Klimaforandringer
Af
Nina Azoulay

COP26: "Hvis ikke vi har en klar retning, risikerer vi at investere i de forkerte løsninger"

Det er helt afgørende for den grønne omstilling, at verdens ledere kan blive enige om en fælles, international køreplan, når de mødes til klimatopmødet COP26 i Glasgow, lyder det fra både klimaprofessor Sebastian Mernild og vicedirektør i Dansk Industri, Anne Højer Simonsen.

Bæredygtighed
Global
Innovation

Omfattende oversvømmelser i Tyskland, Belgien, Indien og Kina. Ødelæggende skovbrande i Sibirien, USA, Tyrkiet og Grækenland. Hedebølger i Nordamerika og Europa og en temperaturrekord på over 49 grader i Canada. Stribevis af skybrud i Danmark og Sverige og en juli, der blev den varmeste måned nogensinde registreret for hele kloden. Sommeren 2021 har budt på ekstremt vejr, og ifølge eksperterne er det en forsmag på den virkelighed, der venter os med klimaforandringerne.

I september 2021 udgav FN’s Klimapanel IPCC en ny hovedrapport, og her var konklusionen klar: Det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimasystemet. De menneskeskabte klimaændringer påvirker allerede alle regioner over hele kloden. Med mindre, der sker meget store og meget hurtige reduktioner i drivhusgasser, vil de globale temperaturstigninger overstige de 1,5 grader, som var målsætningen i Paris-aftalen i 2015.

Det er den sjette hovedrapport, som IPCC har udgivet siden 1990, og den danner rammen om FN’s internationale klimatopmøde COP26 i Glasgow i november i år.

Det betragtes af mange som det vigtigste klimatopmøde siden Kyoto i 1997, hvor den første bindende internationale aftale om at reducere udledning af drivhusgasser blev indgået. Og så er det en vigtig milepæl for Paris-aftalen fra 2015, som nu skal indfries. 

Sebastian Mernild
Sebastian Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi og prorektor ved Syddansk Universitet samt medforfatter på IPCC’s seneste klimarapport.

- Der er brug for en fælles, international køreplan fremadrettet, så vi ved, hvordan vi kan sikre nul-emission i 2050. Det er den helt store forventning til klimatopmødet. Men også hvordan man vil arbejde hen imod at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Og det bliver pokkers svært, siger Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi og prorektor ved Syddansk Universitet samt medforfatter på IPCC’s nye klimarapport. 

Han understreger, at den globale middeltemperatur allerede er steget med mellem 1,1 og 1,2 grader i forhold til før industrialiseringen.

På dagsordenen i Skotland 

  • At sikre nul-emission i 2050 og holde temperaturstigningerne under 1,5 grader. Alle lande skal stille med ambitiøse 2030-mål – herunder at fremskynde udfasningen af kul, begrænse skovrydning, fremskynde omstillingen til elbiler og tilskynde investeringer i vedvarende energi.
  • Beskyttelse og genopretning af lokalsamfund, økosystemer og naturlige levesteder. Selv om udledningerne reduceres, ændrer klimaet sig allerede og vil blive ved med at gøre det.
  • Finansiering. For at opfylde de første to punkter, skal udviklede lande leve op til løftet om at mobilisere mindst 100 mia. dollars årligt i klimafinansiering fra 2020. 
  • Samarbejde om at færdiggøre den såkaldte Paris Rulebook – de detaljerede regler for, hvordan målene for at reducere og begrænse CO2-udledningen nås – og fremskynde samarbejde mellem regeringer, virksomheder og civilsamfund.

- Spørgsmålet er, hvordan man vil gribe det an. For der er også noget hastighed i det her. En af de vurderinger, vi kom med i rapporten er, at akkumulerede mængder over tid spiller en rolle. Så selv om vi sænker udledningen i fremtiden, har det, vi udleder i dag, også betydning. Jo mere vi udleder, jo varmere bliver det. Derfor er anbefalingen, at vi tager det store ryk nu i stedet for at udskyde det, siger Sebastian Mernild.

Det gælder også Danmark og EU, som ellers har ambitiøse klimamål. For et er visioner og planer, noget andet er at nå frem til reel handling, påpeger han.

- Vi skal reducere 20 mio. tons i udledningen frem mod 2050, og selv om vi har aftaler om 10 mio. tons allerede, er vi ikke der, hvor det bonner ud. Det er bekymrende. Tidsfristen er for langt ude i fremtiden. Selvfølgelig skal der være tid til at diskutere og omlægge, og noget skal videreudvikles, men lad os da køre fuld speed på det, vi allerede har. Jo længere tid vi venter, jo sværere bliver det, og det handler om at komme godt fra start, siger Sebastian Mernild.

Han peger som eksempel på den danske klimakøreplan, regeringen fremlagde i september. Her anslås det at koste 16-24 milliarder kroner om året at reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark med 70 procent i 2030. Til sammenligning vurderes skaderne efter oversvømmelserne denne sommer i Tyskland alene at løbe op i knap 200 milliarder kroner.

- Nogle siger, at det er billigere med en langsigtet implementering, men det er jo peanuts i forhold til de skader, vi ser i eksempelvis Tyskland, siger Sebastian Mernild.

”Vi skal reducere 20 mio. tons i udledningen frem mod 2050, og selv om vi har aftaler om 10 mio. tons allerede, er vi ikke der, hvor det bonner ud. Det er bekymrende”
Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer

DI: Klima, vækst og eksport skal være hinandens ledsagere

Hos Dansk Industri mener vicedirektør og leder af DI’s klimapolitiske enhed Anne Højer Simonsen også, at det er afgørende, at der bliver enighed om en fælles, international køreplan.

- Erhvervslivet har brug for at få sat en retning, så alle ved, hvor vi skal hen, og så vi kan komme hurtigere derhen, for det kræver enorme investeringer. Men hvis ikke, vi har en klar retning, risikerer vi at investere i de forkerte løsninger, og det har vi ikke tid til, siger Anne Højer Simonsen.

Anne Højer Simonsen
Anne Højer Simonsen er vicedirektør og leder af Dansk Industris klimapolitiske enhed. Foto: Søren Nielsen, DI.

Det er helt afgørende at få øget landenes ambitioner på klimaområdet – det må stå klart for alle, der har læst FN’s seneste klimarapport, tilføjer hun.

- Vigtigst er at få udfaset de fossile brændsler og få mere grøn energi på banen og udbredt energieffektivisering i stor skala, og der forventer vi at se et stort dansk fingeraftryk. Fra Dansk Industris side er jeg stolt af, at mere end 25 danske virksomheder tager med til Glasgow og står samlet under topmødet. Det er et stærkt signal, siger Anne Højer Simonsen.

Danmark betragtes som en af verdens førende nationer, når det gælder grøn omstilling, og sammen med den danske delegation af virksomheder og Udenrigsministeriet vil Dansk Industri vise grønne løsninger, som danske virksomheder står bag. For det er en central del af, hvordan de globale klimaudfordringer kan løses og håndteres, påpeger hun.

"Dansk erhvervsliv vil gerne reducere CO2-udledningen med 70 procent og vil gerne vise, hvordan det kan gøres og være med i dialogen om, hvordan vi kommer frem til en nul-udledning i 2050"
Anne Højer Simonsen, vicedirektør og leder af Dansk Industris klimapolitiske enhed

- Klima, vækst, konkurrenceevne og eksport er ikke hinandens modsætninger. De skal være hinandens ledsagere. Derfor er det stærkt at stille sig op sammen med regeringen og vise, hvordan vi gør. For det er ikke alt sammen raketvidenskab. Meget kan vi allerede. Men i mange lande giver det ikke sig selv, og der kan vi fra dansk side bidrage og være med til at skabe muligheder. Dansk erhvervsliv vil gerne reducere CO2-udledningen med 70 procent og vil gerne vise, hvordan det kan gøres og være med i dialogen om, hvordan vi kommer frem til en nul-udledning i 2050, siger Anne Højer Simonsen og understreger, at erhvervslivet netop kan påvirke den globale grønne omstilling ved at samarbejde over grænser.

