Loading

0:00/0:00

Af
Nordea Invest

Vækst i verdensøkonomien – og grund til fremadrettet optimisme

Vi ser i øjeblikket en positiv udvikling i den globale økonomi, hvor både Europa, USA og Emerging Markets oplever vækst.

Læs mere om:
Aktiemarked
Global
Indsigt

Vi har den seneste tid oplevet et par vigtige politiske begivenheder i form af Brexit og valget af Donald Trump som ny amerikansk præsident. Begge begivenheder skabte kortsigtet uro på de finansielle markeder. Men efterfølgende har vi set, at de globale aktiemarkeder er stedet ganske positivt.

Alene i første kvartal er de globale aktiekurser steget med cirka fem procent i gennemsnit. Og de fleste obligationsmarkeder har også givet et positivt afkast. Vi er med andre ord kommet rigtig godt fra start på investeringsåret 2017.

- På langt de fleste af de globale aktiemarkeder har der været fremgang at spore i årets første kvartal. Og her i starten af andet kvartal forventer vi, at den positive udvikling fortsætter, siger Morten Hessner, seniorstrateg i Nordea.

I videoen øverst i artiklen kigger Morten Hessner nærmere på første kvartal af 2017 og kommer desuden med sit bud på, hvad man som investor kan forvente sig af det kommende års tid.