Mand drikker kaffe
Af
Casper Nielsen

Opfindsomt: Her er klimaets redningsplanker

Forskere og andre eksperter står på skuldrene af hinanden for at udvikle den næste nye dims, der kan bidrage til kampen mod klimaforandringerne. De rette klimaløsninger er til gavn for miljøet og nogle af dem giver gode investeringsmuligheder. 

- Vi ser frem til at følge udviklingen tæt de næste ti år, fordi de rette klimaløsninger vil gøre det muligt for CO2-tunge industrier på én gang at reducere omkostninger og skåne miljøet.
Thomas Sørensen, porteføljemanager i Nordea Invest Klima og Miljø.

De verserende klimaudfordringer er ikke blot tidens største miljøudfordring, de er også en trussel mod den nuværende verdensøkonomi. På den positive side afføder klimakrisen rig mulighed for at opbygge en mere bæredygtig og robust økonomi, hvor nye opfindelser, jobs, produkter og teknologier skal være med til at definere fremtiden.

Her er nogle af de tech-løsninger, der skal være med til at ændre vores liv – og økonomi:

 

Solpaneler på hustag
Solpaneler bliver traditionelt installeret på hustage eller større anlæg, hvor de uforstyrret kan absorbere solens stråler og konvertere dem til elektronisk energi.

1: Fremtidens solpaneler

Solpaneler bliver traditionelt installeret på hustage eller større anlæg, hvor de uforstyrret kan absorbere solens stråler og konvertere dem til elektronisk energi. Men videnskaben leder i stigende grad efter metoder at optimere teknologien og udnytte dens fulde potentiale. Senest har et hold forskere fra Soochow University i det østlige Kina udviklet helt særlige solpaneler, hvis ydre lag er i stand til at udvinde energi fra regndråber. Eller nærmere, friktionen fra regndråber. 

Den nye ”generation” af solpaneler er dermed i stand til at generere elektricitet i stort set al slags vejr. Selv i nattetimerne – hvis altså regnen falder.

2: Kaffegrums

Er du mokkaelsker? Så snup du blot endnu en kop brændte bønner og vær med til at redde verden. Forskere fra Ulsan National Institute of Science and Technology i Sydkorea har nemlig fundet ud af, hvordan vi kan gøre en verden til forskel ved hjælp af dit kaffegrums. Ifølge en undersøgelse – udgivet i tidsskriftet Nanotechnology – har forskerne fundet en måde at bruge gammelt kaffegrums til at udvikle et bestemt materiale, der er i stand til at absorbere og lagre metan, en af de mest skadelige drivhusgasser. 

Målt over en 100 års periode er metan 25 gange mere skadeligt for klimaet end CO2.

Konceptet ’waste-to-energy’ er et interessant investeringsområde, som effektivt bidrager til en cirkulær økonomi, hvor man med økonomiske og miljømæssige gevinster genbruger ressourcer i lukkede kredsløb uden at producere affald.
Thomas Sørensen, porteføljemanager i Nordea Invest Klima og Miljø

3: Hestemøg

Kan afføring fra heste være penge værd? Ja – har den østjyske virksomhed Ecodrying fundet ud af. I 2013 opfandt ægteparret Kristian Trolle og Gitte Rosenkilde, de senere stiftere af Ecodrying, en maskine, som kan omdanne hestemøg til biobrændsel gennem en særlig raffineringsproces. På den anden side af Sundet, i Sverige, har hesteafføring i mange år været anset som biobrændsel, som frit kan afbrændes. Men herhjemme betegnes hestemøg normalvis som affald og er belagt med afgift, hvis det skal afbrændes. Men med den nye maskine er det nu muligt at adskille afføringen, og derfor har parret fået lov af Miljøstyrelsen til at gå i gang med produktion og salg af maskinen.

- Konceptet ’waste-to-energy’ er et interessant investeringsområde, som effektivt bidrager til en cirkulær økonomi, hvor man med økonomiske og miljømæssige gevinster genbruger ressourcer i lukkede kredsløb uden at producere affald, fortæller Thomas Sørensen.

 

drone
Droner og droneteknologi har været heftigt i vælten de seneste år – og bliver fortsat en vigtigere del af mange virksomheders drift og udvikling.

4: Grønne droner

Droner og droneteknologi har været heftigt i vælten de seneste år – og bliver fortsat en vigtigere del af mange virksomheders drift og udvikling. Droner anvendes i dag til både service og byggeri, men anvendes i stigende grad også i landbrugssektoren. 

- Landbruget er et område, hvor effektivisering gennem smarte teknologier og data er en nødvendighed for at bekæmpe klimaudfordringerne, siger Thomas Sørensen.

For nylig har det britiske selskab BioCarbon udviklet en droneteknologi, der skal bidrage til genoprettelsen af klodens skove. Skove har overordentlig stor rekreativ betydning for os, da de er med til at rense luften samt forhindre erosion og ørkendannelse. Den særlige droneteknologi fungerer i etaper. Først sendes et hold droner ud over øde jord for at indsamle data om topografi og jordens kvalitet. Dernæst sendes et nyt hold droner ud for at skyde frøer ned i jorden. BioCarbon vurderer, at deres elektroniske arbejdsbier kan plante omkring en milliard træer om året – og endda til en brøkdel af den pris, det i dag koster at genoprette skovene.

Ifølge World Wildlife Fund tager industriel skovrydning hvert år livet af 18,3 millioner hektar skov.

Det giver økonomisk mening for virksomheder at investere i digitale løsninger og teknologier, der ikke blot giver dem mulighed for at reducere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, men også gavner miljøet.
Thomas Sørensen, porteføljemanager i Nordea Invest Klima og Miljø

5: Digitale tvillinger

Digitale tvillinger er på mange måder indbegrebet af Industri 4.0 og et af tidens hotteste koncepter. En digital tvilling er grundlæggende et digitalt spejlbillede, altså en virtuel kopi, af et fysisk produkt – for eksempel en vindmøllegenerator eller en vandpumpe – som gør det muligt at simulere ændringer, så man kan studere og endda forudse, hvad der sker, før ændringerne udrulles i praksis. Det kan man eksempelvis gøre via Augmented Reality (AR).

- Det giver økonomisk mening for virksomheder at investere i digitale løsninger og teknologier, der ikke blot giver dem mulighed for at reducere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, men også gavner miljøet, forklarer Thomas Sørensen, porteføljemanager i Nordea.

En af de virksomheder, der ifølge Thomas Sørensen er værd at holde øje med, er amerikanske Ansys, som producerer simulationssoftware til digitale tvillinger. Sammen med softwarevirksomheden PTC lancerede Ansys sidste år helt nyt software, hvilket tegner et tydeligt billede af en stigende efterspørgsel på sådanne digitale teknologier.

 

Vil du vide mere om Bæredygtig opsparing i Nordea Invest

Ressourceoptimering kan blive afgørende

Klimaet taler med STORE BOGSTAVER, og hvis verden ikke skal vælte for øjnene af os, er vi nødt til at gøre det samme; handle og komme op med løsninger, der kan genskabe balancen. Nordea Invest Klima og Miljø investerer globalt i selskaber, som direkte eller indirekte beskæftiger sig med aktiviteter og teknologier til forbedring af klima og miljø.

- Vi har været i gang i over ti år nu, og udviklingen har været positiv – og vi finder fortsat interessante investeringsemner, der giver mening såvel miljømæssigt som økonomisk. De næste ti år bliver også spændende at følge. Vi ser blandt andet, at den digitale revolution for alvor er ved at ramme de helt tunge drenge i klassen. De senere år har de teknologiske fremskridt primært præget de forbrugerorienterede industrier, men nu er industrier inden for landbrug og byggeri i stigende grad begyndt at se sig om efter digitale løsninger til effektivisering af drift. Denne udvikling er særlig interessant ud fra et klima- og miljøperspektiv, da netop disse industrier har mulighed for at påvirke miljøet i en positiv retning, afslutter Thomas Sørensen.

Kilder: Business InsiderGlobal CitizensEarth HourIllustreret VidenskabFast Company og DTU og ING.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

 

Bæredygtig opsparing

Klima er et af de områder, hvor bæredygtighedsprofilen i Nordea Invest er stærkest markeret. Det gælder ikke blot de helt oplagte ”grønne” eller ”bæredygtige” fonde som Nordea Invest Klima og Miljø og Nordea Invest Stars familien, men faktisk hele vores palette af aktiefonde. Vi udelukker nemlig fuldstændigt alle virksomheder, der får mere end 30% af deres omsætning fra den største klimasynder, kul, fra alle fondene.

Læs mere om Bæredygtig opsparing i Nordea Invest her

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?