Hero monkeyglasses
Af
Sanne Opstrup Wedel (Foto: Monkeyglasses)

Grøn vision om bæredygtige briller har fået succes

På rejsen mod at skabe en bæredygtig forretning, må man asfaltere, mens man kører, for der dukker hele tiden nye udfordringer og dilemmaer op. Undervejs må man hele tiden gøre sig umage, ofte acceptere det næstbedste og aldrig slippe visionen.

Danmark

Det begyndte for 10 år siden med en drøm om at sælge bæredygtige læsebriller på nettet som erstatning for billige plastic-læsebriller på tankstationerne.

I dag sidder ægteparret Morten og Mai-Britt Seaton i deres fælles brillebutik Monkeyglasses på Nørrebro, som er Danmarks første bæredygtige optikerbutik.

I mellemtiden er turen gået fra et dybfølt ønske om at inspirere optikerbutikker i hele Europa til at blive grønnere, over en umoden branche, konstante justeringer og kontinuerlig udvikling af bæredygtige alternativer i hele værdikæden, til i dag hvor de nu i mere end en forstand er herrer i eget hus.

- Jeg har arbejdet i tøjbranchen i mange år og set alt for meget til ikke at have en holdning til miljøet. Da vi selv fik børn, voksede min bevidsthed om bæredygtighed yderligere, fordi fremtiden pludselig fik en anden dimension. Til at begynde med i forhold til vores egen hverdag, men efterhånden også i forhold til en fælles forretning, siger Mai-Britt Seaton med henvisning til sin mand Morten Seaton, der har været mere end 20 år i brillebranchen, hvor han udover at have haft to brillebutikker også har solgt brilleglas og -værktøj.

Morten og Mai-Britt
Morten og Mai-Britt Seaton, der både er gift og driver Monkeyglasses sammen, har altid tænkt i bæredygtighed. Men efterhånden har det bredt sig til hele deres tilværelse. F.eks. har de valgt at sælge deres hus og flytte i en lille lejlighed.

Flere bump på vejen

Men selv om kombinationen af en klar vision om bæredygtige briller og to solide fagligheder inden for henholdsvis mode og briller umiddelbart var stærk, var der én stor udfordring: Ingen i brillebranchen havde hørt om bæredygtighed, da Mai-Britt Seaton fik ideen i 2009. Så i begyndelsen var forløsningen af visionen ikke bare op ad bakke, men i strid modvind – og med flere bump på vejen.

Først brugte Mai-Britt Seaton et år på at beskrive virksomhedens DNA og få overblik over leverandører og materialer for at kunne træffe de mest grønne valg. For at lette omverdenens forståelse af sin vision besluttede hun også, at Monkeyglasses skulle støtte Red Orangutangen, der arbejder for at bevare Borneos kritisk truede orangutang.

- Min tanke var, at det var nemmere at forstå bæredygtigheds-filosofien, hvis folk vidste, at de også støttede aberne, når de købte et par briller, forklarer Mai-Britt Seaton om samarbejdet, som stadig består.

Grus i ideen

Så var der salget. Det begyndte på nettet, men det var forbrugerne ikke klar til.

- De første to år tjente vi ikke penge, og vores historie og vision var ved at drukne, selvom vi faktisk var langt foran markedet, konstaterer Morten Seaton.

Derfor måtte Mai-Britt og Morten gå til brilleforhandlerne, hvilket løftede prisen og kastede grus i ideen om at sælge bæredygtige briller til fair priser, så forbrugerne fik råd til mere end et par.

- Desuden oplevede vi ofte, at brillerne blev blandet sammen med andre mærker i brillebutikkerne, og det gjorde det svært at fastholde DNA’et over for forbrugerne, som ofte ikke var klar over, at brillerne fra Monkeyglasses er bæredygtige. Og den del kæmper vi stadig lidt med, fortæller Mai-Britt Seaton.

Briller
Hos MonkeyGlasses arbejder de med bæredygtighed i hele forretningen og tager højde for hele brillens livscyklus – en tilgang, de kalder ’closed loop’, som tager hensyn til såvel produktionsprocessen som samarbejdet med leverandørerne.

I leverandørkæden var der heller ikke det helt store kendskab til den grønne vision, og det var svært at finde leverandører, der kunne leve op til kravene for bæredygtig produktion til en konkurrencedygtig pris. Da de endelig fandt dem i Hong Kong, var det et stort arbejde få dem med på ideen om at tilbyde gode arbejdsforhold, reducere CO2-udledningen og satse på en nul spild-produktion, hvor alt restmateriale opsamles og bliver brugt enten til nye briller eller til smykker, hvor rester fra stængerne bliver til armbånd og stellet til nøgle- eller fingerringe.

- De så mærkeligt på mig, når jeg bad om at se sækkene med råmaterialer. Og bedre blev det ikke, når jeg spurgte, om etuiet kunne laves af andet end plastic, om de kunne fjerne kemikalierne i indfarvningen af brillerne eller bruge en anden metode til at lime næsepuderne på med. Men det har givet pote, at jeg har mindet dem om processer, som findes, men som de bare havde glemt at bruge, siger Mai-Britt Seaton.

"Helt enkelt handler det om altid at tage det mest grønne valg. Men samtidig må man acceptere, at man ikke kan være perfekt, men må gøre det, så godt man kan"
Mai-Britt Seaton, medejer af Monkeyglasses på Nørrebro, København

Øvelse gør mester

Vendepunktet kom for ca. tre år siden, hvor konsekvenserne af den globale opvarmning begyndte at blive italesat offentligt, og hvor FN’s Verdensmål langsomt blev mere udbredte. Og selv om Monkeyglasses ikke har ændret et komma i CSR-politikken, har verdensmålene skærpet Mai-Britt og Mortens evne til at formidle fortællingen om, hvordan de arbejder med bæredygtighed i hele forretningen. Bl.a. har de beskrevet, hvordan de tager højde for hele brillens livscyklus – en tilgang, de kalder ’closed loop’, som både tager hensyn til produktionsprocessen, nul spild, CO2-reduktion, samarbejdet med leverandørerne og ikke mindst genbrug af materialer. F.eks. er brillestellene lavet af 60 pct. genanvendt rustfrit stål. Eller af bomuldsacetat, som er en helt særlig form for bioplast, der består af ca. 95% bomuldsblomster og træmasse, samtidig med at det er frit for fossil-olie.

- Helt enkelt handler det om altid at tage det mest grønne valg. Men samtidig må man acceptere, at man ikke kan være perfekt, men må gøre det, så godt man kan, siger Mai-Britt Seaton og uddyber:

- Fordi man i ét produktionsled har et tyndt lag plastic, skal man ikke opgive. Man kan ikke opfinde alting, og nogle gange må man acceptere det næstbedste, for ellers kommer man aldrig videre.

Papirsposer
For at sikre endnu mere bæredygtighed i produtionen har Mai-Britt Seaton selv udviklet en papirspose med huller, der kunne erstatte den gennemsigtige plasticpose, som alle briller traditionelt er pakket i.

Det har hun selv gjort, da hun udviklede en papirspose med huller, der kunne erstatte den gennemsigtige plasticpose, som alle briller traditionelt er pakket i. Og da hun ville lave et bæredygtigt etui, som først blev til en brillepose, der ikke var optimal, fordi glassene kunne blive mast i tasken – men som endte med at blive til et hårdt og mere beskyttende etui af genbrugspapir.

- Så selv om løsningen ikke er der i begyndelsen, så gælder det om at tage det første skridt, gå i gang og så finjustere,” siger hun.

En hård rejse

For Morten har det været lærerigt at finde ud af, at der er andre måder at lave forretning på end ved at kigge isoleret på dækningsbidraget.

- I begyndelsen var jeg meget købmand og havde lidt svært ved at betale ekstra for orangutanger og genbrugspapir, men med bæredygtighed må man forstå, at der ikke er samme fortjeneste på genbrug og restprodukter som på hovedproduktet. Men genbruget er med til at sælge brillerne, så værdien hentes hjem på markedsføringen, fortællingen og passionen. Og havde vi ikke fulgt Mai-Britts idé for 10 år siden, ville vi i dag ikke have været andet end et brillemærke som alle andre. Og vi havde aldrig klaret den omstilling til CSR og verdensmål, som er et krav i dag, siger Morten Seaton.

Han kan kigge ind i et regnskab, hvor indsatsen for et mere optimalt brug af ressourcer gennem hele værdikæden har ført til 50 pct. vækst de sidste tre år. I dag har Monkeyglasses fem ansatte, 4.000 forhandlere og er til stede i 12 lande.

Alligevel er det vigtigt for parret at understrege, at bæredygtige produkter kun har værdi, hvis kunderne vil have dem. Når det gælder briller, har forbrugernes prioritering været, at de skal være smarte, sidde godt og have den rigtige pris – og først på fjerdepladsen kommer bæredygtighed.

- Vi kan se, at bæredygtighed lige så stille er ved at blive mainstream – især i hovedstaden. Men det tager lang tid at flytte kunderne, og det har været en hård rejse. Det er både drøjt og ensomt at være foran markedet, men jeg er glad for at have fulgt min mavefornemmelse og har ikke fortrudt noget, selv om vi har været en del igennem, konkluderer Maj-Britt Seaton.

SMV’ere med klimasucces

FN’s verdensmål er overalt, og ingen virksomheder kan ignorere dem. Men mange små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) er fanget i drift og aner ikke, hvordan de skal komme i gang. Det er dybt problematisk, for SMV’erne udgør 99 pct. af dansk erhvervsliv, så bidrager de ikke til opfyldelsen af verdensmålene, kommer vi aldrig i mål.

I denne serie kan du møde SMV’ere med klimasucces – virksomheder som deler ud af deres erfaringer med, hvordan man helt konkret kan arbejde med verdensmålene Og ikke mindst hvordan man knækker bundlinjekoden og bruger målene som løftestang for at optimere og udvikle sin forretning.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt