Nu er sol og vind billigere end kul og olie

Siden år 2000 er prisen for især solenergi faldet så drastisk, at World Economic Forum (WEF) i december kunne fremlægge en rapport, der viste, at det i 30 lande er billigere at få energi fra sol og vind end fra fossile brændstoffer.

"Vedvarende energi har nået et vendepunkt. Det er ikke kun en kommercielt levedygtig mulighed, men en fuldstændig overbevisende investering med langsigtede, stabile, inflationsbeskyttede afkast," erklærede Michael Drexler, Head of Investors Industries i WEF, da rapporten blev udgivet.

Samtidig vurderede WEF i rapporten, at hvis elprisen stiger 3 procent om året, vil sol og vind om få år være den billigste energiform i 80 procent af verdens lande. Dermed vil de vedvarende energiformer kunne konkurrere på lige markedsvilkår som de olie, kul og naturgas – og dog.

”Vi har endnu ikke nået det punkt, hvor sol- og vindenergi kan klare sig uden støtte. Det skyldes blandt andet den meget lave elpris,” siger Anders Stouge, vicedirektør i energiselskabernes interesseorganisation Dansk Energi og uddyber:

”Ingen ved sine fulde fem vil i dag bygge et nyt kulkraftværk. For det er mere fordelagtigt at investere i vindmøller og solceller. Men nyopførte vindmøller og solceller konkurrerer med en eksisterende flåde af kraftværker, der er afskrevet for længst. Derfor er de stadig afhængige af støtte.”

Anders Stouge ”Der er et stort investeringspotentiale i forhold til løsninger, der gør det muligt at oplagre og anvende energien bredere,” lyder det fra Dansk Energis vicedirektør Anders Stouge.

Første havmøller uden tilskud

Derfor var det lidt af en verdensnyhed, da DONG Energy i april meldte ud, at de havde vundet tre tyske havvindprojekter, som skal stå klar i 2024, og at buddene på to af projekterne var såkaldte ”nul tilskudsbud”. Det betyder, at disse projekter ikke vil modtage tilskud oveni engrosprisen på el.

“Nul tilskudsbuddet er et gennembrud for havvinds konkurrencedygtighed, og det viser teknologiens store globale vækstpotentiale som en hjørnesten i et økonomisk bæredygtigt skift til grønne energisystemer,” udtalte Samuel Leupold, Executive Vice President og koncerndirektør for Wind Power hos DONG Energy, i den forbindelse.

DONG Energys bud afhænger dog af flere faktorer, blandt andet at en ny generation af markant større havmøller kommer på markedet inden 2024. De nye møller kan producere 13-15 MW mod de største nuværende havmøllers produktion på 8 MW. Derfor træffer DONG Energy først den endelige investeringsbeslutning i 2021.

”Men udmeldingen er endnu et vidne om, at alle har taget grueligt fejl i forhold til, hvor hurtigt prisen på sol- og vindenergi er faldet,” konstaterer Anders Stouge.

”Jo flere havmøller, der bliver opstillet, jo lavere bliver omkostningerne ved produktionen. Samtidig er producenterne blevet dygtigere til at producere og etablere møllerne, og det reducerer også omkostningerne,” forklarer han.

Hellere spare energi end øge produktion

Hos Nordea Invest har man også lagt mærke til udmeldingen fra Danmarks største energikoncern.

”For bare tre år siden ville alle sige, det var helt umuligt, at offshore-vind blev konkurrencedygtigt. Så det her viser, hvor hurtigt udviklingen går – ikke kun inden for vedvarende energi, men på hele klima- og miljøområdet,” siger Thomas Sørensen, porteføljemanager i fonden Nordea Invest Klima og Miljø, der investerer globalt i selskaber, der beskæftiger sig med løsninger til forbedring af klima og miljø.

”Vedvarende energi er kun en lille del af vores portefølje, men det her understreger, hvor interessant området er. Vi mener dog stadig, at de bedste investeringer findes inden for løsninger til, hvordan man kan effektivisere energiforbruget i stedet for at udvikle alternativer til at skabe mere energi,” pointerer han.

Thomas Sørensen Ifølge Thomas Sørensen, porteføljemanager for fonden Nordea Invest Klima og Miljø, er udmeldingen et symptom på, hvor hurtigt udviklingen går både inden for vedvarende energi og for andre klima- og miljøløsninger.

I tråd med fremtidens energipolitik

Hos Dansk Energi har man også fokus på, hvordan man kan optimere anvendelsen af den vedvarende energi.

”Der er et stort investeringspotentiale i forhold til løsninger, der gør det muligt at oplagre og anvende energien bredere. For eksempel ved i højere grad at samkøre elnettet med spildevand, fjernvarme osv. Det er et område, som ligger lige til højrebenet for Danmark, fordi vi er så langt fremme på teknologien,” siger Anders Stouge og påpeger, at det kræver, at Danmark tager en strategisk beslutning om at gå foran og investere i løsninger og produkter med forventning om, at der vil opstå en international efterspørgsel på dem.

”Vi er nødt til at se det som en investering og ikke kun som en udgift. I 2016 eksporterede danske virksomheder energiteknologi og -service for knap 84 mia. kr., hvilket udgjorde næsten 12 procent af den samlede danske vareeksport. Så det er et vigtigt område for dansk økonomi,” fastslår han.

Dermed er han helt på linje med Energikommissionen, som efter et års arbejde i april kunne overrække energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) en rapport med input til fremtidens danske energipolitik. Energikommissionen fremhævede netop: ”at energipolitikken i højere grad skal være markedsbaseret, at støtten til vedvarende energi skal udfases i takt med, at den bliver konkurrencedygtig, og at etablering af et smart energisystem er en forudsætning for, at vi kan integrere vedvarende energi i energisystemet, opretholde en høj forsyningssikkerhed og sikre grundlaget for nye vækstområder i Danmarks teknologieksport.”

Omtale af selskaber i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.