Enorme mængder plastik bliver hver dag brugt til at indpakke mad. Og det bliver smidt lige så hurtigt ud igen.
Af
Thomas Jensen

Overraskende: Brug mere mad-emballage og spar på klimaet

Enorme mængder plastik bliver hver dag brugt til at indpakke mad. Og det bliver smidt lige så hurtigt ud igen. En gruppe internationale forskere har sat sig for at undersøge, hvordan man kan reducere CO2-aftrykket ved madvarer, og overraskende nok fandt de frem til, at man i visse tilfælde burde skrue op for brugen af plastik for at reducere den samlede klimabelastning. Nøglen er den rigtige emballage.

Helén Williams, Lektor fra Karlstads Universitet
Helén Williams
Lektor fra Karlstads Universitet

De fleste kender nok til den situation, at man igen og igen smider en masse plastik i skraldespanden og tænker: ’Hvorfor skal vi dog bruge så meget plastik til at pakke vores yoghurt, kød eller brød ind?’

Det er umådelige mængder af plastik, der bliver brugt i kort tid og derefter ryger direkte i skraldespanden. Og da det meste plastik bliver lavet af den samme råolie, som benzin og diesel er lavet af, så er der et betydeligt CO2-aftryk forbundet med det. Det vurderes, at otte procent af verdens olieforbrug går til produktion af plastik. Men når det kommer til at reducere CO2-aftrykket fra mad, er løsningen ikke nødvendigvis bare at skære ned i brugen af plastikemballage, men i langt højere grad at få bugt med madspild.

- Der bliver færre mennesker per husholdning i den vestlige verden, og så kan man jo spørge: ’Er et kilo af en vare altid den rette mængde, eller skal vi tilbyde mindre pakninger, så forbrugeren ikke tvinges til at købe for store pakker?’ Selve maden tegner sig for en langt større CO2-udledning end emballagen, forklarer Helén Williams, der er lektor i miljø- og energisystemer ved Karlstads Universitet.

Hun forklarer, at en tommelfingerregel er, at fem procent af den samlet CO2-udledning fra en madvare kommer fra emballagen, og 95 procent kommer fra produktionen og transporten af maden.

Emballagen er nøglen

Det er store mængder mad, der går til spilde over hele verden. Hvis man leger med tanken og forestiller sig, at den CO2-udledning som produktionen af de 1,3 milliarder tons madvarer, der årligt går til spilde, var et lands udledning, ville det svare til en tredjeplads på listen over store udledere. Kun overgået af USA og Kina.

- Jeg bliver altid forbavset over at høre om omfanget af madspild. Hvis vi bare kan reducere spildet med en-to procent, er det utroligt, hvor meget vi sparer miljøet for, siger Helén Williams.

For at mindske CO2-aftrykket fra maden har Helén Williams sammen med andre forskere fra blandt andet USA, Storbritannien og Finland i Packaging Saves Food Research Group undersøgt, hvad de skal gøre for at knække kurven med madspild. Og løsningen ligger i høj grad i emballagens udformning.

- Udviklerne og designerne af nye emballager kan ikke bare nøjes med at kigge på, hvilket materiale det er, de bruger. De skal i høj grad også kigge på, hvordan emballagen støtter op om, at maden bliver spist. Det er her den klart største miljøgevinst er, forklarer Helén Williams.

1,3 milliarder tons madvarer går årligt til spilde.

Frugt og grønt udgør den største andel med af danskernes madspild med 41%. Kød og kødprodukter tegner sig for 24%, brød og kager for 20%, tørvarer (som for eksempel mel, gryn, pasta og te) 10% og endelig mejeriprodukter, som udgør 5% i regnestykket.

Madspild er størst i husholdninger med få beboere. Årligt madspild per person i forhold til husstandens størrelse i Danmark:
Husstand med 1 person: 98,8 kilo
Husstand med 2 personer: 65 kilo
Husstand med 3 personer: 67,6 kilo
Husstand med 4 personer: 57,2 kilo
Husstand med 5 personer: 46,8 kilo
Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

Brødeksemplet

I Sverige sælges brød i supermarkederne oftest i 700 gram poser. Problemet ved det er, at meget af brødet aldrig bliver spist, men ender som affald. Undersøgelser har vist, at cirka 30 procent af brødet ender som madspild. I tilfældet med det svenske brød er det altså cirka 200 gram, der ryger i skraldespanden.

Nu lavede Helén Williams og hendes kollegaer et forsøg med brød i en mindre pose. De halverede mængden af brød fra 700 gram til 350 gram. De fandt frem til, at mængden af plastik til at lave en pose til de 350 gram ikke kunne halveres, fordi der stadig skal være et ekstra stykke pose til at lukke omkring brødet. Faktisk steg mængden af plastik per kilo brød med 40 procent. Men da langt det største CO2-aftryk kommer ved produktionen af brødet, fandt forskerne frem til, at den ekstra mængde plasticpose, der går til et mindre brød end et større, er opvejet allerede ved tre gram brød. Og det svarer blot til en tiendedel af en skive brød. Så det er ikke meget, man skal reducere madspildet, før den ekstra plastikemballage er ’tjent’ ind igen.

Mindst halvdelen af indholdet i denne Taco-sauce ender i skraldespanden.
Mindst halvdelen af indholdet i denne Taco-sauce ender i skraldespanden.

Tacosaucen rækker til tre gange i stedet for en

Et andet eksempel fra Helén Williams’ forskning er tacosauce. Problemet er her, ligesom med brødet, at en stor del af det ender i skraldespanden. Faktisk ender mere end halvdelen af indholdet med at blive smidt ud. Derfor har producenten Santa Maria lavet en prototype af en ny emballage. De har delt den samme mængde sauce op i henholdsvis to og tre rum i glasset. Det betyder, at forbrugerne kan nøjes med at tage hul på blot noget af saucen, og resten vil altså forblive uåbnet og være frisk til næste gang, den står på tacos.

- Vi har fået gode tilbagemeldinger på ideen fra de fokusgrupper, vi har haft. Vi er som firma ikke interesseret i, at kunderne er nødt til at smide vores vare ud, og jeg ville blive forbavset, hvis det ikke er noget, vi går videre med. Vores største problem bliver at skulle fortælle vores kunder, hvorfor vi gør, som vi gør. Kunderne relaterer ikke madsvind med CO2-udledning, forklarer Peter Blomgren, der arbejder som ekspert i Strategic R&D hos Santa Maria.

Moralsk forkasteligt

Helén Williams fra Karlstads Universitet er enig i, at det er problematisk, at for få forbrugere relaterer madproduktion med klimaforandringer.

- Mange forbrugere ved, at transport med bil og fly er med til at skabe klimaforandringer, men at fødevarer har næsten lige så stor indflydelse på det, kender kun få til, siger hun og tilføjer:

- Forbrugerne har jo ikke lyst til at smide mad ud i en verden, hvor mange sulter. Det er jo moralsk forkasteligt. Så hvis man kan finde emballager, der kan hjælpe med at reducere madspild, så er der mange, der vil sige, det er skønt.