Hero happy children
Af
Sanne Opstrup Wedel

Bæredygtighed er mere end natur, klima og miljø

Coronakrisen har understreget den sociale dimension af bæredygtighed, som EU lige nu er ved at udvikle en ny målestok for. Den skal hjælpe investorer med at skubbe på den bæredygtige omstilling, så det finansielle system bliver en konstruktiv medspiller – og ikke en barriere – for at nå FN’s verdensmål.

Bæredygtighed
Europa
Innovation

CO2-udledning er noget nemmere at måle end utryghed eller mangel på billige boliger. Men det betyder ikke, at social bæredygtighed ikke kan eller skal gøres målbar.

Derfor er EU Kommissionen i gang med at udvikle en målestok for den sociale dimension af bæredygtighed, som skal folde den bæredygtige investeringsdagsorden endnu mere ud.

- I takt med at scenen for ansvarlig investering har vokset sig større, har man fra forskellig side prøvet at kvalificere, hvornår noget er bæredygtigt. Det har givet en urskov af forskellige måder at definere og måle bæredygtighed på, som har gjort det svært at sammenligne forskellige produkter og services. Derfor er EU Kommissionen i gang med at udvikle et fælles klassifikationssystem, som fortæller, hvornår investeringer i forskellige sektorer er bæredygtige, forklarer Signe Andreasen Lysgaard.

Signe Lysgaard
Specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, Signe A. Lysgaard, har rådgivet EU Kommissionen om bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Hun er specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder og blev sidste år udvalgt til en særlig ekspertgruppe, Platform on Sustainable Finance, som har rådgivet kommissionen i arbejdet med at lave en såkaldt taksonomi på området – dvs. et fælles opslagsværk, som helt konkret fortæller, hvornår investeringer i forskellige sektorer er bæredygtige.

- Lige nu findes der kun en sådan konkret inddeling på klimaområdet, og derfor har EU Kommissionen bedt ekspertgruppen vurdere, om der er ræson i at udvide opslagsværket, så det ikke kun favner klima og miljø, men også i bredere forstand tager hensyn til mennesker, fortæller Signe Andreasen Lysgaard.

Og svaret er ja.

Ja, der er ræson i at udvide taksonomien, for vi har et sæt verdensmål, som i den grad viser, at vel har vi udfordringer, der handler meget om klima og miljø. Men vi har også sociale udfordringer omkring eksempelvis ulighed, uddannelse og trivsel, som vi skal tage i ed for at nå de mål, vi har sat os.

- Coronakrisen har understreget den sociale dimension af vores bæredygtighedsudfordringer. Vi har set, at folk med løs tilknytning til arbejdsmarkedet bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt, fordi de ikke har adgang til sundhedsforsikringer. Og at frontlinjemedarbejdere bliver ekstra syge for blot at nævne et par eksempler, siger Signe Andreasen Lysgaard og fortsætter:

- Hertil kommer, at der også i den grad er behov for social omstilling i forbindelse med den grønne omstilling, som i sig selv har en social slagside. F.eks. står et stort antal arbejdere, der tidligere har haft beskæftigelse inden for f.eks. olie- og gasindustrien for at skulle omskoles og opkvalificeres, så de kan varetage jobs i den grønne energisektor. Samtidig er der adskillige eksempler på, at f.eks. vind- og solenergi kan resultere i nogle af de samme udfordringer for lokalsamfund, som vi har kendt fra udvindingsindustrien, hvis ikke de implementeres med den nødvendige omhu.

Arkitektur
En taksonomi skal tage højde for, at sociale aktiviteter er reelt socialt bæredygtige. Et alment boligbyggeri er f.eks. ikke socialt bæredygtigt, hvis det opføres og prissættes, så ingen i den lavere ende af lønskalaen har råd til at bo der.

To akser i social bæredygtighed

Når vi ved, at der er ræson i at udvide taksonomien, bliver næste udfordring at gøre det på en måde, så det er muligt at definere, hvad der reelt er socialt bæredygtige investeringer?

Her anviser ekspertgruppen to veje at gå:

På den ene side er der en vertikal akse, som handler om hvordan aktiviteter, som i deres udgangspunkt har et socialt islæt, også bliver reelt socialt bæredygtige. Selv om vacciner er et sundhedsprodukt, nytter det f.eks. ikke, hvis kun få har adgang til dem. Og et alment boligbyggeri er ikke socialt bæredygtigt, hvis det opføres og prissættes, så ingen i den lavere ende af lønskalaen har råd til at bo der.

På den anden side er der en horisontal akse, som handler om resten af økonomien, dvs. alt det, vi producerer ud over sociale ydelser og produkter. Her er fokus i stedet på, at måden, hvorpå vi udvikler, producerer eller sælger en given vare eller ydelse, kan være mere eller mindre social. Det kan være måden, vi behandler arbejdere på, eller måden vi tager hensyn til forbrugeren, når vi forholder os til kemien i et produkt.

- Den vertikale dimension handler altså om, hvad produktet er og har socialt potentiale til, mens den horisontale akse sætter kriterier for, hvordan en given økonomisk ydelse bliver til, opsummerer Signe Andreasen Lysgaard.

Hænder
En social taksonomi skal bl.a. tage hensyn til de socioøkonomiske forskelle i forskellige lande, fordi der er stor forskel på, hvad f.eks. et boligproblem er i hhv. Danmark og Afrika.

