off shore
Af
Regner Hansen

Vindenergi rykker ud på havet i USA

De første større havmølleparker er planlagt ud for det nordøstlige USA, drevet af behovet for omstilling til renere energi og ønsket om at skabe fremtidens arbejdspladser. Nordisk baserede virksomheder er vigtige spillere i det nye eventyr. De medbringer erfaring fra Europa.

Industri
Klima og Miljø
USA

Det er knapt muligt at overskue det hele på denne disede dag. Gregory Dolan viser rundt på den nye havneterminal, som er et planeret, delvist landindvundet areal på størrelse med 15 fodboldbaner med tilhørende kajer og kraner.

Eneste tegn på aktivitet er et islandsk skib, der har til opgave at foretage geotekniske undersøgelser til havs af bundforhold. Terminalen bliver da også først taget i brug for alvor fra sidst i 2020.

Denne særlige terminal er et hovedelement i byen New Bedfords satsning på at blive et knudepunkt i udviklingen af offshore vindenergi i USA, som så småt er ved at komme fra start. Det sker med afsæt i den nordøstlige del af landet og frem for alt her i Massachusetts.

Det er Vineyard Wind, der allerede har indgået kontrakt om at benytte terminalen. Samme Vineyard Wind opstiller, hvad der bliver den første store amerikanske havmøllepark, som har samme navn som virksomheden. Kapaciteten bliver på op til 800 MW. Over 80 vindmøller ventes på plads i løbet af 2021. Hver er dem har et imponerende vingefang på 164 meter og genererer 9,5 MW.

- De lange og monstertunge komponenter, der skal fragtes af installationsfartøjer ud på havet, stiller særlige krav til lastkapacitet og mobilitet på terminalen, siger Gregory Dolan, som er terminalchef.

"Prisen på el fra havmøllevind er faldet drastisk. Internationale virksomheder anerkender potentialet i Amerikas offshore vindressourcer"
Nancy Sopko, leder af AWEA

Stort energibehov ved kysterne

USA har gennem en længere årrække installeret vindmøller på landjorden og langt overvejende i det brede, centrale bælte. Faktisk har oliestaten Texas flest af slagsen.

Ønsket om at begrænse CO2-udslippet, der fører til klimaændringer, har øget tilskyndelsen til at fremme vedvarende energi og sideløbende placere vindmøller på havet. Der er mange storbyer med et stort energibehov tæt ved kysterne.

Det har været et langt tilløb. Et lokalt initiativ, Cape Wind, måtte efter over 15 års kamp opgive planen om en mindre havmøllepark i farvandet mellem Cape Cod og Martha’s Vineyard i Massachusetts på grund af lokal modstand og forsinkelser med tilladelser. Møllerne ville i klart vejr have været synlige fra Kennedy-klanens kompleks af fritidsboliger på Cape Cod, og afdøde senator Edward Kennedy var blandt de åbenmundede kritikere.

I mellemtiden begyndte vingerne at snurre sidst i 2016 på en lille havmøllepark med blot fem møller, der ligger mere ugenert ved Block Island ud for Rhode Island.

USA og klimaændringer

USA præsenterede under præsident Obama en klimaplan i 2015, Clean Power Act, der satte et national mål for at omlægge elproduktionen og i større omfang inddrage vedvarende kilder til energi.

På FN-klimatopmødet i Paris senere i 2015 afgav USA løfte om at nedskære udledningen af CO2 med mellem 26 og 28 procent inden 2025 sammenlignet med 2005-niveauet.

Udbygningen af vedvarende energi understøttes af tidsbegrænsede skatterabatter på både opførelse af anlæg og produktion af denne renere energi.

Præsident Trump trak USA ud af Paris-aftalen i 2017 og opblødte Clean Power Act, så det blev overladt til delstaterne, om de ville omlægge elproduktionen eller ej.

Men mange delstater samt byer, offentlige institutioner og virksomheder stræber efter at opfylde egne mål for CO2-reduktion. Blandt dem er Massachusetts.

New Bedford haveterminal
Den nye havneterminal i New Bedford bliver først taget i brug for alvor fra sidst i 2020.
Image text

Massivt stigende interesse i disse år

Offshore vindenergi i USA fik senest et kæmpemæssigt løft midt i december 2018, da tre store koncessioner ud for Massachusetts blev tildelt af det amerikanske indenrigsministerium, som forvalter landets naturressourcer.

Dette område giver mulighed for en samlet produktion af el fra havmøller på 4,1 GW. Det er tilstrækkeligt med strøm til at forsyne næsten 1,5 millioner husstande.

Til sammenligning vil Danmark i 2020 have havmøller og kystnære møller, der tilsammen leverer næsten 2,7 GW.

Med auktionen i Massachusetts er antallet af koncessioner på havmølle-områder nu oppe på 15 – samtlige ud for den nordlige og centrale Atlanterhavskyst. Hvis alle når den planlagte kapacitet, vil de generere i alt henved 20 GW.

Nancy Sopko, leder af offshore-området i den amerikanske vindenergisammenslutning (AWEA), siger, at interessen for havmølleparker er steget massivt, siden ”vi fik stål i vandet” med opstillingen af Block Island-havmølleparken i 2016.

- Der er kommet hård konkurrence om koncessioner, og prisen på el fra havmøllevind er faldet drastisk. Internationale virksomheder anerkender potentialet i Amerikas offshore vindressourcer. Massachusetts og andre delstater har sat skub i tingene, siger Nancy Sopko.

Hun tilføjer, at også den amerikanske forbundsregering udviser stort engagement trods skiftet fra en demokratisk til en republikansk regering.

- Både delstater og forbundsregering ser store muligheder for jobskabelse i vindenergi samtidig med, at havmølleparkerne fremmer bæredygtighed, siger Nancy Sopko.

Flere projekter er på vej – nemlig ud for den sydlige Atlanterhavskyst, Stillehavskysten, Hawaii og i De Store Søer på grænsen til Canada.

- Californien er særlig løfterigt, fordi Californien har meget ambitiøse mål for vedvarende energi. På grund af de store vanddybder ved kysten bliver det med flydende havmølleparker, som er en ny teknologi, der gør det muligt at komme længere væk fra kysten, hvor der er kraftigere vind at udnytte, siger Nancy Sopko.

Jon Mitchell
New Bedfords borgmester, Jon Mitchell, ser bistand til installation og servicering af havmølleparker som lovende fremtidig økonomisk aktivitet.
Image text

Et betydeligt nordisk engagement

Det igangværende Vineyard Wind-projekt og de helt nye koncessioner i Massachusetts afspejler et betydeligt nordisk engagement i det amerikanske eventyr.

Ud af de tre nyligt auktionerede koncessioner i Massachusetts vandt virksomheden Vineyard Wind det ene. Vineyard Wind har Copenhagen Infrastructure Partners som halvpartsejer. Møllerne skal leveres af MHI Vestas.

Equinor (det tidligere Statoil) sikrede sig det andet af de nylige Massachusetts-koncessioner. Equinor har desuden koncessionen på et område syd for Long Island i delstaten New York og vil her opføre en havmøllepark på op til 1,5 GW.

Ørsted er en sværvægter, når det gælder planlagte havmølleaktiviteter i USA, og desuden deltager Siemens Gamesa i udviklingen og bringer ligeledes erfaring fra Nordeuropa med sig. Ørsted har i et ligeligt partnerskab med Eversource, et amerikansk elselskab, et koncessionsområde ud for det sydøstlige Massachusetts på 2 GW. Ørsted har ydermere et projekt om en havmøllepark ud for Atlantic City i New Jersey, hvor potentialet i koncessionsområdet er på 3,5 GW.

Siemens Gamesa skal foreløbig levere to 6 MW-vindmøller til et mindre havmølleprojekt ud for Virginia, som Ørsted er hyret til at opføre, og arbejder på at indgå flere kontrakter om møller til havmølleparker.

- Vi kan drage fordel af erfaringerne med havmølleparker i Nordeuropa, fordi forholdene er ens med hensyn til vanddybde i de første koncessionsområder. Men der er behov for en vis tilpasning. Først og fremmest skal møllerne kunne fungere i højere vindhastigheder, fordi der kan komme orkaner langs Atlanterhavskysten, forklarer Steve Dayney, chef for Offshore North America hos Siemens Gamesa.

- Vi er meget optimistiske med hensyn til det amerikanske marked. Mange delstater har besluttet at engagere sig i offshore vindenergi, konstaterer Steve Dayney, som udpeger Massachusetts som førende med hensyn til forberedelser.

Stort potentiale

Potentialet for at producere energi fra havmølleparker i USA svarer til næsten det dobbelte af landets nuværende forbrug af el. Det viser et overslag fra det amerikanske energiministerium.

Energiministeriet vurderer videre, at det er muligt at etablere havmølleparker med en effekt på i alt 22 GW inden 2030 – og i alt 86 GW inden 2050. Energiministeriet skønner samtidig, at vindenergi (fra landbaserede og vandbaserede møller) vil kunne dække 20 procent af USA’s elforbrug i 2030 og 35 procent af elforbruget i 2050.

Udvikling af nyt erhverv

Massachusetts fastsatte tidligt klare klimamål og fulgte op i 2016 med en lov, der i praksis forpligter elselskaber i delstaten til at aftage en betydelig mængde strøm fra havmølleparker, nemlig tilsammen 1,6 GW inden 2027. Loven blev siden suppleret med et krav om 3,2 GW inden 2035.

Samtidig har Massachusetts skitseret overgangen til en renere energiforsyning. Kulkraftværker og aldrende atomkraftværker skal udfases til fordel for gas samt vind- og solenergi plus vandkraft fra Canada.

Delstatens guvernør etablerede Massachusetts Clean Energy Center (MassCEC) som led i bestræbelserne på at fremme en renere økonomi. Det er et erhvervsudviklingsorgan, som pumpede 113 millioner dollar (cirka 750 millioner kroner) i den særlige havneterminal i New Bedford og en uddybning af havnen.

- De seneste år har vi også brugt mange bestræbelser på at kunne sikre en uddannet arbejdsstyrke til offshore-sektoren, oplyser Stephen Pike, direktør i MassCEC.

Massachusetts har desuden opbygget ekspertise i undersøgelser af fiskeriforhold og miljøpåvirkning i forbindelse med havmølleparker takket være det langtrukne, kuldsejlede Cape Wind-projekt. Det er afgørende vigtige hensyn.

Hvilket bekræftes af Jon Mitchell, borgmesteren i New Bedford. Han forsikrer om, at offshore vindenergi og fiskeri vil være i stand til at operere side om side. Der er flere former for fiskeri fra byens havn, blandt andet af kammuslinger og hummer, men også af diverse fisk længere fra kysten.

- Der næppe risiko for konflikter i havnen, men måske ude omkring stederne, hvor havmøllerparkerne bliver etableret. Generelt skal der være en drøftelse af, hvordan vindindustrien tilpasser sig behovet for fiskeri, siger Jon Mitchell på rådhuset, der ligger få brostensbelagte gader fra byens hvalfangstmuseum, som skildrer æraen med det første boom i New Bedford.

Himmelstræbende møller

Vindmøllerne, som opsættes til havs, bliver stedse større.

MHI Vestas vil opgradere sin mølle på 9,5 MW og 164 meter fra vingespids til vingespids til 10 MW.

Siemens Gamesas største mølle har en kapacitet på 8 MW og et vingefang på 167 meter.

General Electric har præsenteret en plan om at bygge en 12 MW-vindmølle med en rotordiameter på 220 meter.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt