Loading

0:00/0:00

Af
Charlotte Holst, journalist

Robotter med følesans indtager industrien

Automatisering fortsætter i hastigt tempo i industrien og fleksible robotter tager sig af stadig mere avancerede opgaver og kan arbejde tæt på mennesker. Én af de virksomheder, der er med i front i robot-kapløbet, er OnRobot. Nordea Invest Magasinet besøgte den fynsk baserede virksomhed og fik demonstreret en robot med følesans.

Læs mere om:
Indsigt
Industri

En robotarm med veludviklet finmotorik. Det er det seneste produkt fra den fynske virksomhed OnRobot, der er baseret i Odense. I dag kan robotter løse stadigt mere avancerede opgaver i en produktion. Robotten fra OnRobot har ikke blot en arm og en hånd, men også en menneskelignende sans – følesansen – og kan derfor tage sig af opgaver i en produktion, som kræver en form for finmotorik.

- Hvis du forestiller dig din hånd uden følesans, så har du meget svært ved at vide, hvornår du har fat i noget. Med vores sensorer sørger vi for, at hånden også har en følesans, så den ved, hvornår den har fat, fortæller CEO i OnRobot, Enrico Krogh Iversen.

Robotten er også udstyret med øjne, så den hurtigt kan finde det, den skal gribe.

- På den måde skaber vi det, man med et fint udtryk kalder hand-eye-coordination, så robotten med sin følesans og sit syn kan lave mange opgaver rigtig hurtigt og på en måde, så det er meget let at programmere og sætte op, forklarer han.

Opsætning og indstilling er en anden landvinding inden for udviklingen af industrirobotter. De gamle robotter var svære at programmere, processen var langsommelig og opsætningen besværlig, mens disse let og hurtigt kan indgå i en ny produktion og indstilles til at tage sig af nye opgaver. Der er altså en helt anden fleksibilitet.

- Det er let at programmere og installere og flytte rundt fra én opgave til en anden. Og den fleksibilitet og den reducerede tid, der opnås, er jo penge lige ned i lommen for kunderne, siger Enrico Krogh Iversen.

Enrico Krogh
Enrico Krogh Iversen, CEO i OnRobot, der er placeret i robotklyngen i Odense. Enrico Krogh Iversen har været med i det fynske roboteventyr i mange år – blandt andet med Universal Robots, der blev solgt for 2,3 milliarder kroner.

Et milliardmarked

Det lyder jo simpelt og smidigt det hele, og som om robotterne blot kan rykke ud i fabrikkerne og klare ærterne, mens menneskene drikker kaffe. Men faktisk er man ikke nået voldsomt langt endnu med robotter i industrien, siger Enrico Krogh Iversen.

- Mange virksomheder tager af forskellige årsager ikke robotter ind. De har ikke set fordelene, og der er mange ting og opgaver, vi stadig ikke kan automatisere. Men de nye teknologier, som kommer på markedet i løbet af de næste par år, vil være med til at drive robotsalget globalt. Det skal vokse måske 15-18 gange fra i dag og frem til 2023. Jeg forventer, at vi skal have 25 procent af det antal robotter, der sælges globalt på det tidspunkt. Så det er et milliardmarked, vi ser ind i, siger han.  

OnRobots historie

  • Virksomheden Universal Robots, som Enrico Krogh Iversen står i spidsen for, bliver solgt til amerikanske Teradyne for 285 millioner dollars i 2015.

  • Han investerer en del af fortjenesten i OnRobot, som i sommeren 2018 bliver lagt sammen med en amerikansk og en ungarsk virksomhed, der også arbejder med robotgribere og sensorer.

  • OnRobot opkøber iværksættervirksomheden Purple Robotics og får den amerikanske investor Summit Partners i ryggen.

  • OnRobot har hovedsæde i Odense og har – indtil videre – kontorer i Tyskland, USA (Texas og Los Angeles), Ungarn, Malaysia og Kina.

OnRobot
Efterspørgslen på industrirobotter er accelereret siden 2010, fordi stadig mere produktion automatiseres.

Behovet accelererer

Skuer man ud over OnRobot og ser overordnet på markedet, er der ingen tvivl om, at stadig flere arbejdere i industrien har fået nye robot-kolleger. Siden 2010 er behovet for industrirobotter accelereret, fordi stadig mere af produktionen automatiseres. Ifølge rapporten Executive Summary World Robotics 2018 - Industrial Robots fra organisationen International Federation of Robotics (IFR) steg salget af industrirobotter gennemsnitligt med 19 procent årligt fra 2012-2017, hvor 2017 stod for en fremgang på 30 procent. Særligt metal- og elektronikindustrien efterspørger ifølge rapporten robotter.

For OnRobot er fokus især på små og mellemstore virksomheder, siger Enrico Krogh Iversen.

