Hero_onshore
Af
Charlotte Holst

Samlede energi-løsninger skal sikre overgangen fra sort til grøn

Udviklingen fra sort til grøn energi er i gang i rasende fart. Som nogle af verdens førende inden for henholdsvis onshore og offshore vindenergi står Vestas og Ørsted midt i den historiske transformation. At nå verdensmål 7 handler dog om langt mere end at producere vindenergi. Det handler om den brede palet af grønne energiløsninger.

FNs 17 verdensmål
Industri

sdg

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

Serie: Nordea Invest Magasinet sætter fokus på FN’s verdensmål og fortæller i en række artikler om hvert af de 17 mål.

sdg

Markante prisfald på grønne energiformer, tilskudsfri vindmølle- og solcelleparker og store virksomheder, der frasælger underskudsgivende olieforretninger. Markedet vender i stigende grad ryggen til fossile brændsler og sort energi og retter blikket mod fremtiden og de grønne løsninger, der skal sikre, at vi når verdensmål 7.

En af de danske virksomheder, der spiller en central rolle i overgangen fra sort til grøn, er Vestas. Den danske vindmøllefabrikant har installeret 20 procent af al vindkraft i verden.

Senior Director, Compliance & CSR, Kristian Heydenreich peger på den markante prisreduktion som eksempel på, at vi bevæger os i den rigtige retning mod verdensmål 7. Vindkraft har traditionelt modtaget offentlig støtte. Men subsidier skal være en saga blot, hvis ikke kun energiforsyningen, men også forretningsmodellen, skal være bæredygtig.

- Hvis branchen – som for ti år tilbage – stadig var subsidieret, ville mange nationer være afskåret fra at transformere til bæredygtig energi, for så ville det simpelthen blive for dyrt, siger Kristian Heydenreich.

Kristian Heydenreich
Kristian Heydenreich
Senior Director, Compliance & CSR hos Vestas

Effektive møller og hurtig havvind

Men det går den rigtige vej. Vestas meddelte i marts, at landets første vindmøllepark, der drives udelukkende på markedsprincipper, opføres i Hirtshals. Også andre steder i verden – blandt andet USA – udfaser man støtten til vindmøller.

Et delmål under verdensmål 7 hedder, at man “inden 2030 skal øge andelen af vedvarende energi i det globale energimix væsentligt.” Her er prisreduktion afgørende.

- Udgiften pr megawatt kan bringes ned blandt andet ved, at vi konstant udvikler effektiviteten, og det er den trend, vi har set de seneste år. Nu er vi konkurrencedygtige med andre energiformer, og det skaber større udbredelse, siger Kristian Heydenreich.

Cyklus for at lancere nye møller går stadig hurtigere, og effektiviteten stiger, fortæller han. For halvandet år siden lancerede Vestas en 4 MW-mølle. Allerede nu laver man møller på 5 MW, og kan altså skabe 20 procent mere energi.

Effektiv grøn energi

For halvandet år siden lancerede Vestas en 4 MW-mølle. Allerede nu laver man møller på 5 MW, og kan altså skabe 20 procent mere energi. For fem år siden gik der 1.543 dage, fra det første fundament blev installeret, til der blev produceret strøm fra en havvindpark. I dag tager det 448 dage.

Kilde: Vestas og Ørsted

Prisen på havvind er også faldet markant – 60 procent på bare fem år. Hos Ørsted, som er førende inden for offshore vind, peger strategi- og kommunikationsdirektør Jakob Askou Bøss på, at det i Nordeuropa nu er billigere at opføre havvind frem for kul- og gaskraftværker.

- Det er et stort skridt henimod at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.

Havvind er blevet en moden teknologi, og de store prisfald er sket på grund af teknologisk udvikling og industrialisering af sektoren, siger han.

I dag opfører Ørsted møller, der er meget større end tidligere, og i hurtigere tempo. For fem år siden gik der eksempelvis 1.543 dage, fra det første fundament blev installeret, til der blev produceret strøm fra hele havvindparken. I dag tager det 448 dage.

Meget mere end møllen

Der er flere eksempler på, at energibranchen styrer målrettet mod frodige grønne markeder og lægger de sorte aktiviteter i graven. Tag Ørsted, der i foråret 2017 solgte sin olieforretning fra og har gennemført en komplet rebranding fra sort til grønt med et mål om 100 procent grøn energi. Også svenske Vattenfall, der i Danmark primært etablerer og driver vindmølleparker, proklamerer, at man vil gøre det muligt at leve fossilfrit inden for den næste generation. Det svenske selskab med 20.000 ansatte har desuden meldt sig på banen i forhold til at blive førende leverandør af infrastruktur til opladning af elbiler i Nordeuropa inden for de kommende fem år. Også Vestas har bredt sit fokus ud til at handle om meget andet end vindmøller.

- Vi siger fremadrettet, at vi skal være: ‘global leader in sustainable solutions’. Det signalerer jo, at vi vil bidrage med noget ud over møllen. Vi fokuserer på de samlede løsninger, der kan ændre energimikset, så det kan blive tilgængeligt for så mange som muligt, siger Kristian Heydenreich.

Kennedy Energy Plant
På Kennedy Energy Plant i Australien arbejder Vestas med at integrere sol, vind og lagring. Hybridværker er en afgørende del af fremtidens energiløsninger.

Som vinden blæser

En afgørende del af løsningen er lagring af energien. Sol og vind er fluktuerende af natur. Så hvis ikke adgangen til bæredygtig energi skal være som vinden blæser så at sige, er det nødvendigt at skabe teknologier til at opbevare den energi, naturen skaber. Flere steder kobles batterier sammen med vindmølleparker, og dermed får parkerne karakteristika af traditionelle kraftværker – her kaldet hybridværker. Der er ikke fuldt integrerede løsninger endnu, men Vestas har store ambitioner om at levere disse hele energiløsninger. Lagringskoden skal dog knækkes først.

- Lagring af energi er et absolut must i den her transition. Vi har et projekt i Australien (Kennedy Energy Plant, red.), hvor vi integrerer sol, vind og lagring, men der er ingen steder, hvor det er fuldt udbygget endnu. Det er en læringskurve, vi er i gang med, men lagring er en afgørende del af fremtiden, og det er ’next step’ i denne her transition, siger Kristian Heydenreich.

Også Ørsted arbejder med forskellige teknologiske løsninger – eksempelvis energilagring.

- Vi har blandt andet et batterilagringsprojekt i England, hvor batteriet er koblet direkte på nettet og dermed medvirker til at understøtte fleksibiliteten i nettet. Vi forventer, at batteriløsninger og energilagring bredere set vil udvikle sig markant i de kommende år, i takt med at priserne på batterier forventes at falde yderligere, siger Jakob Askou Bøss.

Jakob Askou Bøss
Jakob Askou Bøss
Strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted

Et eksempel er Lake Turkana-projektet i Kenya. Her er Vestas del af et partnerskabsprojekt, hvor 365 vindmøller er opstillet på den østlige side af søen – et af de mest blæsende områder i verden. Afrikas største vindmøllepark bidrager til, at alle kenyanere i en nær fremtid får adgang til energi. Vestas er såvel entreprenør som investor og har sikret sig nyttige erfaringer i forhold til at rulle vindkraft ud andre steder i Afrika.

Det handler i høj grad om at udnytte den grønne energi optimalt, når den er der. Elbiler vil eksempelvis kunne bruges til at sluge den ekstra energikapacitet, der er om natten.

- Efterhånden som elbilerne kommer på ud på vejene, vil det være oplagt at lade dem op om natten, hvor der er det mindste træk på energien, men hvor det ofte blæser mere. Det er optimalt, når vi taler energimix, og det vil få stor udbredelse, når elektrificeringen for alvor sætter ind, siger Kristian Heydenreich.

Ud i verden

Vindmøller, hybridløsninger, lagring, forskning, teknologi og udvikling. Med den samlede palet af aktiviteter er både Ørsted og Vestas med til at understøtte verdensmål 7. Men ikke bare det, siger Kristian Heydenreich. For når Vestas eksempelvis opererer i emerging markets, er man med til at levere en samlet pakke, der bidrager til adskillige af de andre verdensmål.

- Sammen med vores partnere skaber vi jo aktivitet i lokale communities. Når der skal opføres en stor vindpark, er der mange afledte positive effekter. Der bliver skabt uddannelse, jobs, infrastruktur og vækst i lokalsamfundene.

Vindkraft og lokal vækst

  • Lake Turkana Wind Park på 310 MW består af 365 Vestas-vindmøller.
  • En 200 kilometer lang vej er blevet anlagt til at transportere vindmøller og andet udstyr fra havnen i Mombasa til vindmølleparken.
  • Lake Turkana Wind Power og Vestas har investeret i lokale projekter inden for vand, sundhed og uddannelse og beskæftiget mere end 2.500 mennesker (75 procent lokale fra Marsabit county).
  • Investeringerne har øget handlen, både i området og med hovedstaden Nairobi. De har forbedret sundheden og øget købekraften som følge af lønninger til de lokalt ansatte.

Kilde: Globalnyt

Lake Turkana
Fra Lake Turkana Wind Park i Kenya, hvor der blandt andet er blevet anlagt en 200 kilometer lang vej til at transportere vindmøller og andet udstyr fra havnen i Mombasa til den enorme vindmøllepark.

Skal klimaaftalen for Paris nås, er det da også helt afgørende, at udviklingslandene – hvor middelklassen buldrer frem – kommer med på de grønne energiløsninger. Hos Ørsted peger man på, at resten af verden er ved at få øje på havvind.

- For få år siden var havvind næsten udelukkende en nordeuropæisk forretning. Sådan er det ikke længere. I dag er vi i gang med at udvikle havvindparker i USA og Taiwan, og vi ser også interesse for havvind i lande som Japan og Korea, ligesom Indien for nyligt har sat et mål for udbygning af havvind, siger Jakob Askou Bøss.

Havvind globalt

Ørsteds samlede installerede kapacitet inden for havvind er på cirka 5,6 GW.  Yderligere 3,4 GW er under opførelse. Virksomheden har desuden sikret sig rettighederne til at bygge cirka:

  • 1 GW havvindkapacitet i USA i 2023
  • 1,1 GW i Tyskland i 2025
  • 1,8 GW i Taiwan i 2025
  • Målet er en samlet global havvindkapacitet på 15 GW i 2025

Kilde: Ørsted

17 kendte ikoner

Alle disse aktiviteter er dog ikke nogle, der kom med et trylleslag, da verdensmålene blev introduceret. Ser man på de 17 mål som et redskab til at ændre verden, så mener Kristian Heydenreich ikke, de er banebrydende i sig selv. De har ikke sat en ny dagsorden for, hvordan en virksomhed som Vestas arbejder, men de gør noget andet, siger han.

- Vi arbejdede jo med bæredygtighed før verdensmålene blev introduceret, så på den måde har de jo ikke ændret vores forretning. Men de er et fantastisk redskab til at udbrede budskabet, skabe nye relationer og partnerskaber og blive konkret. Nu har du 17 ikoner, som selv mine børn kender, og vi er helt sikkert blevet mere klare på at kommunikere, hvad det er vi arbejder imod. På den måde er verdensmålene en fantastisk platform, og det er et unikt til at skabe nye samarbejder og forretningsmuligheder.

FN’s verdensmål

I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 verdensmål, som frem til 2030 skal skabe en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og for jorden. De globale mål kaldes også for Sustainable Development Goals – eller helt enkelt ’SDG’. Verdensmålene handler blandt andet om at afskaffe fattigdom og sult, reducere ulighed og fremme ligestilling, sikre ansvarligt forbrug og produktion, skabe anstændige jobs og mere bæredygtig vækst samt at sikre god uddannelse og sundhed til alle.

Læs mere om de 17 verdensmål her

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt