Trade war
Af
Lasse Karner, journalist

USA og Kina strides om mere end handel

Donald Trump og Xi Jinping er blevet enige om nogle måneders pusterum, men forholdet mellem klodens to største økonomier er ændret for altid – rivaliseringen bliver både langvarig og konfliktfyldt.

Læs mere om:
Indsigt
Kina
USA

For første gang i månedsvis er krigsretorikken stilnet af. Både i den kinesiske statspresse og på Donald Trumps Twitter-profil bliver en mere optimistisk tone slået an. Årsagen er den våbenhvile Kina og USA blev enige om, da Trump og den kinesiske præsident og partichef, Xi Jinping, for nylig mødtes. USA og Kina har bekriget hinanden på handel gennem det meste af 2018 og har nu 90 dage til at finde en mere permanent løsning.

Meldingen blev modtaget med lettelse på aktiemarkeder verden over. Men glæden kan vise sig at blive kort. De negative sider af en handelskrig handler i høj grad om, hvor længe den varer - og her ser fremtidsudsigterne ikke lyse ud. USA ønsker at give amerikanske virksomheder bedre forhold i Kina, at nedbringe handelsunderskuddet samt at skabe flere arbejdspladser ved at styrke den hjemlige fremstillingssektor på bekostning af produktion i Kina.

Både i Beijing og i Washington er der stigende accept af, at handelskrigen skal ses i en større sammenhæng. At uanset hvad Trump og Xi gav hånd på, da de mødtes, så er handelsspørgsmålet blot en del af en ny slags rivalisering mellem verdens dominerende supermagt og en fremadstormende rival.

- Det her handler ikke kun om handel. Det handler om meget mere, lyder det fra Tu Xinquan, dekan ved institut for WTO-studier ved University of International Business and Economics i den kinesiske hovedstad. Han vurderer, at USA under Trumps ledelse reelt set er ude på at holde Kina nede.

Et af Trumps mål er at sætte en dæmper på Kinas udvikling, men hvordan skulle vi kunne gå med til det? Vi kan ikke gøre skade på os selv, siger han

"Kina bliver ramt økonomisk hårdere end USA, men Xi har mere politisk kapital at give af end Trump og er i stand til at modstå mere"
Syaru Shirley Lin, professor ved Chinese University of Hong Kong

"Kina er nervøs"

Pausen i handelskonflikten betyder i første omgang, at USA holder igen med at hæve toldsatserne på kinesiske varer til en værdi af 200 milliarder dollars. De skulle ellers være steget fra 10 til 25 procent den 1. januar. Men Beijing og Washington udlægger mødet mellem XI og Trump på to ganske forskellige måder. I den amerikanske version bliver det fremhævet, at stigningen til 25 procent vil træde i kraft efter 90 dage, hvis ikke man kommer til enighed om strukturelle ændringer i forhold til de amerikanske mærkesager. Trumps folk fremhæver, at Kina er gået med til at købe store mængder af amerikanske landbrugsvarer, industriprodukter og olie. Fristen på 90 dage fylder derimod meget lidt i den kinesiske version, der beskriver, hvordan de to parter i fællesskab vil arbejde for helt at afskaffe toldsatserne. Manglen på en koordineret udmelding bliver af mange eksperter set som et dårligt tegn. Tilliden mellem den amerikanske og den kinesiske ledelse er på et lavpunkt, vurderer professor Syaru Shirley Lin, der underviser i politisk økonomi ved Chinese University of Hong Kong. Hun beskriver resultaterne fra mødet mellem Xi og Trump som få og har svært ved at se, at nogen af parterne skulle være villige til at give efter.

- Kina er meget nervøs ved situationen. Alle jeg snakker med i Beijing mener, at den økonomiske skade er stor og vedrører alle dele af samfundet. Men hvordan Xi håndterer det og skaber offentlig støtte til sin plan er et andet spørgsmål. Kina bliver ramt økonomisk hårdere end USA, men Xi har mere politisk kapital at give af end Trump og er i stand til at modstå mere, siger hun. Men på kort sigt er hun ikke optimistisk.

- Mødet i Buenos Aires er ikke meget andet end et par ridser i overfladen. Det her kommer til at vare længe og blive værre. Kineserne vil prøve at finde et kompromis ved at give en smule, og USA vil komme med flere trusler, siger Syaru Shirley Lin

USChina
Trods våbenhvile mellem USA og Kina er forholdet mellem de to storøkonomier ændret for altid.

Ordrer sat i bero

Men for mange er skaden allerede sket. Danske Kasper Gelardi måtte tidligere i år lukke sin virksomhed i Kina som en direkte konsekvens af handelskrigen. Hans firma, der solgte pudsemaskiner til træ- og møbelindustrien, havde intet salg til USA, men det havde hans kinesiske kunder.

- Vi blev meget hårdt ramt. I juni måned var jeg sammen med vores distributør rundt på syv store fabrikker, der alle havde super travlt. Nogle af dem brugte allerede vores maskiner og skulle bruge flere. Så alt så rigtig godt ud. Jeg spurgte ind til handelskrigen og fik den besked fra dem, at den ville de ikke blive berørt af. Da vi så kom ind i juli måned, kom der en udmelding fra Trump om, at nu ville man indføre told, og på listen over udvalgte produkter fra Kina var alt, hvad der hedder træ, fortæller han.

De kinesiske kunder satte deres ordrer i bero og på kort tid var virksomhedens forventede omsætning faldet med 80 procent. Ifølge Kasper Gelardi har mange i branchen taget konsekvensen og flyttet produktionen ud af Kina.

- Møbelindustrien i Kina er i forvejen presset. Den har i flere år været meget presset på omkostningerne, fordi lønnen er steget og alt er blevet dyrere, og lige pludseligt er det bare meget billigere at producere i Sydøstasien. Rigtig mange var allerede begyndt at flytte deres produktion, siger han.

Og den udvikling er ikke et isoleret fænomen.

Selv vores rigtig store elektronikvirksomheder gør hvad de kan for at finde alternativ sourcing. Og det er ikke kun vores amerikanske virksomheder og heller ikke kun de af vores kunder, der sender varer til USA. Der er generelt en følelse af, at det at gøre forretning i Kina er blevet for vanskeligt og for usikkertforklarer Dan Harris fra advokatfirmaet Harris Bricken, der specialiserer sig i Kina og international handel. Han vurderer, at den udenlandske produktion i Kina snart begynder at falde, og at den trend vil fortsætte i mange år fremover.

Fakta: Tidslinje for handelskrigen

• Amerikanske myndigheder begyndte i løbet af sidste år at afdække de juridiske muligheder for at indføre nye toldsatser inden for en række sektorer.

• I begyndelsen af 2018 lagde USA toldafgifter på 30 procent på solpaneler og vaskemaskiner. Kina står for omkring to tredjedele af den globale produktion.

• Den 1. marts 2018 gjorde Donald Trump alvor af tidligere trusler om at hæve tolden på stål og aluminium med henholdsvis 25 og 10 procent. Kina svarede igen med at hæve tolden på 128 amerikanske produkter svarende i værdi til den kinesiske stål- og aluminiumseksport til USA.  

• Dagen efter annoncerede Washington intentionen om at pålægge kinesiske produkter til en værdi af 50 milliarder dollars en told på 25 procent.

• Efter kinesiske trusler om gengældelse satte Trump i juni sin handelsansvarlige til at undersøge muligheden for at ramme en ny gruppe kinesiske importvarer til en værdi af 200 milliarder dollars.

• Den 6. juli 2018 trådte toldafgiften på varer for 34 milliarder dollars ud af de 50 milliarder dollars annonceret i marts i kraft. Senere på måneden udtalte Trump i et interview, at han var klar til at lægge told på samtlige kinesiske importvarer.

• I august samme år trådte afgiften på varer til de resterende 16 milliarder dollars i kraft. Kina har lovet at matche beløbet. Måneden efter når handelskrigen sit hidtidige højdepunkt, da USA pålægger kinesiske varer til 200 milliarder dollars told på 10 procent med lovning om at hæve afgiften til 25 procent per første januar.

