedsgennemsnittet.
Stor magt
Sammen har vi stor magt til at drive en positiv udvikling i en række spørgsmål. I store internationale spørgsmål, såsom fx beskyttelse af regnskoven i Brasilien eller et stort rungende nej til nye investeringer i kulkraftværker, går vi sammen med andre formueforvaltere rundt om i verden, og vores evne til at påvirke vil være endnu større, jo flere vi står sammen. Og det hele starter med, hvordan du vælger at investere din opsparing.
På dagsordenen i Glasgow
- At sikre netto nul-emissioner i 2050 og holde temperaturstigninger under 1,5 grader. Alle lande skal opstille ambitiøse 2030-mål – herunder at fremskynde udfasningen af kul, begrænse skovrydning, fremskynde overgangen til elbiler og tilskynde til investeringer i vedvarende energi.
- Beskyttelse og genopretning af samfund, økosystemer og naturlige levesteder. Selvom emissionerne reduceres, er klimaet allerede ved at ændre sig og vil fortsætte med det.
- Finansiering. For at opfylde de to første punkter skal mere udviklede lande leve op til løftet om at mobilisere mindst 100 milliarder dollars årligt i klimafinansiering
- Samarbejd om at færdiggøre den såkaldte Paris Rulebook - de detaljerede regler for at nå målene om at reducere og begrænse CO2-udledningen - og fremskynde samarbejdet mellem regeringer, virksomheder og civilsamfundet.
Læs mere om COP26 i FN's publikation "COP26 explained"
Sådan kan din opsparing påvirke virksomhederne
Når du investerer i fonde, investerer du i andre virksomheder. Både som aktionærer og obligationsejere kan investeringsforeningerne derfor påvirke virksomheder til at agere i tråd med en dagsorden, der i højere grad tager hensyn til miljø og sociale forhold. Og da vi med den samlede kapital, som vi repræsenterer, ofte er relativt store, bliver vi for det meste hørt.
Det er i selskabernes interesse at have tilfredse aktionærer og at tiltrække investorer. Og vi tager vores ejerskabsansvar meget alvorligt. Vi stemmer på generalforsamlinger, vi har dialog med virksomhedsledelser, interesseorganisationer og sågar politikere.
Vi deltager i en række fora vedr. hvordan en kapitalforvalter bør investere, for at samfundet kan udvikle sig i en bæredygtig retning. Alt dette gør vi ikke kun, fordi vi vil nå de fastsatte klima- og sociale mål, men også fordi vi er overbevist om, at vi på den måde kan tilbyde dig investeringer med højere kvalitet, der kan føre til bedre mulighed for gode afkast.
Hvad gør vi i forhold til COP26 mål
Klimaneutral i 2050
Nordea Asset Management, der forvalter Nordea Invests fonde, har sammen med 29 andre førende kapitalforvaltere grundlagt Net Zero Asset Managers, et globalt initiativ, der skal understøtte målet om klimaneutralitet i 2050 eller tidligere. Initiativet er i tråd med den globale indsats for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Kapitalforvaltere repræsenterer over 9 billioner USD i aktiver under forvaltning.
En overvejende del af Nordea Invests fonde (inkluderet i kategori 8 og 9 i henhold til EU-forordningen SFDR) er omfattet af vores politik for fossile brændstoffer. Denne politik betyder, at vi kun investerer i virksomheder, hvis omsætning kommer fra fossile brændstoffer, hvis de samtidig kan fremvise en ambitiøs og troværdig plan for omstilling i overensstemmelse med Parisaftalens målsætning om, at jordens middeltemperatur ikke må overstige 2 grader. Vores politik for fossile brændstoffer er udviklet i samarbejde med Transition Pathway Initiative.
Beskyttelse og genopretning af samfund, økosystemer og naturlige levesteder
Vi er aktive i en række projekter med det formål at beskytte følsomme økosystemer. Vi arbejder blandt andet på at forsøge at stoppe ødelæggelsen af vigtige regnskove i både Amazonas og Indonesien.
Finansiering
Gennem en såkaldt ”positiv udvælgelsesproces” investerer vi i virksomheder, der på den ene eller anden måde aktivt arbejder for at nå målene i Parisaftalen eller FN's bæredygtighedsmål. I vores Stars fonde udvælger vi eksempelvis virksomheder, der uanset branche er gode til at håndtere disse problemstillinger, og som aktivt arbejder med, hvordan de gennem deres drift kan være med og bidrage til, at vi når målene.
Nordea Invest Klima og Miljø investerer globalt i selskaber, der direkte eller indirekte er beskæftiget med aktiviteter til forbedring af klima og miljø. Der investeres især i selskaber indenfor alternativ energi, ressourceoptimering og miljøbeskyttelse.