- Grundfokus er på smv’erne. Det er dem, der er langt flest af, og de har den største værdi i at kunne klare tingene selv, for de har ikke ingeniører ansat. Vi har dog også meget store kunder inden for aerospace og automotive, ligesom vi leverer til ’food and beverage’, electronics og så videre, så det er meget bredt, fortæller han.

At tælle i milliarder er ikke fremmed for ham. Han stod i spidsen for Universal Robots, der i 2015 blev solgt til amerikanske Teradyne for 2,3 milliarder kroner. Nogle af disse penge er investeret i OnRobot, der i sommer desuden fik en stor amerikansk investor, Summit Partners, i ryggen. OnRobot opkøbte det lokale iværksætterfirma Purple Robotics og blev lagt sammen med to andre selskaber inden for robotgribere og sensorer – amerikanske Perception Robotics og ungarske OptoForce. I dag har OnRobot kontorer i Danmark, Tyskland, USA (Texas og Los Angeles), Ungarn, Malaysia og Kina. Målet er at blive globalt markedsledende indenfor alt, hvad der hedder såkaldt ‘end of arm-tooling’ (tilbehør), softwareløsninger og sikkerhedsudstyr til såkaldte ‘cobots’ – robotter der samarbejder med mennesker.

- Ser jeg bare fem år ud i fremtiden, så sidder vi som en global virksomhed med veletablerede salgskontorer og produktion og udvikling spredt rundt i alle verdensdele måske lige med undtagelse af Afrika, hvor der stadig er relativt lidt produktion.

De køber industrirobotterne

  • Mellem 2012 og 2017 steg det totale robotsalg med 19 procent om året (gennemsnitligt).
  • 73 procent af det samlede salg sker til fem lande: Kina, Japan, Korea, USA og Tyskland.
  • Siden 2013 har Kina været det største robotmarked i verden. I 2017 stod Kina for 36 procent af det samlede salg.
  • De industrier, der aftager flest robotter, er: Bilindustrien, elektronikindustrien og metal- og maskinindustrien.

Kilde: ‘Executive Summary World Robotics 2018 - Industrial Robots.’

Tryghed og dovenskab

Men selv om robotindustrien har fart på, er der også udfordringer. Hovedopgaven for producenter som OnRobot er at få kommunikeret klart og tydeligt, hvordan automatisering og robotteknologi kan hjælpe en produktion. For mange virksomheder har ikke set lyset, siger Enrico Krogh Iversen.

- Modstanden har flere årsager. Herhjemme handler det nok om både tryghed og en smule dovenskab. Når man har sin virksomhed, og den har det godt, og man har parkeret bilen med det rigtige tyske logo i carporten, så mister man sin sult. Så glemmer man, at hvis man ikke er skarp og udvikler sig hele tiden, så har man ikke sin virksomhed om kort tid. Så er der nogen i udlandet, der er mere sultne.

Enrico Krogh
”Selv om det går stærkt med efterspørgslen, er der stadig mange, der ikke har opdaget, hvad robotter kan gøre for deres virksomhed,” siger Enrico Krogh Iversen, der blandt andet tilskriver det ’en smule dovenskab’.

Han siger, at billedet er delvist det samme i udlandet, og at det i høj grad handler om, at producenter som ham selv, ikke har kommunikeret klart hvilke fordele, der er ved at få robotter ind i industrien og ind på fabrikkerne.

- Vi skal kommunikere mere på marketingsiden og så skal vi arbejde sammen med flere universiteter. Så når de studerende flytter fra universiteterne og ud i virksomhederne, er de vant til at arbejde med produkterne, forstår hvilken værdi de skaber og kan trække dem med ind på deres arbejdspladser.

OnRobot
Når en robotarm er udstyret med følesans, kan den blandt andet bevæge sig over en bølget overflade, fordi den kan mærke, hvor den er.

Stål eller æg?

I hvert fald har den teknologiske udvikling betydet, at det er blevet lettere at tage robotter i brug. Tidligere var de store, svære at programmere og krævede meget plads. Nu, hvor robotterne ligefrem har fået følesans, kan de rykke ud og tage nye mere avancerede og detaljerede opgaver. Enrico Krogh Iversen forklarer det sådan her:

- I gamle dage kunne en robot ikke kende forskel på, om den tog en stål-ting eller et æg. Det betød, at den klemte for hårdt på ægget. Når vi har følesans koblet på, så ved robotten, om den har fat i stål eller et æg, og så kan man bede den om at pakke og håndtere flere ting end tidligere.

De menneskelignende egenskaber, som robotterne i industrien har fået, betyder, at de er en form for nye ‘kolleger,’ som man kan samarbejde direkte med.

- Tidligere kunne robotten ikke se. Det kan den nu, og den kan derfor følge mennesket. Robotten kan se: hvor er mennesket nået til i opgaven, og hvornår skal den komme ind og hjælpe? Hvornår skal robotten være en tredje hånd, eller en fjerde hånd i en proces? På den måde får man igen udvidet antallet af applikationer (opgaver, red.), som robotten både kan klare selv og i samarbejde med mennesker.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?