hero
Af
Nina Azoulay, journalist

Tysk miljøgruppe bag dieselfri zoner: “Det muligt, at vi rejser sager mod flere byer”

Da en tysk domstol tidligere på året gav grønt lys til at indføre dieselfri zoner i landets storbyer, blev der jublet i miljøorganisationen Deutsche Umwelthilfe, som havde indbragt sagen for retten. Nordea Invest Magasinet har været på gaden i Berlin med miljøgruppens trafikchef for at høre, hvorfor det er nødvendigt at forbyde dieselbilerne fra byerne.

Læs mere om:
Indsigt
Transport

Du kan holde op med at ryge, men du kan ikke holde op med at trække vejret.

Ud fra den devise stævnede den tyske miljøorganisation Deutsche Umwelthilfe sidste år 28 byer i Tyskland for ikke at gøre tilstrækkeligt for at beskytte sine borgere mod luftforurening. Og i februar i år fik miljøgruppen medhold, da de første to sager blev afgjort, og forvaltningsdomstolen i Leipzig gjorde det lovligt for tyske byer at indføre dieselforbud.

Dermed blev der føjet endnu en pind til dieselbilens ligkiste og for alvor sat tempo på opgøret med dieseludledning i byerne.

Den lille miljøorganisation Deutsche Umwelthilfe med bare 2500 medlemmer og 80 medarbejdere har i årevis kæmpet – ikke mod diesel, men for retten til ren luft, understreger den. At gruppen til sidst bragte spørgsmålet om luftforurening for retten, skyldes ganske enkelt, at man ‘nu var løbet tør for tålmodighed’.

- Vi kan se, at mange års snak og politiske intentioner ikke har ført til konkrete resultater med bedre luftkvalitet. I dag har vi teknologien til at forbedre situationen. Det er ikke mangel på viden, men mangel på handling der er problemet. Jo længere tid, der går, jo flere mennesker vil komme til at lide af følgerne. Det er på høje tid at gøre noget. Derfor valgte vi at gå rettens vej, siger Dorothee Saar, chef for trafik og luftforureningskontrol hos Deutsche Umwelthilfe.

Dorothee Saar fortæller om den luftforurening, som dieselbiler skaber.

I dag er luftforureningen i Tyskland så omfattende, at cirka 70 byer ikke overholder grænseværdier for de såkaldte NOx-partikler, som EU har fastsat.

Deutsche Umwelthilfe har foreløbigt rejst 28 sager mod lokale myndigheder. Men det stopper ikke nødvendigvis her.

- Der er yderligere 10-15 byer, hvor grænseværdierne overskrides med mere end 10 procent. Det er de lokale myndigheders ansvar at sikre deres borgere, og derfor er det muligt, at vi vil rejse sager mod flere byer, siger Dorothee Saar og tilføjer:

- Grænseværdierne har været gældende siden 2010. I dag skriver vi 2018, og mange byer oplyser i deres planer for ren luft, at de ikke vil kunne nå målet før 2020 eller 2022, og nogle – som eksempelvis München – endda først i 2030. Men det er alt for sent. For vi ved, hvor stor betydning høje koncentrationer af NOx har for menneskers helbred, siger Dorothee Saar.

Fakta: Hvad er NOx?

NOx – kvælstofilte – er giftige gasser, som udledes fra ilt- og kvælstofforbrænding under høje tryk og temperaturer.

NOx udledes blandt andet af biler og lastvogne, og når det udledes via dieseldampe, kan det trænge ned i lungerne og føre til kræft, astma og kronisk nedsat lungefunktion.

I EU står udledningen fra personbiler for 6 ud af 10 dødsfald relateret til NOx-gasser.

Kilde: European Environment Agency

Tysklands svar på Beijing?

Stuttgart er hjemsted for både Mercedes-Benz og Porche og har gennem tiden tiltrukket tusindvis af motorturister. Men de seneste år er byen også blevet kendt for sin dårlige luftkvalitet.

De har de seneste år været så slem, at den i landets aviser er blevet kaldt ‘Tysklands Beijing’. I 2014 var Stuttgart den by i Tyskland, der overskred grænseværdierne for partikelforurening allermest. Og i 2016 blev Tysklands første forureningsalarm nogensinde udløst i Stuttgart, og byens bilister blev opfordret til helt at lade bilen stå og i stedet tage bussen eller gå.

Fakta: Dieselbiler i Tyskland

I dag kører der cirka 15 millioner dieselbiler i Tyskland, og de tegner sig ifølge myndighederne for 72,5 procent af luftforureningen i landet. Det vurderes, at kun cirka 6 millioner af dieselbilerne har den nyeste teknologi, der begrænser partikeludledningen.

De første retssager, som Deutsche Umwelthilfe indledte, var mod netop Stuttgart og Düsseldorf. Selv om forvaltningsdomstolens afgørelse ikke direkte pålægger byerne at begrænse dieseltrafikken, er der i praksis ikke rigtig noget alternativ, hvis EU’s grænseværdi for NOx skal overholdes.

Situationen vil kun blive værre, hvis ikke der bliver grebet ind nu, mener Dorothee Saar.

- I Tyskland er der hvert år 12.000 mennesker, der dør for tidligt på grund af de høje NOx-koncentrationer. Det tal vil muligvis også vokse, for vi ser en konstant stigning i antallet af biler på vejene og en stigning i antallet af kilometer, som hver bil kører. Hvis ikke vi gør noget nu, vil vi opleve meget alvorlige konsekvenser, siger hun.

Samme budskab lyder fra EU-Kommissionen, som i maj besluttede at indbringe Tyskland for EU-domstolen for ikke at overholde grænseværdierne for luftkvalitet. Også Frankrig, Storbritannien, Ungarn, Italien og Rumænien indbringes for domstolen.

- De medlemsstater, som er blevet indbragt for Domstolen i dag, har i løbet af det seneste årti fået tilstrækkeligt med ‘sidste chancer’ til at forbedre situationen, sagde miljøkommissær Karmenu Vella i maj og understregede, at beslutningen er truffet ‘på europæernes vegne’, fordi EU-Kommissionen vil beskytte borgerne.

Udstødning
I Tyskland er de første dieselfri zoner indført i landets næststørste by, Hamborg.

Første dieselfri zoner indført i Hamborg

Stuttgart planlægger at indføre begrænsninger for dieselbilerne fra 2019. Men afgørelsen fra forvaltningsdomstolen mod byen ventes at få betydning for hele Tyskland.

Dommen var kun få timer gammel, da Hamborg samme dag annoncerede, at man ville forbyde de ældste og mest forurenende dieselbiler fra dele af byen. Og den 31. maj i år trådte Tysklands første dieselfri zoner i kraft: På to vejstrækninger i Hamborg er der nu adgang forbudt for de ældste dieselbiler.

Kampen mod dieselbilerne er blevet fulgt med interesse fra store dele af verden. I Danmark er Jeppe Juul, der er transportmedarbejder i Det Økologiske Råd, ikke imponeret over tiltaget i Hamborg, som han kalder ‘uambitiøst’, fordi det kun dækker korte strækninger og kun gælder de ældste dieselbiler.

- Men det har en stor symbolsk betydning, og på den måde kan det faktisk have en effekt på forureningen, fordi folk nu bliver nødt til at forholde sig til spørgsmålet. Og så udvider byen måske på et senere tidspunkt forbuddet til også at gælde nyere dieselbiler, siger Jeppe Juul.

Alligevel kalder han domstolafgørelsen for ‘en af de vigtigste beslutninger, der i mange år er taget’ for at sikre borgerne mod skadelig luftforurening.

- Dommen har stadfæstet, at når EU har fastsat en grænseværdi, så har borgerne ret til at kræve, at myndighederne også sikrer deres sundhed og sikkerhed. Jeg tror, at det vil have en stor effekt, siger Jeppe Juul.

Dorothee Saar fortæller, hvorfor mange ikke er opmærksom på forureningen fra dieselbiler.

Miljøgruppe: "Stil bilindustrien til ansvar"

Tilbage i Tyskland har Hamborgs dieselfri zoner fået miljøminister Svenja Schulze til at opfordre bilproducenterne til at eftermontere nyt udstyr på landets dieselbiler for at mindske udledningen.

Men den indstilling imponerer ikke Deutsche Umwelthilfe.

- Problemet er i dag, at bilindustrien ikke bliver udfordret nok af myndighederne og heller aldrig er blevet det, når det gælder problemer med forurening og luftkvalitet. Tysk bilindustri er kæmpestor og har råd til at bidrage til at finde en løsning på problemerne med forurening. Vi kan faktisk ikke forstå, hvorfor de ikke bliver stillet til ansvar, siger Dorothee Saar.

Fakta: Flere dieselforbud på vej

Oslo forbød allerede i januar dieselbiler på kommunale veje, og i kølvandet på den tyske domsafgørelse har også Rom meldt sig på banen og varslet forbud mod dieselbiler. Også regeringen i Sverige planlægger på baggrund af den tyske afgørelse et lignende forbud, og i København har overborgmester Frank Jensen også varslet et opgør mod dieselbiler i byens centrum. Flere andre europæiske byer har også forbud mod dieselkøretøjer på vej – blandt andet Paris, Madrid, Athen og Milano.

I 2017 omsatte landets bilindustri for 423 milliarder euro og beskæftigede godt 800.000 personer. Cirka hver femte bil, der triller ud af fabrikshallerne på verdensplan, er fremstillet i Tyskland.

- Der er ingen tvivl om, at bilindustrien er vigtig for tysk økonomi. Men hvis den vil forblive vigtig og bevare sin rolle globalt, så er de nødt til … ja, de er faktisk allerede meget sent på den, men så må de ændre fokus og og satse på mere miljøvenlige biler, mener Dorothee Saar og tilføjer:

- Vi har faktisk rigtig meget god lovgivning i dag, der gør det muligt at beskytte befolkningen mod forurening. Men mulighederne bliver ikke udnyttet, og det er det, der virkelig driver mig: Jeg vil have, at industrien og politikerne skal leve op til og benytte sig af den eksisterende lovgivning. Intet andet.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.