Maltfabrikken
Af
Sanne Opstrup Wedel

Bæredygtigt byggeri handler om meget mere end bæredygtige materialer

At bygge bæredygtigt handler ikke kun om materialevalg, men også om at sikre økonomisk, social og kulturel bæredygtighed. Det er Maltfabrikken i Ebeltoft et godt eksempel på.

Bæredygtighed
Innovation
Skandinavien

På en bakke i udkanten af Ebeltoft ligger byens maltfabrik. Den er både ny og gammel. Gentænkt, men traditionsbunden. Og så er den gået fra forladthed til fællesskab. Historien kommer her:

Den store røde dame, som de lokale kalder maltfabrikken pga. sin særprægede røde bygningskrop, blev oprindeligt grundlagt af købmand Søren Buchtrup Lundberg i 1861 og var i mere end 140 år ejet af den samme familie. Et vartegn for byen og en vigtig arbejdsplads, som helt frem til 1998 producerede malt.

Da produktionen stoppede, forfaldt bygningerne, som en overgang var truet af nedrivning. Stedets nye ejere drømte om at opføre et indkøbscenter på grunden, men bygningens bevaringsværdige status komplicerede nedrivningsplanerne. Og dét skabte rum for, at en borgergruppe – med fabrikkens historie in mente – kunne fremlægge sine visioner for, hvordan fabrikken igen kunne spille en afgørende rolle i byens udvikling.

Udvikle livet mellem husene i Danmark

Med sig fik de et stærkt partnerskab af fonde, erhvervsliv, kommune og private lokale bidragydere, som har gjort, at Maltfabrikken i dag er genopstået som Folkets Fabrik – et mødested for kunst, kultur og iværksætteri. Et aktivitetshus, hvor der er forsamlingshus, mikrobryggeri, spisehuse, private arbejdsfællesskaber, bibliotek, kulturscener og atelier under ét tag.

- Maltfabrikken er et godt eksempel på, at bæredygtighed i byggeriet er mere end bæredygtige materialer. Det handler f.eks. også om at genbruge gamle bygninger, skabe nyt liv i mindre byer og hjælpe lokale ildsjæle – for til sammen at kunne bruge det, vi bygger, til at skabe højere livskvalitet, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Nina Kovsted Helk
Ifølge Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, handler bæredygtigt byggeri om meget mere end blot bæredygtige materialer.

Foreningen, som har støttet Maltfabrikken med 44 mio. kr.*, arbejder med at øge livskvaliteten for alle gennem det byggede miljø ved at bevare og udvikle det liv, der leves i og mellem husene i hele Danmark.

- Vi bruger rigtig meget af vores tid i eller omkring bygninger, og jeg tror, at alle kan komme i tanke om et sted, hvor de synes, der er rigtig dejligt at være – eller ikke at være. Det er ikke sikkert, man kan sætte ord på det, for det handler om materialer, tekstur, skalering og funktion, men ved at arbejde problemorienteret forsøger vi at bruge det byggede til at gøre en forskel, forklarer hun.

Bred bæredygtighed i fokus

I Ebeltoft sker det f.eks. gennem det brede fokus på bæredygtighed: Klimaet tages ikke kun i ed ved at overholde alle regler og rammer, men også ved at genbruge bygningen, hvilket er en stor miljømæssig gevinst, fordi produktionen af byggematerialer som mursten og beton i sig selv er meget miljøbelastende.

Økonomisk skaber renoveringen af Maltfabrikken basis for omsætning i byen også uden for højsæsonen; den tilbyder en ny bymidte, som ikke er centreret om handel, og afhjælper dermed en udfordring, som Ebeltoft om vinteren deler med andre mindre byer: at midtbyen er funktionstømt i takt med større og større nethandel, som betyder, at mange små detailforretninger lukker i takt med, at de generationer, der har haft dem, ikke er erhvervsaktive mere.

"Bæredygtighed er ikke kun at kigge på et her-og-nu-perspektiv, men også at se bygningen i det lange perspektiv"
Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania

Problemløsning på den lange bane

Et andet eksempel på, hvordan det, vi bygger, kan højne livskvaliteten og være med til at løse samfundsudfordringer, er Projekt Livsrum. Her har Kræftens Bekæmpelse og Realdania sammen bygget syv nye kræftrådgivninger tæt på kræftafdelingerne, som gennem tryghed, hjemlighed, åbenhed og nærvær giver plads til livet.

- Bygningerne kan ikke gøre folk raske, men de kan skabe et frirum mellem hospital og hjem, hvor man kan være sig selv sammen med andre i samme situation og få plads til fortrolig samtale. Og dermed er de et godt eksempel på, at vi ikke bare skal bygge bygninger, men livskvalitet, siger Nina Kovsted Helk.

Ved siden af det problemløsende arbejder Realdania også ”katalytisk” – dvs. at foreningen arbejder med store dagsordener som f.eks. ensomhed og forsøger at skubbe en udvikling i gang på området. Det kan være ved at bygge seniorbofællesskaber, som afhjælper, at flere og flere ældre ufrivilligt er ensomme, og dermed vise markedet, at der er forretningspotentiale i området.

- Vi kan ikke lave alle seniorbofællesskaber i Danmark, men vi kan lave løsninger med et kommercielt potentiale, som andre kan kopiere og dermed sætte en udvikling i gang, forklarer Nina Kovsted Helk.

Realdania

  • Realdania er en filantropisk forening med omkring 165.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø – forstået som de fysiske rammer for vores hverdag i form af byer, byggerier og bygningskultur.
  • Bæredygtighed er en rød tråd i en stor del af Realdanias arbejde.
  • Realdania har siden år 2000 støttet omkring 3.900 projekter med ca. 20 mia. kr.
  • Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.

Hun fortæller, at Realdania altid har arbejdet med bæredygtighed i mange skaler. Helt fra den globale skala, hvor foreningen er strategisk partner i det internationale C40-netværk, fordi klimaforandringer ikke kender lande- og kommunegrænser – og til den helt anden ende, hvor foreningen via forskning og udvikling forsøger at gøre de enkelte produkter mere bæredygtige. Det kunne være udvikling af mursten eller beton, der er mindre CO2-beslatende i fremstillingen, en fortovsflise, som kan sikre nedsivning af regnvand ift. ekstremregn eller materialer, der ikke har kemiske afdampninger.

- Vi går ind i de enkelte projekter med den viden og de materialer, vi har, og ser på, hvor bæredygtige vi kan lave bygningerne og livet imellem dem på den lange bane. For bæredygtighed er ikke kun at kigge på et her-og-nu-perspektiv, men også at se bygningen i det lange perspektiv, siger hun.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

 

*De 165 mio. kroner, det har kostet at gennemrenovere og videreudvikle Maltfabrikken, kommer, foruden Syddjurs Kommunens 35 mio. kr. store investering, fra mange bidragydere – fra private donationer og salg af folkeaktier til en række fonde med Realdania og A.P. Møller Fonden i spidsen med hhv. 44 og 29 mio. kroner. 

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt