Beskyttet
Af
Thomas Jensen, journalist

Obligationer er din porteføljes brandforsikring

Renterne i Danmark og resten af Europa er i bund, og det betyder, at udsigterne til gode afkast på obligationer er middelmådige. Hvorfor skal vi så overhovedet have obligationer i vores portefølje? Få fem hurtige svar fra Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea Asset Allocation.

Andreas Østerheden
Andreas Østerheden
Seniorstrateg, Nordea Invest

Vil du ikke starte med at forklare, hvad en obligation er i forhold til en aktie?

- Hvor du med en aktie køber dig en ejerandel i en virksomhed, og du dermed kan få et afkast gennem en kursstigning og udbytteudbetaling, hvis det går godt for virksomheden, er en obligation et lån, du giver til andre. Du får så en betaling – dit afkast - gennem en rente, som låntageren skal give dig for at have råderet over pengene. Hvis du for eksempel har sat penge i investeringsafdelingen Nordea Invest lange obligationer låner du blandt andet penge til huskøbere, der optager et langt obligationslån. Det kunne være et fastforrentet 30-årigt realkreditlån, hvor husejernes terminsbetaling går blandt andet til at betale renter til dig. Desuden er dit afkast også påvirket af, om kursen på obligationen går op eller ned, forklarer Andreas Østerheden.

Hvorfor skal vi have obligationer i vores portefølje?

- Det er en grundregel, at en investeringsportefølje skal have flere ben at stå på. Der skal være en portion aktier og endelig skal der også være obligationer. Både med aktier og obligationer anbefaler vi at man forsøger at sprede sine investeringer ud, så investeringerne for flere ben at stå på. Vi ser det lidt som en køkkenskammel. Hvis du stiller dig op på en med tre ben, så skal der faktisk noget til at rykke den. Har den to ben, så skal der ikke de store rystelser til, før den vælter.

Andreas Østerheden uddyber:

- Vi mener helt generelt, at man skal have obligationer for at afdæmpe den risiko, man har som investor. I perioder hvor aktier klarer sig dårligt, er obligationerne der for at stabilisere afkastet. I det scenario, hvor man virkelig har brug for at beskytte sin portefølje ved store kursfald på aktierne, så er det, at obligationerne skal vise deres værdi. Derfor kalder vi det en slags brandforsikring.

Er der da udsigt til at aktierne vil klare sig dårligt fremover?

- Vi anbefaler lige nu en overvægt af aktier mod obligationer. Det betyder, at man afviger en smule fra ens langsigtede investeringsprofil. Har man fx som udgangspunkt 50% aktier og 50% obligationer, anbefaler vi, at man har 55% aktier og 45% obligationer. Når vi kigger på den økonomiske konjunkturcyklus, har det været kendetegnende i år, at det synkrone opsving, vi så i 2017, hvor der var fremgang i alle lande, ikke er det samme i år. Mens det stadig kører rigtig godt i USA, er vækstmomentum svækket i Europa, Japan og ikke mindst i Emerging Markets. Det er også en af årsagerne til at vi har oplevet store forskelle på hvordan de enkelte investeringsmarkeder har klaret sig i år – selvfølgelig i en cocktail med politisk usikkerhed særligt fra den amerikanske præsident Donald Trumps handelspolitiske agenda. Men usikkerheden til trods ser vi stadig bedst værdi i aktier fremfor obligationer, selvom vi fremadrettet forventer udsving på markederne – og mere end hvad vi så i 2017. , forklarer Andreas Østerheden.

Afkasteksempler

Nordea Invest har flere investeringsafdelinger udelukkende med obligationer. Her får du overblik over værdiudviklingen i de forskellige afdelinger.

Korte obligationer:

2012 – 4,13%
2013 – 1,34%
2014 – 2,77%
2015 – 0,31%
2016 – 2,22%
2017 – 1,60%

Mellemlange obligationer:

2012 – 7,13%
2013 – 0,28%
2014 – 7,25%
2015 – -0,15%
2016 – 3,74%
2017 – 1,84%

Lange obligationer:

2012 – 7,92%
2013 – -0,88%
2014 – 11,03%
2015 – -0,85%
2016 – 6,02%
2017 – 2,59%

Hvad forventer du, afkastet bliver på obligationer i den kommende tid?

- Inden for obligationer er vi i øjeblikket meget glade for danske realkreditobligationer, fordi vi ser det som en sikker obligationstype, som man samtidig får et højere afkast for end statsobligationer. Vi regner med, at en dansk realkreditobligation i år vil give omkring 0 % i afkast, og en dansk statsobligation vil ligge på -1 % afkast. Det er jo ikke meget, men det er som sagt en slags brandforsikring, hvis aktiemarkedet skulle falde, siger Andreas Østerheden.

Når nu renten er steget meget i USA de sidste seneste par år, og den ikke stiger i Europa og Danmark, skal man så ikke investere i amerikanske obligationer?

- Vi har den strategi i Nordea, at vi valutaafdækker vores obligationsinvesteringer. Det betyder, at langt de fleste af vores obligationsinvesteringer ikke vil opleve de direkte effekter af valutakursudsving. Så selvom man kan få i omegnen af 2-3 procentpoint højere rente på en amerikansk statsobligation end for eksempel en tysk, så ser vi det ikke som attraktivt, da man efter omkostninger til afdækning af valutaen mister i underkanten af 3% på det løbende afkast pga. den store renteforskel der er mellem USA og Europa. Skulle man som investor finde på at investere i for eksempel statsobligationer på egen hånd, skal man være opmærksom på at valutakursen kan have en stor indflydelse på afkastet., slutter Andreas Østerheden af.