Drone
Af
Nina Azoulay, journalist

Nu kommer takeout-mad og pakkepost flyvende til døren

På Island er den første drone-service i luften og bringer pizza og burgere ud fra luften. Virksomheden bag har pakkepost og shoppingcentre i kikkerten, mens der i både Danmark og Sverige arbejdes på flyvende førstehjælp. Tag med en tur til Island og se, hvordan fremtiden kan se ud.

Læs mere om:
Industri
Teknik

På Island ringer pizzabuddet ikke længere på døren, når maden bliver bragt ud. Her bliver æsken med den varme mad i stedet firet ned fra en svævende drone.

- At kunne levere pakker fra luften ændrer perspektiverne i varerudbringning fuldstændig, siger Maron Kristofersson.

Han er direktør for online-markedspladsen A-ha, der har mere end 100 restauranter og detailbutikker tilknyttet, og som den første virksomhed på Island – og en af de første i verden – bringer varer ud med drone.

I august 2017 leverede firmaet sin første flyvende ordre, og i starten af foråret havde A-ha fløjet varer ud i Reykjavik cirka 450 gange.

Maron Kristofersson forventer, at det tal vil vokse markant den kommende tid. For som noget nyt har A-ha nu fået tilladelse til at levere pakken direkte fra luften – altså ved at fire varen på jorden ned fra en svævende drone – og det sparer både tid og ressourcer.

- Dronen gør hele udbringningen meget mere miljøvenlig, mindre støjende og langt hurtigere end noget som helst andet leveringssystem, vi har i dag. Det kan nedbringe mængden af biler på vejene dramatisk, spår Maron Kristofersson og henviser til de mange køretøjer, der bringer pakker, post og mad ud.

Følg droneleveringen fra A-ha her og hør om fremtidens muligheder.

På vej ned i baghaven

Droneudbringning er kun tilladt få steder i verden og har på Island hidtil kun været godkendt i udvalgte områder af hovedstaden. A-ha har tilladelse til at flyve og levere sine pakker på særlige strækninger og må eksempelvis ikke flyver over boliger eller tæt befolkede områder.
 

Maron Kristofersson
Maron Kristofersson
Direktør, A-ha

- Vi arbejder på at kunne udvide ruterne for vores intercity-droner til en radius på 100 kilometer rundt om Reykjavik indenfor kort tid. Og vi er også i dialog med myndighederne om at få lov til at levere helt ind i folks haver, siger Maron Kristofersson, der har de nordatlantiske vejrforhold med i planlægningen.

- Island er velsignet med masser af stærk vind og dårligt vejr. Så på de her breddegrader vil vi aldrig kunne opnå 100 procent flyveegnede dage. Men om kort tid – indenfor to år, forventer jeg – når vi op på 90 procent. I dag kan vi flyve cirka halvdelen af året, men vi får nye droner senere på året, som kan klare både sne og regn og også håndtere mere vægt. Så der går vi også fra at kunne fragte de nuværende tre kilo til at kunne klare 10 kilo per drone, siger Maron Kristofersson.

- Den største udfordring ved denne her nye teknologi er befolkningens bekymring over at have droner flyvende hen over deres nabolag, og det lytter både vi og myndighederne selvfølgelig til. Vi gør meget ud af, at det her sker i et tempo, hvor folk når at vænne sig til det – og også finder ud af, at vi for eksempel ikke har kamera på vores droner, for det er ikke nødvendigt for den service, vi yder, siger Maron Kristofersson.

Fakta: Amazon på vej med dronelevering

Amazon Prime Air hedder den droneservice, som den internationale netbutik Amazon er på vej med. Målet er at kunne levere to kilos-pakker inden for 30 minutter over det meste af verden. Foreløbigt har Amazon oprettet forskningscentre i flere lande og testflyver også sine droner i udvalgte områder.

Kilde: Amazon.com

Flyvende førstehjælp i fremtiden

Pakkepost og madudbringning er langtfra de eneste produkter, der i fremtiden vil blive transporteret i højden. Hjertestartere og andet førstehjælp forventes også snart at kunne trodse tidskrævende infrastruktur og nå frem til særligt udkantsområder på kort tid.

Karolinska Institutet og Södersjukhuset i Stockholm har med et nyt, fælles forskningsforsøg vist, at droner udstyret med en hjertestarter kan sendes automatisk af sted ved alarmopkald og skære op mod 16 minutter af transporttiden – og dermed betyde forskellen på liv og død.

- Forsøget viser tydeligt, at der med droner er et stort potentiale i at få en hjertestarter frem, længe før en ambulance vil kunne nå frem – særligt i øde områder, siger Andreas Claesson, paramediciner og forskningsleder på Karolinska Institutets Center for hjertestopforskning.

Også på SDU Dronecenter på Fyn, hvor der forskes tværfagligt i robot- og droneteknologi, arbejder man på at få luftbårne hjertestartere ud på Nordfyn. Men der er stadig lang vej, før hele regioner kan være dækket ind, understreger lektor Ulrik Pagh Schultz. For det kræver dels, at dronen kan flyve langt, dels at den kan flyve autonomt.

- Begge dele er ret svært. Mange dronetyper er udfordret af batterikapaciteten. Andre modeller kan være længe i luften, men har til gengæld svært ved at lande i forskelligt terræn. Udfordringen er at gøre dronen både sikker og pålidelig – og det sidste er mindst lige så afgørende som det første, når der er tale om førstehjælp, som en hel region skal være afhængig af, siger han.

Fakta: Global vækst

I 2014 blev der solgt 140.000 droner på verdensplan. Det tal forventes at stige til 1,7 millioner i 2020. Samtidig forventes den globale indtjening fra droner at stige fra 700 millioner til 6,7 milliarder dollars.

Kilde: Teknologisk Institut (2016)

Til gengæld ser Ulrik Pagh Schultz, at et andet scenarie med luftbårne hjertestartere er indenfor rækkevidde – nemlig til at dække afgrænsede, private områder som eksempelvis en golfklub.

- Her skal dronen ikke flyve så langt, alt vil være kendt terræn, og sikkerheden kan gøres overskuelig. Vi har studerende, der har lavet en prototype på en drone, som lander nøjagtig det sted, hvor en person har ringet op med sin telefon, som var det en situation med et hjertestop. Det kunne godt være et kommercielt produkt indenfor et-to år, siger han.

Flyvetilladelse er største barriere

Den største barriere for at få flere droner i luften lige nu er tilladelsen til at måtte flyve, fortæller Ulrik Pagh Schultz. Myndighederne tager især højde for risikoen for mennesker – eksempelvis hvis en drone styrter ned, eller hvis en person bliver ramt af de knivskarpe rotorblade ved en landing.

Se, hvorfor A-ha reducerer energiforbruget med droneleveringer.

Den forsigtighed mærker Maron Kristofersson – både på Island og i andre lande, hvor han overvejer at rykke ind med sin platform og tilbyde udbringning med blandt andet drone. Han er i dialog med selskaber over hele verden, og han er langt med researchen for, hvordan mulighederne ser ud i de byer, som er mest oplagte for hans virksomhed at satse på. Blandt andet har han kig på en række byer, der ligger tæt på motorvej.

- Der løber som regel en bred rabat med græs eller træer langs motorvejen, netop for at holde mennesker væk fra trafikken. Derfor er der en minimal risiko for mennesker, hvis der flyver droner over den sikkerhedsstribe, siger han og forklarer, at alle ruter lige nu planlægges, så de flyver mest muligt over industriområder, træer og vand, hvor der er ingen eller ganske få mennesker.

-  På et tidspunkt vil der ske en ulykke. Det kan nok ikke undgås. Men hvis man sammenligner med andre transportmidler, så er risikoen minimal. Det er yderst sjældent, at der er ulykker med flyvemaskiner, siger han.

Fakta: EU på vej med ny dronelovgivning

EU er på vej med et fælles regelsæt for droner, der skal omfatte flyvning til både kommerciel, privat, forskningsmæssig og militær brug. Der arbejdes også på et fælles styresystem – U-Space – til bl.a. at registrere droner og operatører.

De grundlæggende U-Space skal være klar i 2019.

Kilde: EU-Kommissionen

Ulrik Pagh Schultz peger også på, at flyvemaskiner er ekstremt sikre, mens bilen, der styres af mennesker, til gengæld er meget lidt sikker.

- Vi er allerede på vej over i at have “selvkørende” droner, selv om kommercielle droner er en teknologi, vi kun har haft på markedet i få år. Men det er faktisk lettere at gøre selvkørende droner sikre end eksempelvis selvkørende biler, for dronen flyver højt over de fleste komplekse barrierer, hvorimod den selvkørende bil skal kunne navigere i udfordrende miljø mellem uforudsigelige mennesker. Derfor tror jeg, at vi hurtigere vil få selvkørende droner end biler, forklarer han og tilføjer:

- I virkeligheden er det spørgsmål til samfundet om, hvilken risiko vi vil acceptere. Som det ser ud nu, er der en meget, meget lille risiko for, at nogen kommer til at skade, og sådan skal det også være. Men det er stadig noget, som man tager stilling til fra enkeltsag til enkeltsag.


Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.