Århus havn
Af
Sanne Opstrup Wedel

Aarhus Havn vil sejle de andre agterud med grøn havnedrift

Aarhus Havn navigerer i ukendt farvand, når det kommer til grønne investeringer. Ambitionen er dog klokkeklar: Virksomhedens CO2-bidrag skal være 0 pct. på de knap ni millioner ton gods, der hvert år bliver løftet over kaj på Danmarks største erhvervshavn.

Bæredygtighed
Innovation

Den hvide Renault Kangoo varebil accelerer hurtigt og lydløst forbi hæren af skrigende måger, der kappes om at knuse muslingeskaller mod molekanten på Mellemarmen i Aarhus – det område af havnen, der tidligere husede Aarhus Flydedok.

Varebilen kører på el, og den er en af tre nyerhvervelser, som bl.a. bliver brugt af medarbejderne på Aarhus Havn, når de skal ud med en reservedel eller skal løse en opgave på Danmarks største erhvervshavn.

- De tre elbiler er et eksempel på, hvordan vi konkret arbejder med elektrificering, som sammen med alternativ brændsel til egne skibe og grøn energi er tre store spor i vores grønne strategi, fortæller Anne Zachariassen, COO hos Aarhus havn, hvor hun leder 80 medarbejdere, som leverer maritime og landbaserede serviceydelser og infrastruktur til en lang række virksomheder indenfor logistik, transport og godshåndtering, hvor containere og foderstoffer står for den største del.

Anne Zachariassen
Anne Zachariassen har i knapt tre år været COO på Aarhus Havn, hvor hun leder 80 medarbejdere. Foto: Anne Kring

Man må selv udstikke kursen

Anne Zachariassen kører mig en tur rundt på havnen for at vise, hvordan Aarhus Havn arbejder med grøn havnedrift og bæredygtige energiinvesteringer. Et område, hvor skibet i fremtiden er ladet med ubekendt last, fordi ingen har lagt vejen for bæredygtig havnedrift, men mange er i gang, og derfor må man selv udstikke kursen.

Første stop er Mellemarmen, hvor vi gør holdt ved kajen over for Dokk1, Aarhus’ bibliotek og borgerservice. Her ligger Aarhus Havns lodsbåd og to bugserbåde, Hermes og Aros. Hermes er med sine 40 år på bagen ved at være pensionsmoden, og havnen er derfor lige nu ved at få bygget dens afløser på et værft i Tyrkiet. Markedet er endnu ikke modent for el eller hybrid, så den kommer til at sejle på diesel, men med en ny motorteknologi, kan den nye bugserbåd sejle på én motor, når den sejler frem og tilbage til det skib, der skal bugseres, mens den bruger begge sine motorer under selve bugseringen. Det betyder en samlet besparelse på 20 pct. brændstof til havnens bugserydelser og dermed en pæn CO2-besparelse.

- Når vi skal investere grønt, er der stadig barrierer. F.eks. kan elbiler ikke trække meget af den tunge last, vi fragter rundt. Og når det gælder brændsel, er vi – som lille havn i det globale billede – nødt til at overveje, om det er for økonomisk tungt og teknologisk usikkert at gå over til alternative brændsler. Og det er en generel udfordring for den maritime flåde, når løsningerne skal findes, for flåden sejler og har lang levetid, så man kan ikke bare skrotte fartøjerne, da det heller ikke ville være bæredygtigt. Det er en hønen og ægget-problematik, siger Anne Zachariassen.

Aarhus Havn
Aarhus Havn råder over bugserbådene Aros og Hermes til at assistere skibene i og omkring Aarhus havn. Her er det bugserbåden Hermes i arbejde. Foto: Ole Brikner

Umodne teknologier

Fra Aros og Hermes er der udsigt til glasfacaden på Dokk1. Her hænger piktogrammer med FN’s verdensmål, som også er en del af Aarhus Havns ambition om at være den mest bæredygtige havn i Østersøområdet i 2024. På fire af verdensmålene gør virksomheden en ekstra indsats, og et af dem er nr. 9 (Industri, innovation og infrastruktur). Det mål favner både fremtidens brændsel, men også hvordan man udvikler grønne forretningsmodeller, der f.eks. understøtter fremtidens havne-infrastruktur. Hvor skal skibene tankes, og hvordan skal de fremover tage brændsel om bord, hvis Aarhus Havn i fremtiden skal håndtere f.eks. brint eller ammoniak?

- Investeringerne skal planlægges nu, men det kan være svært, når mange af de grønne teknologier endnu er umodne. Derfor går vi ind i forskellige partnerskaber for at være på forkant med den viden, der opstår løbende, fortæller Anne Zachariassen, mens vi drejer ned ad Sydhavnsgade, hvor bl.a. Aarhus Karlshamn Denmark A/S, der er en af verdens førende producenter af vegetabilske olier, holder til.

Aarhus Karlshamn Denmark A/S er én af de virksomheder, som er med i et bæredygtighedsnetværk på tværs af havnens virksomheder, hvor man hjælper hinanden med at blive bedre på det grønne område – ikke mindst ift. forretningsmodeller. Derudover er Aarhus Havn en del af ”Getting to Zero coalition”, hvor mere end 120 virksomheder på globalt plan har en vision om at sætte et kommercielt emissionsfrit skib i søen senest i 2030.

Aarhus Havn
Aarhus Havn er landets største containerhavn med en markedsandel på ca. 65 pct. og den største, offentlige bulkhavn med en markedsandel på ca. 66 pct. En meget stor del af de danske forbrugsvarer kommer altså ind i landet via Aarhus Havn. Foto: Domis Luft

Kursen ændres ofte

Fordi de fleste havne efterlader et stort klimaaftryk, er det nødvendigt at investere i nye løsninger og være parat til at ændre kurs.

- Ellers vil vores kunder på sigt vælge andre løsninger, fordi de fra deres kunder vil blive mødt af krav om f.eks. CO2-deklaration på det gods, der kommer ind over havnen. Samtidig er indsatsen et moving target, fordi der stadig eksperimenteres med grønne teknologier, hvor ingen har fundet det gyldne svar. Derfor har vi valgt at begynde med os selv og sætte som målsætning, at når der kommer gods ind over havnen i Aarhus, så vil vi som virksomhed ikke belaste godset med CO2, forklarer Anne Zachariassen.

Ambitionen kræver fokus på alle områder af havnen. Lige fra Olieterminalen, hvor nye anlæg skal tænkes ind til nye brændsler, over Omniterminalen, der snart får en ny hybrid mobilkran, som primært kører på el – og til Containerterminalen, der håndterer 2/3 af den danske containereksport og dermed er landets førende på området.

- Med vores egne tiltag kan vi bidrage til at gøre hele transportkæden grønnere, men hvis ikke resten flytter sig, er det ligegyldigt. Derfor giver vi f.eks. også en grøn rabat til grønne skibe for at motivere de rederier, der anløber havnen, til at blive mere bæredygtige; en rabat der bl.a. gives i forhold til skibenes udledning af CO2 og partikler, forklarer Anne Zachariassen, mens vi kigger over på Molslinjens tidligere terminal. Rederiet er nu rykket til en ny færgeterminal på Østhavnsvej, og det betyder bl.a., at rederiet sparer fem procent brændsel på ruten. Desuden har Aarhus Havn og Molslinjen i fællesskab investeret i et landstrømsanlæg, som færgerne kan kobles på om natten, så dieselmotorerne ikke skal holdes kørende, hvilket ifølge Molslinjen sparer 1400 ton CO2 om året.

Bæredygtig vekselvirkning

Landstrømsanlægget er et eksempel på den bæredygtige vekselvirkning, der er mellem Aarhus Havn og virksomhederne, som driver deres forretning fra en af havnens otte terminaler. Et andet eksempel er virksomheden Connovate, der fremstiller tilsætningsstoffer til beton, som styrker betonen, så man skal bruge mindre af den. Virksomheden har bygget en fabrik på Omniterminalen, og forhåbentlig vil flere grønne virksomheder komme til over de næste år.

- Jeg håber, at Aarhus Havn i endnu højere grad end nu bliver et aktivt tilvalg for virksomheder, fordi vi på sigt vil lægge 0 pct. CO2 til godset og levere en attraktiv, bæredygtig infrastruktur til at transportere gods mellem land og vand, siger hun, da vi igen er tilbage på Mellemarmen, hvor mågerne stadig slås om muslingerne.

Selv er Anne Zachariassen mest overrasket over, hvor hurtigt den grønne udvikling går:

- På ganske få år er der sket en rivende udvikling både i samfundet og vores egen virksomhed. Og i den proces har mine egne vaner og holdninger også rykket sig. Jeg har opdaget og lært, at vi står i en alvorlig situation, som forpligter hele verden. Og her er vi så i gang med at lære, hvad det vil sige for havnedrift. Ingen har lagt vejen, så må vi selv udstikke kursen.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt