Nordea Voting Portal
Af
Nordea Invest

Nu offentliggør vi, hvordan vi stemmer på generalforsamlinger

Nu kan du få indsigt i, hvordan vi stemmer på de mange generalforsamlinger, vi deltager i. Med Voting Portal er vi blandt de første investeringsforeninger i Norden til offentligt at vise, hvordan stemmer bliver placeret.

Læs mere om:
Aktiv forvaltning
Indsigt
Erik Durhan
Chef for Corporate Governance, Nordea

At stemme og derigennem give vores mening til kende på generalforsamlinger er et essentielt led i Nordea Invests arbejde med aktivt ejerskab. Generalforsamlinger er et af de vigtigste organer i en virksomhed, og resultatet af afstemningerne er ofte bestemmende for virksomhedens fremtidige aktiviteter.

Nordeas fonde afgiver stemmer på mere end 400 generalforsamlinger om året. I mange tilfælde deltager vi med repræsentanter, medmindre en afstemning gennemføres via en såkaldt proxy-afstemning. Det vil sige, at stemmer sendes til generalforsamlingen på forhånd og derefter registreres på stedet.

- For os er gennemsigtighed helt afgørende i vores arbejde som aktive ejere, og derfor er Voting Portal et vigtigt skridt for os. Vi ønsker at gøre vores investorer opmærksomme på, hvor vi står, og hvad vi stemmer på, for det er faktisk dem, vi repræsenterer på de mange generalforsamlinger, siger Erik Durhan, chef for Corporate Governance i Nordea Funds.

 

På vores Voting Portal er det nemt at søge på enkelte virksomheder og få indblik i, hvordan Nordea Funds har valgt at stemme på en given generalforsamling. Voting Portal opdateres løbende, og datahistorikken strækker sig tilbage til 2016.

- Vi er overbeviste om, at aktivt ejerskab er helt fundamentalt i vores arbejde med at skabe afkast med ansvar. Og så er det vigtigt at vise investorerne, hvordan vi i praksis forvalter aktivt ejerskab, konkluderer Erik.

 

Få indblik i, hvordan Nordea Funds stemmer på generalforsamlinger.

Nordeas stemmer til generalforsamlinger er til enhver tid i overensstemmelse med vores principper for god selskabsledelse. Udover at stemme forvalter Nordea Funds aktivt ejerskab gennem repræsentation i valgkomitéer og gennem løbende dialog med de virksomheder, vi investerer i.