minibus
Af
Charlotte Holst, journalist

Transport-revolution: Et par klik 
og den førerløse minibus er på vej

Fra et lille interimistisk kontor i Lyngby arbejder 16 mennesker på at gøre transport delt, førerløs og eldrevet. Nordea Invest Magasinet har besøgt ‘Autonomous Mobility,’ som vil sende os ind i den førerløse tidsalder. 

Klik på din transport-app og bestil en drone, når familien skal til middag en aften hos svigerfamilien. Tilkald en mini-bil, når du skal til et forretningsmøde om eftermiddagen. Og dyrk din passion for selv at køre på et aflukket anlæg for bilentusiaster. For det at køre en bil bliver i fremtiden en hobby, du må dyrke på linje med ridesport i dag. Sådan lyder nogle af forudsigelserne fra ‘Autonomous Mobility’, der arbejder på at gøre ovenstående scenarie til virkelighed. 

I et lille kontor ved DTU i Lyngby arbejder et ungt team på at komme først med den førerløse revolution i Norden og Baltikum. Og selvom det måske stadig lyder lidt som science fiction, så er omvæltningen i den grad i sigte. 

- Det er lige om hjørnet, siger Pernille Amstrup Lytzen, forretningsudvikler hos Autonomous Mobility, og peger på, at indstillingen til biler uden fører har ændret sig markant på kort tid.

- For bare få år siden grinede folk af mig, når jeg sagde, at min søn på fem år aldrig vil få et kørekort. Nu ved alle, at det her er uundgåeligt. Det er en branche i eksponentiel vækst, siger hun.

Som forretningsudvikler hos et firma, der har som mission at være førende på den selvkørende revolution, skal hun selvfølgelig sige sådan. Men hun er bestemt ikke alene om at tegne det fascinerende fremtidsbillede. 

 

Forretningsudvikler Pernille Amstrup Lytzen fortæller, hvordan man vil skabe en mobilitetssky

 

 

Henrik Iskov Christensen
Henrik Iskov Christensen
M.Sc. og Ph.D. i Electrical Engineering. Han er bosat i USA, hvor han er direktør for Institut for Robotteknologi på ‘Georgia Institute of Technology’. Han har tidligere rådgivet Barack Obama i spørgsmål om robotteknologi.  

Sælger adgang til transport i stedet for biler

Autonomous Mobility er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilimportør og ansvarlig for import af hæderkronede benzinslugende bilmærker som Audi, Volkswagen og Skoda. 

Virksomheden har kastet sig ind i kampen om at komme først i det førerløse race, fordi man godt er klar over, at man kommer til at skifte titel fra “importør af køretøjer” til “udbyder af mobilitet.” Som den administrerende direktør for Autonomous Mobility, Peter Sorgenfrei siger:

- Om 20 år lever Semler Gruppen ikke af at sælge biler. Der lever man af at sælge adgang til transport.

 Der er mange bud på tidshorisonten. En et år gammel prognose fra IDA – Ingeniørforeningen i Danmark – viser, at andelen af kørte kilometer med selvkørende biler vil stige støt frem mod 2055, hvor de formodes at stå for 100 procent af al kørsel. 

Spørger man Henrik Iskov Christensen, der er direktør for Institut for Robotteknologi på ‘Georgia Institute of Technology’, sker udviklingen i disse etaper:

- Jeg forventer, at vi vil begynde at se førerløse køretøjer på vejene inden for de næste få år. Men det vil først og fremmest være på motorveje med ensrettet trafik og inden for intermodal logistik (eksempelvis ved transport af gods i aflukkede områder, red.) og i andre afgrænsede områder.

Han peger på, at der er større udfordringer i områder med mere åben trafik.

- Det er vanskeligere at håndtere fodgængere, cykler, skateboards og andet, så min forventning er, at den brede udbredelse vil tage mindst 10, men nok nærmere 15 år, siger han.

 

Om shuttle-busserne

• De førerløse minibusser kan rumme op til 14 passagerer
• De skal køre på en 2,1 kilometer lang strækning på en nyrenoveret sti i Aalborg Øst
• De skal dele kørebane med cykler, mens fodgængere får et afgrænset felt
• Der bliver 10 stoppesteder, og busserne kører hvert 15. minut

Skaber tryghed og mobilitet

Men udviklingen er i gang. Et eksempel på det er et projekt i Aalborg. Her ønsker kommunen at skabe bedre mobilitet i bydelen Aalborg Øst, der er præget af at være designet i 60’erne og huser en del beboere, som ikke har adgang til bil. Området er skarpt adskilt fra resten af byen og omkranset af større veje. Derfor er det svært at komme rundt, hvis man for eksempel er dårligt gående. Det forklarer Maria Vestergaard, ITS-teamkoordinator (Intelligente Transportsystemer, red.) og projektleder.

- Hvis du er let til bens og kan cykle af stisystemerne. er det ok, men al vejstruktur går rundt om boligområdet. Vi mangler noget, der går igennem, siger hun.

Kommunen har derfor indgået en partnerskabsaftale med Autonomous Mobility, og førerløse shuttlebusser skal rulle ud på et stiområde i Aalborg Øst i løbet af i år – formentlig til efteråret.

 

Astrupstien
Det er denne sti, de førerløse busser skal køre på. Stien skal udvides for at skabe plads, så den kan rumme både busserne og cyklister. Fodgængere har deres eget felt. 
Maria Vestergaard
Maria Vestergaard
ITS-teamkoordinator (Intelligente Transportsystemer) og projektleder på de førerløse shuttlebusser, der skal køre på stisystemet i Aalborg Øst fra efteråret.

Ifølge Maria Vestergaard er busserne i høj grad et socialt projekt.

- Det handler om social bæredygtighed, hvor folk skal have mulighed for at møde hinanden og kunne deltage i kulturelle aktiviteter i området, og have lettere adgang til lægebesøg og indkøb. Samtidig kan busserne være tryghedsskabende. De kører frem og tilbage hele tiden på stien og bliver et sæt ekstra øjne i et område, der ellers til tider kan være lidt øde, siger hun.

Bussen som mødested?

I Aalborg handler shuttlebus-projektet om at indsamle viden om, hvad førerløs transport kan bruges til. For én ting er, at flere borgere kan komme til banko, at det ændrer infrastrukturen og skaber mere bæredygtighed. Men hvad sker der inde selve bussen?

- Indretningen er jo anderledes end i en almindelig bus. Alle kigger PÅ hinanden og kan ikke rigtig skjule sig. Der er ingen chauffør, og man er tvunget til at se på hinanden. Sætter man sig i det fjerneste hjørne, eller bliver bussen rent faktisk et nyt forum, hvor man mødes?, spørger Maria Vestergaard.

 

 

Førerløst – ikke så simpelt

Der er tunge godkendelsesprocesser for at få lov at køre førerløst, og reglerne er forskellige fra land til land. Hermed Aalborg-eksemplet:

• Der skal søges om godkendelse til hvert enkelt specifikke køretøj – altså hver enkelt shuttlebus – og hvert enkelt specifikke projekt – altså selve ruten
• Køretøjerne skal godkendes af Færdselsstyrelsen og projektet af en task-force
• Vejdirektoratet udarbejder – på baggrund af task-forcens vurdering en bekendtgørelse til det enkelte forsøg. Den fastslår blandt andet hvem, der er strafansvarlig, under hvilke omstændigheder og typer af kørsel, så det er helt klart, hvis der sker en trafikulykke
• Bekendtgørelsen skal i høring, hvor alle interesserede kan give høringssvar
• En uvildig assessor skal også sige god for forsøget, før det kan gå i gang
• Når høringen er slut og svarene behandlet, sendes bekendtgørelsen til godkendelse i Transport-, bygnings- og boligministeriet.

En bus sms’er ikke
Sikkerheden er – naturligt nok – den faktor, der får allermest opmærksomhed og det, som arbejdet på Autonomous Mobilitys testbane i Lyngby kredser om. 

Her fortæller teknisk projektkoordinator Jacob Wollbrink, hvordan sensorer på bussen giver den et 360 graders-syn, og får den til at reagere prompte, når noget kommer for tæt på. 

 

Sensorerne er bussens sanser, og den er stadig i gang med at lære, for eksempel at blade og sne ikke er farligt, men at den til gengæld skal bremse, hvis en stor fugl kommer ind i synsfeltet.

Jacob Wollbrink peger på, at den førerløse bus kun har én eneste ting at koncentrere sig om: at være opmærksom på sikkerheden.

- Den sms’er ikke, den drikker ikke alkohol, og den bliver ikke distraheret af børn på bagsædet. Den har kun én opgave: at holde øje med sikkerheden. 

 

 

 

Hvem vinder kapløbet?

Kampen om at bliver vinder af det førerløse kapløb er i fuld gang, og både gamle velkendte bilbrands og nye leverandører har meldt sig på banen. Om førertrøjen siger Henrik Iskov Christensen:

- Det er nok oplagt, at det ender med at blive de etablerede mærker, som vinder. General Motors, Ford og BMW har etablerede distributions- og servicenetværk, som det er svært at konkurrere med. Men det er oplagt, at vi ser nye underleverandører, siger han og nævner blandt andre NVIDEA, Google og Qualcomm. 

Også mange relaterede forretningsområder vil opleve vækst i forbindelse med, at den førerløse transport tager over. Eksempelvis V2V, der sikrer kommunikation mellem køretøjer og sensorteknologi som radarer og kameraer.

- Der er masser af områder som vil have gavn af nye transportsystemer, siger Henrik Iskov Christensen. 

Og så er der den samfundsøkonomiske gevinst ved blandt andet mindre spildtid og færre ulykker. 

Tiden bliver min

Med tanke på, at en bil holder stille langt de fleste timer i døgnet og årligt koster 1,25 millioner mennesker livet, kan de fleste nok blive optimistiske ved et fremtidsbillede med højere sikkerhed, mere samkørsel og mindre trængsel. Pernille Amstrup Lytzen kalder det førerløse transportsamfund “et helt nyt økosystem.”

 

Jakob
Jacob Wollbrink står for test af den førerløse bus. – Det er virkelig spændende at arbejde med en branche, der først er ved at blive skabt nu. Jeg glemmer det dog nogle gange helt, når jeg sidder i førersædet og tester, siger han.

Milliarder at hente

Gevinst i perioden frem til et 100 procent selvkørende samfund i 2055:

2025: 0,6 milliarder
2030: 3 milliarder
2035: 7,8 milliarder
2040: 12,7 milliarder
2045: 16,5 milliarder
2050: 18,7 milliarder
2055: 19,9 milliarder

Kilde: Analyse fra Ingeniørforeningen IDA: ‘Stort økonomisk potentiale i selvkørende biler’ 2017

- Det bliver ikke vigtigt at bo tæt på byen længere, og vi behøver ikke store parkeringsanlæg, fordi vi udnytter kapaciteten i bilparken fuldt ud. Vores biler kommer til at køre i stedet for at holde stille. Vi får frigivet tid til at lave alt muligt, mens vi transporterer os. Pludselig bliver tiden min. I stedet for at jeg skal sidde i kø med hænderne på rattet, kan jeg sidde og lave lektier med mit barn på vej til og fra skole.  

 

Omtale af brancher, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købs- eller investeringsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

 

Pernille
Pernille Amstrup Lytzen er forretningsudvikler hos Autonomous Mobility. Hun tilhører et ungt team på 16, der arbejder på at sende Norden og Baltikum ind i den førerløse tidsalder.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?