Top banner
Af
Nina Azoulay, journalist

Plastik-fantastik: Genanvendelse af fiskenet skal mindske forurening

Enorme mængder plastik ender i havet, forurener miljøet og tager livet af tusindvis af dyr. Men initiativer, der skal løse problemet, spirer frem. Et af dem er danske Plastix, som indsamler kasserede net og grej fra fiskeindustrien og genanvender plasten, så den kan blive til solbriller, møbler, emballage og meget andet.

Hans Axel Kristensen
Hans Axel Kristensen
Direktør i Plastix

Mikroplast i drikkevandet, en havskildpadde kvalt i en plastikpose og en død havfugl med maven fuld af skruelåg, fiskesnøre og slikpapir. Hvert år ender tonsvis af plastik i havet, tager livet af tusindvis af dyr og forurener miljøet over hele kloden.

Forskere, politikere og virksomheder har de seneste år haft øjnene rettet mod problemet, og mens de fortsat diskuterer, hvad der skal gøres, spirer det frem med initiativer og ideer til at håndtere de enorme mængder af plastikaffald.

En af dem, der har fundet en forretningsmodel, er den danske startup Plastix A/S i Lemvig. Virksomheden omdanner udtjente fiskenet og trawl til plastråvarer i form af plastik-granulat, som herefter kan blive til alt fra solbriller og surfboards til rør og bilkomponenter.

- Vi har lige fået første prototype på emballage til vaskemiddel. Vi kan ikke levere den skinnende hvid, men vi kan levere en flot flaske – og hvorfor skal sådan en ikke være lavet af genbrugsplastik? Vi synes selv, vi har udviklet en superteknologi – og det spændende er, at modellen kan copypastes og etableres andre steder i verden, fortæller Hans Axel Kristensen, direktør i Plastix.

 

Vil ikke være en losseplads
Hans Axel Kristensen har sammen med sit team brugt de seneste fire år på at opbygge en fabrik og en mekanisk recycling-teknologi, hvor plastikken fra fiskegrej bliver sorteret, neddelt, renset og oparbejdet til en ny råvare, som er klar til genanvendelse.

Han var ikke i tvivl om potentialet, da han først blev præsenteret for ideen for en håndfuld år siden, og Plastix har sat sig på en niche inden for affald og plastik-genbrug.

- Genbrugsplast er et kompliceret materiale, for du kan ikke bare blande al mulig plastik i en gryde og røre rundt og så få et produkt ud. Det skal sorteres og homogeniseres (ensartes, red.) til én plasttype, forklarer Hans Axel Kristensen og understreger, at det er afgørende, hvordan plasten sorteres for at få en høj kvalitet, der kan genbruges.

- Hvis vi får et møgprodukt ud i den anden ende, dur det ikke. Men de fiskenet vi genanvender, har en høj kvalitet, og vi bruger mange kræfter på at vejlede dem, der leverer plastik til os i, hvad vi kan og vil tage ind, for vi vil ikke bare være en losseplads. Begrundelsen for det er selvfølgelig økonomi, for vi vil kunne konkurrere med den plastik, der produceres fra ny, siger Hans Axel Kristensen, der også har sørget for, at virksomheden nu kan håndtere hård plast fra blandt andet fiskekasser og paller.

Plastix får blandt andet sine net direkte fra fiskere, fra havne, fiskeri-auktioner og vådbindere, men ifølge direktøren bliver han nu også kontaktet af ngo’er, der har hørt om den danske virksomhed, og gerne vil samarbejde om at genanvende den plastik, de samler ind i deres oprydningsarbejde. Eksempelvis sender fiskere i Alaska nu forsøgsvis udtjente net til Lemvig for at blive genanvendt i stedet for at ende i et land-deponi i Nordamerika.

Presserende problem

  • På G7-topmødet i 2015 placerede verdens mest magtfulde ledere marineaffald på linje med CO2-udledning som et af klodens mest presserende problemer
     
  • FN peger i sine verdensmål på plastikforurening som en udfordring, der skal reduceres væsentligt, hvis Jordens havressourcer skal bevares for fremtiden.

Spøgelsesnet i havet

  • Organisationen World Animal Protection skønner, at der hvert år tabes eller smides cirka 640.000 tons fiskeriudstyr i verdens have
     
  • Her taler man om såkaldte spøgelsesnet, der enten bliver tabt eller dumpet i havet og nu driver rundt i oceanerne
     
  • Ifølge DTU anslås det, at fiskenet- og tråd fra fiskeriet på globalt plan udgør cirka 10 procent af plastforureningen i verdens have.

Så længe bliver affald i havet

  • Cigaretfiltre: 1-5 år
  • Plasticposer: 10-30 år
  • Flamingo: 80 år
  • Dåser: 80-500 år
  • Plastflasker: 450 år
  • Fiskesnøre og garn: 600 år

 

Kilder: World Animal Protection og DTU

Spøgelsesnet plager verdenshave
Hvor mange millioner ton plastik, der hvert år udledes i havet, og hvor stor den samlede forurening i dag er, diskuterer forskere fra hele verden - ligesom også spørgsmålet om mikroplast er kommet på dagsordenen, efter der er fundet mikroskopiske plaststykker i både dyr og drikkevand. Men faktisk ved vi meget lidt om, hvad plastikforureningen kommer til at betyde, forklarer Sine Beuse Fauerby, der er energi- og miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Der kommer hele tiden nye undersøgelser og ny viden om, hvor og hvor meget plastik der er, men vi ved ikke særligt meget om de langsigtede konsekvenser for mennesker og dyr. På den måde kan man sige, at vi er med i ét stort eksperiment. Det vigtige er derfor ikke, præcis hvor mange ton plastik, der bliver udledt i havet, men hvordan vi får stoppet det, og hvad vi gør ved det plastik, der allerede er der, siger hun og tilføjer, at plasten ikke forsvinder, når først den er i havet.

Sammen med organisationerne Det Økologiske Råd og Plastic Change har Danmarks Naturfredningsforening opfordret danske politikere til at udarbejde en plastikpolitik – og de efterlyser samtidig handling fra politisk hold.

- Selvfølgelig skal vi reducere forbruget af plastik og se på, hvor det giver mening slet ikke at bruge plast, men vi skal også sørge for at genanvende det, vi allerede har. Lige nu er det billigere at producere ny plastik end at genanvende det, men en del af løsningen er, at give industrien grund til at genanvende plastik. Vi skal finde nye metoder til at genanvende plasten – det er også noget, Danmark på sigt vil kunne eksportere viden om, siger Sine Beuse Fauerby.