• Donald Trump og Xi Jinping mødtes primo december 2018 i forlængelse af G20-topmødet afholdt i Buenos Aires. Her blev de to ledere enige om en midlertidig våbenhvile.

Svært at leve op til Trumps krav

I mellemtiden gør begge parter sig klar til en ny runde af hårde forhandlinger. I spidsen for det amerikanske hold af forhandlere står 70-årige Robert Lighthizer. Han er Donald Trumps handelsrepræsentant og har længe været fortaler for et opgør med Kina. "Vi har tydeligvis et kronisk problem med Kina", udtalte han i sommer under en høring i det amerikanske senat. Lighthizer er manden bag de juridiske og administrative tiltag, der ligger til grund for Donald Trumps måde at bruge toldsatser som pression. Hans strategi er langsigtet og handler ikke kun om at få Kina til at køber mere amerikansk. Han mener, at Kina aldrig skulle have været optaget i verdenshandelsorganisationen WTO, og at den kinesiske form for statskapitalisme er en trussel. Det gælder blandt andet den kinesiske regerings nationale industriplan kaldet Made in China 2025. Den går ud på at fremtidssikre Kina ved at opgradere ti udvalgte industrier som robotteknologi, kunstig intelligens og højhastighedstog.

Billige lån og ressourcer står til rådighed for førende producenter, mens staten også sørger for, at spidskompetencer inden for erhverv og forskningsmiljøer mødes og udvikles. Og fordi man i dag har råd til at opkøbe teknologitunge virksomheder i udlandet, hvis den hjemlige udvikling går for langsomt, haler Kina hastigt ind på klodens mest teknologistærke nationer – og med Made in China 2025 er intentionen ikke blot at kunne konkurrere, men at dominere hele sektorer.

Men ifølge Tu Xinquan fra University of International Business and Economics i Beijinger er Kinas overordnede industripolitikker og økonomiske struktur ikke er til forhandling.

Amerikansk pres får ikke Kina til at ændre sin politiske eller økonomiske model. Vi kan forbedre modellen og åbne mere op, men helt at opgive vores måde at gøre tingene på er at bede om for meget. Det er meget svært for Kina et leve op til Trumps krav, siger han.

A ØsterhedenNordeas strateg mener ...

11.12.2018 Overvægt aktier, og læg lidt ekstra aktier fra Emerging Markets i porteføljen, lyder rådet fra seniorstrateg Andreas Østerheden til investorerne, selv om handelskrigen ikke ser ud til at gå over foreløbig.

Investorerne gyser, hver gang Donald Trump sender ét af sine tweets afsted, og bare i denne uge satte det tydelige negative aftryk på markederne, da Trump trods en frisk aftale med Kina om at udskyde nye toldsatser, omtalte sig selv som en ’Tariff man’ på Twitter. Den melding kunne investorerne ikke lide.

- Handelskrigen er meget højt på investorernes dagsorden – og selvfølgelig med rette. Vi snakker om en konflikt, der primært foregår mellem verdens to største økonomier, og det handler om mere end blot handelsbalancer. Det betyder, at konflikten ikke forsvinder lige foreløbig, og at investeringsmarkederne vil komme til at bølge op og ned sammen med Donald Trumps tweets, siger Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea.

Han anbefaler alligevel investorerne at se igennem uroen og i stedet spejde længere ud i horisonten. For selv om blandt andet handelskonflikten løbende vil dukke op og give større udsving, end vi har været vant til, så peger retningen for aktier stadig opad, når vi ser 12 måneder ud i horisonten.

- Vi anbefaler en overvægt af aktier i porteføljen og samtidig anbefaler vi også en bred overvægt af aktier fra Emerging Markets, selv om regionen har klaret sig svagt i 2018, og Kina bliver ramt af handelskrigen. Vi forventer en stabilisering af væksten, attraktiv indtjeningsvækst, og så vil vi se, at den kinesiske regering er klar med pengepolitiske lempelser for at modvirke de negative effekter af handelskrigen, siger Andreas Østerheden.

Globale aktier står ifølge Andreas Østerheden til at klare sig bedre end obligationer og give et afkast på 5-10 pct. det kommende år.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?