Social taksonomi kan hjælpe investorer

Når definitionen er på plads, er det vigtigt at gøre indsatsen målbar og anvise en retning for, hvor vi skal hen.

- Begrebet social ansvarlighed kan måske føles diffust. Men vi har jo menneskerettighederne og verdensmålene, som vi er blevet enige om internationalt, og som er konkrete. Derfor er det vores anbefaling, at man bruger menneskerettighederne til at identificere og måle indsatsen. Og vores arbejde består så i at kvalificere kendte begreber som ansvarlige investeringer ved at gøre brug af menneskerettighederne, så investorerne kan blive konkrete og vise, at de i deres portefølje møder det kriterium med så og så mange procent, forklarer Signe Andreasen Lysgaard, der synes, at det sværeste ved arbejdet har været at udvide taksonomien med et socialt parameter ud fra det, der allerede var bestemt på det grønne område.

"Coronakrisen har understreget den sociale dimension af vores bæredygtighedsudfordringer"
Signe Andreasen Lysgaard, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

- Vi har arvet et bestemt designgods, som er lavet til område, der er anderledes end det sociale. Og her har det været en udfordring at få det grønne design til at virke hensigtsmæssigt på det sociale område. Men det har været et spændende arbejde, også selv om vi aldrig er mødtes fysisk i ekspertgruppen, men har skulle nå hinanden og forstå hinanden gennem skærmen, siger hun og tilføjer:

- Det giver rigtig god mening, at vi ikke overser det sociale i iveren for det grønne. Klima- og miljøudfordringerne er meget velbegrundede, men vi skal have øje for dels, at den grønne omstilling i sig selv har en social slagside, dels at vi i EU stadig har sociale udfordringer, og at mange af dem er forbundet med den måde, vi driver forretning på, køber ind på og handler sammen over grænserne. Der ser jeg den sociale taksonomi som en mulighed for at hjælpe investorer med at skubbe på en bedre udvikling i forhold til at sikre respekt for menneskerettighederne og bidrag til verdensmålene i de sektorer, de investerer i.

Ekspertgruppen forventes at levere sine endelige anbefalinger til EU Kommissionen senere dette efterår. På den baggrund forventes Kommissionen at udkomme med sin egen rapport omkring en social taksonomi inden årets udgang.

Fem principper til at lykkes med den sociale bæredygtighed

Som respons på det arbejde ekspertgruppen Platform on Sustainable Finance har lavet, har Finans Danmark udarbejdet fem principper, der kan danne grundlag for det videre arbejde med at styrke den sociale dimension af EU-taksonomien.

Den foreløbige rapport fra Platform on Sustainable Finance om, hvordan den sociale dimension af EU-taksonomien kan udbygges, er et vigtigt skridt for den bæredygtige omstilling. Det mener Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark, interesseorganisationen for banker, realkredit og kapitalforvaltere.

- Derfor har vi udarbejdet fem principper, der kan understøtte EU’s arbejde med at udvikle en fælles målestok for socialt bæredygtige aktiviteter, fortæller hun.

Ifølge Finans Danmarks princippapir bør en social taksonomi:

1) bygge på internationalt anerkendte principper og normer for at maksimere potentialet for at omdirigere kapitalstrømme i en socialt bæredygtig retning – også uden for EU

- Der findes allerede guidelines for menneskerettigheder og arbejdsmiljø, så der skal vi ikke opfinde den dybe tallerken. Vi investerer i selskaber i hele verden, og vores penge påvirker andre lande, så i det omfang, man kan bruge internationale principper, er det fornuftigt, siger Birgitte Søgaard Holm.

2) kobles sammen med den nuværende grønne EU-taksonomi for at sikre en sammenhængende regulering og en målestok for bæredygtige økonomiske aktiviteter, der rummer både de miljømæssige og sociale aspekter

- Her gælder det om at finde en balance, hvor vi ikke kan løse alle problemer på én gang, men skubbe verden mod et bedre sted. Er der for mange krav, kan ingen selskaber leve op til dem, og er der for få, går udviklingen ikke i den rigtige retning. Det er den balance, vi skal finde.

Birgitte Holm
Birgitte Søgaard Holm er direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark, som er interesseorganisationen for banker, realkredit og kapitalforvaltere.

3) tage hensyn til de socioøkonomiske forskelle i lande ved at sætte relative grænser, der gør det muligt at finansiere socialt bæredygtige aktiviteter og foretage sociale investeringer i alle lande

- I Danmark taler vi om, at det er for dyrt at bo i København, mens et boligproblem i Afrika kan bestå af, at man ikke kan få tage over hovedet. Den relativitet skal der også tages hensyn til i taksonomien.

4) sikre et standardiseret datagrundlag til vurderingen af, om en aktivitet er socialt bæredygtig

- Som investor er det vigtigt at kunne sammenligne virksomheder, og derfor er det væsentligt, at politikerne sætter gode og ambitiøse krav til virksomhederne ift. offentliggørelse af data.

5) udvikle en EU-standard for sociale obligationer, der kan fremme sociale investeringer.   

- Ofte tænker man på aktier, når man taler investering, men obligationer er lige så vigtigt. Og i Danmark har vi allerede mange sociale aspekter i vores realkreditsystem, som skal kunne rummes i en social taksonomi. Realkreditten finansierer almennyttige boliger og giver boligejere lige adgang til finansiering på tværs af sociale forhold, afslutter Birgitte Søgaard Holm.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt