Bakkafrost
Af
Nina Azoulay

Bakkafrost: “Det er i vores egen interesse, at naturen har det godt”

Fiskeopdræt foregår i naturen, og påfører man naturen skade, ses det på fiskenes trivsel og virksomhedens resultater lige med det samme. Sådan lyder det fra direktøren for lakseproducenten Bakkafrost, der i tråd med FN’s verdensmål arbejder på en bæredygtig omstilling for at beskytte havmiljøet og bidrage til at brødføde en stadigt voksende befolkning.

FNs 17 verdensmål
Indsigt
Industri

sdg

Verdensmål 14: Livet i havet

Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

Serie: Nordea Invest Magasinet sætter fokus på FN’s verdensmål og fortæller i en række artikler om hvert af de 17 mål.

sdg

Verdens befolkning vokser – og det samme gør behovet for sunde fødevarer. I fremtiden vil fisk være en af de væsentlige proteinkilder, der skal brødføde store dele af befolkningen. Men verdenshavene er i dag mange steder forurenede og belastet af overfiskeri. Det stiller derfor store krav til industrien, hvis den fremover både skal levere flere fisk til verdens middagsborde og sikre et sundt havmiljø.

Lakseopdræt er en effektiv kilde til animalsk protein, men hvis produktionen skal vokse, er det vigtigt, at det sker på ansvarlig vis. Det mener man hos Bakkafrost, Færøernes største lakseopdrætvirksomhed. Og det er den tilgang, man i dag har til fremtidens lakseproduktion i den nordatlantiske virksomhed.

- Da vi startede med opdræt i 1979-80, var det meget begrænset, hvad man vidste om, hvordan det påvirkede miljøet. Men det er blevet klart for os, at det har stor betydning. Fiskeopdræt foregår i naturen, og hvis man påfører naturen skade, ses det på fiskenes trivsel og på ens resultater lige med det samme. Jo bedre naturen har det, jo bedre vil hele vores operation fungere. Så vi har en egen interesse i, at naturen har det godt, siger Regin Jacobsen, CEO for Bakkafrost.

Regin Jacobsen
Regin Jacobsen har været CEO i Bakkafrost siden 1989. Virksomheden var blandt de første på Færøerne til at kaste sig ud i lakseopdræt og har beskæftiget sig med det siden 1979. Foto: Bakkafrost

Verdens befolkning vokser

Verdens befolkning forventes ifølge FN at vokse globalt fra 7,5 milliarder i 2017 til cirka 9,7 milliarder i 2050. Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO skal vi i 2050 bruge 70 procent mere mad end i dag for at mætte verdens befolkning.

Kilde: FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO

Der følger et ansvar med at være øgruppens største lakseproducent og med det faktum, at lakseindustrien på globalt plan er en af de hurtigst voksende industrier, mener Regin Jacobsen. I 2017 søsatte Bakkafrost derfor en gennemgribende bæredygtighedsplan under titlen ‘Healthy Living Sustainability Plan’ – både for at passe på miljøet, imødekomme fremtidens behov og sikre en sund forretning fremover.

Den udvikling matcher efterspørgslen fra forbrugerne. De seneste godt 10 år er der kommet mere fokus på bæredygtighed fra både kunder og investorer.

- Forbrugerne vil vide, hvordan det, de køber, er produceret, hvor det kommer det fra, hvad det indeholder, og hvordan det har påvirket naturen. Det er blevet et fokus fra kundesiden, men også fra investorer og fra befolkningen generelt, siger Regin Jacobsen.

Han oplever, at flere kunder gerne vil betale en højere pris for et produkt af høj kvalitet, som produceres ansvarligt.

Bakkafrost
Bakkafrost er Færøernes største producent af laks. Virksomheden har 19 havbrug fordelt i 17 fjorde og producerede 44.600 ton laks i 2018. Foto: Bakkafrost

Slut med imprægnering af net

På produktionssiden har Bakkafrost gennemført en lang række nye tiltag. Blandt andet er man i opdrættet holdt op med at imprægnere de enorme net med kobber – noget som ellers stadig er meget udbredt i industrien for at forhindre tilgroning at nettene med blandt andet alger.