Allerhelst ser hun, at klimatopmødet munder ud i en aftale om en international pris på CO2-udledning, og at principperne om beskatning på udledning af drivhusgasser bredes ud internationalt. Og så er der brug for at få landet de sidste dele fra Paris-aftalen – blandt andet hvordan virksomhederne indrapporterer deres CO2-udledning, så det er ens for alle.

- Det, der også vil være godt at få ud af topmødet, er nogle ambitiøse meldinger fra de helt store udledere om reduktioner. USA er tilbage i klimakampen, og vi ser et EU, som viser større og større lederskab. Det vil vi rigtig gerne se mere af, siger Anne Højer Simonsen.

CO2-kvoter

Inger Andersen, chef for FN’s Miljøprogram (UNEP), appellerede i begyndelsen af oktober også til, at verdens ledere på COP26 indfører fælles regler og ens priser for CO2-udledning, som tager højde for den fulde og samlede miljøpåvirkning.

Selv om forskerne taler dunder i FN’s seneste klimarapport, er der grund til at imødese COP26 med optimisme, mener han. For rapporten har været med til at understrege alvoren.

- Sproget er skærpet, fordi vi har et helt andet datagrundlag end tidligere. Vi taler ikke længere om, hvorvidt det er mennesker, der skaber klimaforandringer, for det ved vi, at det er. Det giver en form for optimisme. Og når Joe Biden også har sagt, at han deltager i COP26, er det for at sætte en retning. Spørgsmålet er så, hvilken vej topmødet vælger at gå, siger Sebastian Mernild og forsikrer, at civilisationen ikke står på randen af undergang, selv om mange taler om COP 26 som ”sidste udkald”. 

- I værste fald kommer der ingenting ud af topmødet, og den grønne omstilling kommer ikke i gang. Det handler ikke om, at Jorden går under, men om at klimaet så bliver varmere, vådere og mere ekstremt, og at vi får brug for endnu mere klimatilpasning, som bliver dyrere og mere besværlig og vil give endnu større udfordringer for alle, siger han.

Grund til optimisme

Sebastian Mernild ser også med spændt forventning på, hvilke udmeldinger der kommer fra USA og EU og fra Kina. De tre parter står til sammen for mere end 50 procent af udledningerne. Derfor bliver det både interessant at se, hvordan de vil nå en nul-udledning i 2050, og hvad der vil ske med den anden halvdel af det globale CO2-regnskab.

- Det er pokkers svært, når så mange aktører skal i spil, og derfor er det netop så vigtigt med en fælles køreplan. Barren skal ikke sættes så lavt, at vi reelt ikke opnår noget, men heller ikke så højt, at ingen kan leve op til det, siger han. 

Det er en international opgave, og derfor skal så mangle som muligt med i en bindende og ambitiøs aftale, understreger han og peger på, at cirka 80 procent af klodens befolkning kommer fra vækstøkonomier og spejler sig mod USA og Europa – verdens allertungeste CO2-udledere. Derfor giver det mening at få danske løsninger, som har en grøn profil, ud i verden, mener han.

- Der er eksportmuligheder og brancher, hvor man kan skubbe på for at komme i mål med de her aftaler, og derfor er det vigtigt med en forståelse mellem erhvervsliv og politikere og de fonde, som tilvejebringer midler til forskning. Industrien er vigtigt for at komme i mål. Mange synes, de kan gøre mere, end der kræves, og politikerne kan se, at når der udvikles nye metoder, giver det nye muligheder for vækst og eksport. Derfor handler det om at se hele procesledet fra forskning til produkt. Ellers bliver det svært at nå klimamålene, siger Sebastian Mernild.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt