Woman diving
Af
Cecilia Blomberg

Sådan ser du, om forvalteren har været aktiv

Ind imellem er der stor debat om, hvorvidt aktiv eller passiv forvaltning af en fond er det bedste for en investor i fonden. Uanset hvad man måtte mene, så er det vigtigt at forstå forskellen mellem aktiv og passiv forvaltning. Det er også vigtigt at vide, om man ud fra fondens nøgletal kan se, om fonden forvaltes aktivt eller ej. Her får du en forklaring på de forskellige begreber.

Læs mere om:
Aktiv forvaltning

Passivt forvaltede fonde

I passivt forvaltede fonde sammensætter man fondens portefølje sådan, at den mest muligt ligner sammensætningen af fondens benchmark. Et benchmark er et sammenligningsindeks, der måler kursudviklingen på et bestemt marked og derfor omfatter de værdipapirer, der handles på det pågældende marked. Ud over i forbindelse med tilgang eller afgang af kapital til fonden foretager en forvalter af en passiv fond kun handler, når benchmark-indekset opdateres og tilpasses den aktuelle markedssituation. Det sker normalt to eller fire gange om året. Derfor behøver en forvalter af en passiv fond heller ikke at udføre markedsanalyser eller justere porteføljen i forhold til sine forventninger. På den måde kan omkostningerne holdes nede i en passivt forvaltet fond.

En passivt forvaltet fond giver et afkast, der afspejler det gennemsnitlige afkast for det marked, fonden investerer i, med fradrag af handels- og forvaltningsomkostninger. Disse omkostninger indgår ikke i et indeks, og derfor vil afkastudviklingen for fonden være noget svagere end for indekset over tid.

Visse passive fonde kaldes indeksfonde. Disse fonde må i princippet slet ikke afvige fra indekset. Men herudover findes der også ”indeksnære” fonde, der ikke følger benchmark-indekset helt så stringent, og såkaldte beta+-fonde. Disse fonde er passivt forvaltet, men forvalteren kan udelukke selskaber, selvom de er inkluderet i det indeks, fonden følger. Udelukkelsen kan være begrundet med miljø-, samfunds- eller ledelsesmæssige årsager (ESG) eller andre kriterier.

Betegnelsen ”passiv forvaltning” kan dog være lidt misvisende, da al porteføljepleje i fonde indebærer en aktiv stillingtagen (investeringsbeslutninger). Selv i indeksfonde vil forvalteren basere sine beslutninger på sin egen holdning til, fx hvordan den gennemsnitlige markedsudvikling imiteres, og hvordan indekset egentlig sammensættes.

Aktivt forvaltede fonde

Med aktiv forvaltning er målet at give investorerne et bedre afkast end det gennemsnitlige markedsafkast. Derfor håndplukker forvalteren kun de bedste selskaber ud fra forventninger til den økonomiske udvikling, selskabernes indtjening osv. For at opnå så meget viden som muligt analyserer forvalteren markederne og de enkelte selskaber grundigt og holder sig orienteret om udviklingen i selskaberne via møder med ledelsen i de enkelte selskaber.

Afkastet i aktivt forvaltede fonde kan derfor være højere eller lavere end det gennemsnitlige markedsafkast. I aktivt forvaltede fonde er analyserne flere og mere dybdegående, og forvalteren foretager oftere handler. Derfor er omkostningerne ofte også højere end i passivt forvaltede fonde.

Skal du vælge aktiv eller passiv forvaltning?

Nordea Invest tror som udgangspunkt på aktiv forvaltning, fordi målet er at skabe det højst mulige afkast til dig som investor i vores fonde. Samtidig vil vi gerne have, at du skal føle dig sikker på, at du investerer dine penge på en ansvarlig måde og derfor baserer vi vores investeringsbeslutninger på omfattende analyser, virksomhedsbesøg og grundige vurderinger.

Vi har flere passivt forvaltede fonde i vores produkttilbud, da vi anerkender, at de er nødvendige som et supplement til aktivt forvaltede fonde.

For nogle investorer kan indeksfonde være at foretrække frem for aktivt forvaltede fonde. Det gælder for eksempel, hvis du:

  • kun vil investere i en aktiefond i en kortere periode. Præcis som forskningen viser, er det meget svært at slå et indeks på kort sigt (op til to år). Vi anbefaler dog generelt ikke vores kunder at investere i en aktiefond, hvis deres investeringshorisont er under to år, da det indebærer en alt for høj risiko. Ved investering i aktiefonde anbefaler vi en investeringshorisont på minimum 5 år.
  • ikke er villig til at løbe den ekstra risiko, som er knyttet til investeringer i en aktivt forvaltet fond. Investeringer i aktivt forvaltede fonde har typisk et højere afkastpotentiale, men indebærer også en højere risiko. Nogle kunder foretrækker at få et afkast, der matcher afkastet på indekset, og ønsker ikke at påtage sig en større risiko end som så. Disse kunder kan vælge en af vores passive fonde.
  • ønsker at kombinere aktiv og passiv forvaltning. En kombination af aktiv og passiv forvaltning kan være et godt alternativ. Du kan fx vælge aktivt forvaltede fonde for visse markeder og indeksfonde for andre markeder. På veletablerede markeder med god gennemsigtighed som eksempelvis det nordamerikanske kan det være svært at slå markedsafkastet ved aktiv forvaltning. Her kan en passivt forvaltet fond være at foretrække. Omvendt på de nye vækstmarkeder – her kan aktiv forvaltning virkelig lønne sig.

 

Sådan ser du, om forvalteren har været aktiv

Der er meget omfattende information tilgængelig om de enkelte fonde. Men den information er ikke altid så let at forstå. Som investor er der to vigtige begreber, man skal kende til for at kunne vurdere graden af aktiv forvaltning i en fond: ”tracking error” (aktiv risiko) og ”Active Share” (aktiv andel).

Active Share

Active Share viser, hvor meget fondens portefølje i procent af hver aktie afviger fra aktiernes vægt i et bredt børsindeks divideret med to. En Active Share på 0% betyder, at fonden har præcis de samme aktier og den samme fordeling som sit benchmark. (En Active Share på 100% betyder, at ingen aktier i fondens portefølje er repræsenteret i benchmark-indekset.)

Man skal dog anvende dette nøgletal med en vis forsigtighed, da der er aspekter, som det ikke altid er retvisende for. Det gælder fx for fonde, som investerer i små markeder, der domineres af flere store selskaber. Ifølge UCITS-direktivet må en aktiv forvalter højst investere 10% af fondens midler i et enkelt selskab, og det kan begrænse forvalterens mulighed for at foretage aktive valg. Herudover underminerer det også troværdigheden i målemetoden. Det mest retvisende billede får man, hvis man bruger nøgletallet til at sammenligne fonde med samme type investeringer.

Man må heller ikke glemme, at Active Share alene viser, hvor meget fonden afviger fra indekset. Det siger ikke noget om, hvorvidt disse afvigelser har været lønsomme for fonden. Vil du vide, om forvalterens aktive valg har været gunstige for fonden, skal du se på, om fondens afkast afskiller sig fondes afkastet på fondens benchmark.

Active Share for Nordea Invest's fonde oplyses i fondenes hel- og halvårsregnskaber.

Tracking error (aktiv risiko)

Tracking error, eller aktiv risiko, viser, hvor meget en fonds afkast afviger fra afkastet på benchmark. Dette nøgletal måler standardafvigelsen på forskellen mellem fondens afkast og afkastet på benchmark. Tracking error angives i procent. En indeksfond har således en tracking error på ca. 0%, og jo højere tracking error en fond har, desto højere er den aktive risiko. Men heller ikke med dette nøgletal kan vi se, om forskellen i afkast har været positiv eller negativ.

Tracking error for Nordea Invest's fonde oplyses i fondenes hel- og halvårsregnskaber.

Sharpe Ratio

En måde at få en indikation af, om forvalteren har haft held med sine investeringsbeslutninger, er at se på den såkaldte Sharpe Ratio for fonden. Sharpe Ratio viser nemlig fondens afkast ud over den risikofrie rente sammenlignet med den risiko, der er taget. Jo højere Sharpe Ratio, jo bedre. Det betyder dog ikke, at man så pr. automatik vil nyde godt af hurtig kapitalvækst i en fond med en høj Sharpe Ratio. For at få et højere afkast må man også påtage sig en højere risiko. Det er ikke afspejlet i Sharpe Ratio. Det er derfor også her vigtigt kun at bruge nøgletallet til at sammenligne fonde inden for samme kategori og med samme risikoniveau.

Sharpe ratio for Nordea Invest's fonde oplyses i fondenes hel- og halvårsregnskaber.