- Det er vi holdt op med, fordi det er skadeligt for miljøet. Vi har fundet en metode til at vaske vores net i stedet for, så det gør vi hver 14. dag. Det er en massiv opgave, men det betyder, at der ikke er noget miljøaftryk fra den kobber, som ellers ville komme ud i fjordene, fortæller Regin Jacobsen.

Også fiskefoderet, som Bakkafrost selv producerer, blev for år tilbage ændret. I dag renses foderet og de råvarer, der bruges deri, for penicillin og andre skadelige stoffer.

- Selv om det allerede lå under grænseværdierne, kunne vi stadig gøre det bedre. De seneste 100 års industrialisering har gjort havene mere og mere beskidte, og der udledes så mange stoffer, som ophober sig i hele værdikæden. Forestil dig alle de skibe, der sejler på verdenshavene – de er alle imprægneret på køl eller bund, for begroning på skibene har en negativ effekt på, hvor hurtigt det sejler og dermed på deres olieforbrug. Men krebs og andre smådyr spiser de affaldsstoffer, som til sidst når op til laksene, som så også bliver forurenet. Men det kan vi rense ud af råvarerne, og det medfører, at vores niveau er sænket væsentligt, og at vores laks er renere, fortæller Regin Jacobsen.

Bakkafrost
Bakkafrosts havbrug ligger i de færøske fjorde. Det kan ses på fiskenes trivsel med det samme, hvis man påfører naturen skade, og derfor er det også i Bakkafrosts egen interesse at passe på havmiljøet, fortæller CEO Regin Jacobsen. Foto: Bakkafrost

Forpligter sig på miljøcertificering

Det er to år siden, at Bakkafrost lancerede sin ‘Healthy Living Sustainability Plan’, som også indebærer en ambition om at være åbne og gøre det synligt for forbrugere og investorer, hvordan man arbejder med bæredygtighed og verdensmål. Men forud for planen ligger flere års arbejde, hvor både dyrevelfærd og miljø har været i fokus.

I 2013 gik flere af verdens største lakseproducenter sammen og stiftede Global Salmon Initiative (GSI) og forpligtede sig til få miljøcertificeret hele deres produktion af opdrættet laks med det særlige ASC-mærke inden 2020. Bakkafrost var med og har siden arbejdet målrettet for at blive 100 procent miljøcertificeret. I 2018 var syv af virksomhedens havbrug certificerede, og i år ventes yderligere syv at følge trop.

Miljøcertificering

The Aquaculture Stewardship Council (ASC) er en uafhængig, international organisation, der står bag den toneangivende ASC-miljøcertificering af akvakultur, som dækker havbrug og andet opdræt i vand. ASC er stiftet af blandt andet Verdensnaturfonden WWF. Ambitionen er, at akvakultur skal spille en stor rolle i verdens fødevareforsyning og minimere den negative påvirkning af miljøet.

Kilder: The Aquaculture Stewardship Council og WWF

At de førende producenter i branchen er gået sammen for i fællesskab at finde løsninger på de udfordringer, lakseopdrætindustrien gennem mange år har kæmpet med, har haft stor betydning, fortæller Regin Jacobsen. For når de sammen arbejder for at beskytte havmiljøet og skabe medicinfri og miljøvenlig foder, står det klart, at den enkelte virksomhed ikke er alene med udfordringer som lakselus, der mange steder er blevet håndteret med medicin og andre bekæmpelsesmidler, som påvirker både havmiljøet og fiskens kvalitet som fødevarer.

- Når det gælder bæredygtighed, er det vigtigste, at man overhovedet begynder processen med at undersøge og dokumentere sit arbejde, så man kan flytte sig i den rigtige retning. Det er ikke sikkert, at man kan komme i mål på et, to eller tre år, og det er heller ikke nødvendigt, for det er en process. Men når man efter nogle år ser tilbage, kan man konstatere, at man faktisk har flyttet sig, siger Regin Jacobsen.

Det kan virke uoverskueligt at komme i gang med at gøre sin produktion mere bæredygtig – som at skulle bestige et bjerg, uden at ane, hvordan man gør, forklarer han.

- Men når man efter nogle år ser sig tilbage, kan man alligevel konstatere, at det alligevel var muligt. Vi har ændret os på rigtig mange områder. For os har det store fokus været på selve opdrætsområdet på søen. Men nu er vi i gang med at undersøge vores emballage, og hvad vi kan gøre med den, og det kan virke som et nyt bjerg, siger han.

Han er overbevist om, at han om fem år vil kunne se tilbage og konstatere, hvor meget Bakkafrost også har rykket sig på det felt.

Bakkafrost igangsatte de første bæredygtighedsstrategier for 10 år siden, længe før FN’s verdensmål var formuleret og vedtaget. Men verdensmålene er de seneste år gradvist blevet integreret i virksomhedens arbejde. I 2018 tilsluttede Bakkafrost sig officielt FN’s Global Impact og arbejder i dag aktivt med 10 af de 17 verdensmål, herunder verdensmål 14 om livet i havet.

"Bakkafrost har været tidligt ude og prioriteret at satse på bæredygtighed, og det er en stor styrke for virksomheden i dag"
Kolbjørn Giskeødegård, aktieanalytiker hos Nordea Markets

"Godt at satse på bæredygtighed"

Kolbjørn Giskeødegård, der er aktieanalytiker hos Nordea Markets med særligt fokus på lakseindustrien, har tidligere fremhævet Bakkafrost for den værdiskabelse, virksomheden har opnået gennem børsnotering. Han mener, at en bæredygtig produktion er rette vej at gå for både den nordatlantiske producent og andre i industrien.

- Bakkafrost har været tidligt ude og prioriteret at satse på bæredygtighed, og det er en stor styrke for virksomheden i dag. Ansvarlig produktion spiller en stor rolle for markedet i dag, og det vil kun spille en endnu større rolle fremover. Jeg er absolut enig i, at det er et vigtigt sted for en virksomhed at fokusere i dag, siger Kolbjørn Giskeødegård.

Laks
Sustainability er også økonomisk bæredygtighed, men økonomisk bæredygtighed er ikke bæredygtig, hvis ikke vi sikrer, at miljøet kan overleve på lang sigt, siger Regin Jacobsen, CEO for Bakkafrost. Foto: Bakkafrost

Biogas og bæredygtighed

I 2018 annoncerede virksomheden også et nyt byggeri – et biogasanlæg, som skal recirkulere al affald fra lakseproduktionen og levere gødning til de færøske landmænd. Efter planen står det klar i slutningen af 2019.

- Der har aldrig været et biogasanlæg på Færøerne, fordi det ikke har kunnet hænge sammen økonomisk for bønderne. Men nu hvor vi producerer mere, kan vi se, at selv om det måske ikke giver økonomisk mening for os, giver det miljømæssig mening. For det reducerer vores aftryk på fjordene. For bønderne betyder det, at de med gødningen kan fordoble deres produktion på markerne og spare milliarder på import af kunstgødning. Samtidig giver det også strøm og fjernvarme til befolkningen, fortæller Regin Jacobsen.

Investeringen ‘balanceres økonomisk’, som han formulerer det, men det er ikke noget, han forventer at opnå en egentlig profit på. Alligevel har hverken bestyrelse eller investorer haft indvendinger.

- Jeg oplever, at vores investorer er med på, at man bruger penge på at gøre hele sin operation bæredygtig. For det har betydning for den langsigtede vækst og for at opnå accept i samfundet. Vi opnår ikke langsigtet bæredygtighed, hvis ikke vi gør tingene ordentligt. ‘Sustainability’ er også økonomisk bæredygtighed, men økonomisk bæredygtighed er ikke bæredygtig, hvis ikke vi sikrer, at miljøet kan overleve på lang sigt, konstaterer Regin Jacobsen.

FN’s verdensmål

I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 verdensmål, som frem til 2030 skal skabe en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og for jorden. De globale mål kaldes også for Sustainable Development Goals – eller helt enkelt ’SDG’. Verdensmålene handler blandt andet om at afskaffe fattigdom og sult, reducere ulighed og fremme ligestilling, sikre ansvarligt forbrug og produktion, skabe anstændige jobs og mere bæredygtig vækst samt at sikre god uddannelse og sundhed til alle.

Læs mere om de 17 verdensmål her

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt