Unge investorer går mere op i bæredygtighed end resten af befolkningen.
Af
Nordea Responsible Investments

Tænk, hvis de unge førte an?

Unge investorer går mere op i bæredygtighed end resten af befolkningen.

Læs mere om:
Klima og Miljø

Unge i alderen 18-35 år har langt større fokus på at passe på vores klode – og de mennesker som bor her – end resten af befolkningen. Og de er helt klar over deres muligheder for at bidrage til forandringer, både som investorer og som forbrugere. Det viser en undersøgelse fra Morgan Stanley Institute for Sustainable Investing i USA.

Millenium investors are
Kilde: Morgan Stanley Institute for Sustainable Investing

- Som investor skal man tage det alvorligt, at unge mennesker ved, hvor stor en rolle den finansielle sektor spiller i forhold til at skabe en mere bæredygtig verden, siger Sasja Beslik, leder af ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management.

- Den unge generation er ekstremt fokuseret på den afgørende rolle, den finansielle sektor spiller i at sikre en bæredygtig økonomisk udvikling på lang sigt. I Nordea tager vi de unge, og deres aktive og bevidste valg i relation til bæredygtighed, meget alvorligt, siger han.

Danske Gitte Marie Johansen på 21 år har fokus på bæredygtighed. Hun undgår plastik i sit liv.
Danske Gitte Marie Johansen på 21 år har fokus på bæredygtighed. Hun undgår plastik i sit liv.

Overforbrug er dovenskab

Den yngre generation foretrækker arbejdspladser med en stærk social og grøn profil. Skal de investere i investeringsforeninger eller selskaber, kigger de efter dem med klare, bæredygtige målsætninger. Fuldstændig ligesom de tjekker en vares indpakning for at sikre sig, at den er økologisk eller produceret i overensstemmelse med Fair Trade-reglerne.  

Danske Gitte Marie Johansen på 21 år er ikke længere med på plastikvognen. Hun opdagede nogle skræmmende ting om plastik, der fik hende til at skifte til en mere grøn livstil uden plastik og med fokus på at undgå spild.

- Det gik op for mig, at al den plastik, der er produceret, stadig ikke er nedbrudt i naturen. Det fik mig til at ændre adfærd, så jeg prøver at undgå spild. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at undgå plastik i hverdagen, og det er faktisk muligt.

Jeg tænker meget over den arv, vi giver videre, siger hun. Hun mener, at overforbrug i sidste ende ikke skyldes andet end dovenskab og tankeløs opførsel.

- Når du holder fest, er det meget nemmere at købe plastiktallerkener og plastikglas, for hvem gider at vaske op bagefter? Men det er basalt set både asocialt og ubetænksomt. Det, som gør livet nemmere for dig, gør ikke altid også livet nemmere for dine omgivelser, siger hun.

Bæredygtighed er god forretning

Det er dog ikke alle, der er dovne. Forskerne er kommet langt i udviklingen af metoder til at omdanne alle slags biomasse (sukkerroer, korn, strå) til polymer, som er de kemiske byggesten, der indgår i fremstillingen af plastik.  

Biotekgiganten Novozymes forsøger fx at imødekomme efterspørgslen fra forbrugere som Gitte Marie Johansen og de unge investorers krav om grønne målsætninger. Selskabet, som har aktiviteter over hele verden, har set gode forretningsmuligheder i at erstatte det store forbrug af fossile brændstoffer i produktionen af plastik med vedvarende energiressourcer.

Forud for FN’s årlige topmøde om bæredygtigheds- og udviklingsmål (SDG) for nylig sagde Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtig udvikling i Novozymes: 

- Vi ser nu en virkelig spændende global udvikling i virksomhederne. Bæredygtighed er ikke længere bare en pligt – det er god forretning.

Og det er netop det, de fleste tænker. To ud af tre investorer forventer således, at ansvarlige investeringer bliver mere og mere udbredt over de næste fem år.