Nordea Invest udvider mulighederne for ansvarlig investering
Af
Anneline Højrup

Nordea Invest udvider mulighederne for ansvarlig investering

Flere gange er Nordea Asset Management kåret som Europas bedste, når det gælder ansvarlige investeringer, som tager hensyn til miljø, menneskerettigheder og forretningsetik. Med den nye fond, Nordea Invest Global Stars, er det nu også muligt at investere globalt i ansvarlige virksomheder.

Læs mere om:
ESG
Global Stars
Eric Pedersen
Eric Pedersen
Direktør for Nordea Invest

Nordea Invest arbejder ud fra devisen ”Afkast med ansvar”. Det betyder blandt andet, at alle Nordea Invests aktivt forvaltede fonde følger helt specifikke standarder for ansvarlige investeringer. Fx investeres der ikke i selskaber, som fremstiller biologiske og kemiske våben, antipersonelminer, klyngebomber og/eller atomvåben.

Men Nordea Invest nøjes ikke med at fravælge selskaber, der ikke lever op til kravene. I de såkaldte Stars-fonde arbejder porteføljeforvalterne tæt sammen med Nordea Asset Managements internationale Responsible Investments-team om at udvælge virksomheder, der gør sig ekstra umage for at være ansvarlige.

- Det gør vi ikke kun af hensyn til miljøet og de lokale medarbejdere, men også af hensyn til vores investorer. For vi tror på, at virksomheder, der arbejder aktivt med deres holdning til miljø, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, udsætter deres forretning for mindre risiko, forklarer Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest.

Global og ansvarlig investering

Indtil for nyligt bestod Nordea Invest Stars-familien af Emerging Stars og Nordic Stars. Og nu har Nordea Invest lanceret Nordea Invest Global Stars.

Fælles for de tre fonde er, at de udelukkende investerer i virksomheder, som både er økonomisk stærke og udmærker sig i måden, de håndterer miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og forretningsetik.

- Global Stars er, som navnet siger, en global aktieafdeling. Den kan altså være den centrale – eller endda den eneste – aktieinvestering, man har, uden at man går på kompromis med risikospredningen, siger Eric Pedersen, der har mødt stor efterspørgsel på en global og ansvarlig fond.

Mød Global Stars og resten af vores Stars-familie og bliv klogere på de krav, vi stiller til virksomheder, vi investerer i.

 

Vil forblive i Europa-toppen

I 2014 og 2015 kårede det internationale magasin Capital Finance International (CFI) Nordea Asset Management som Europas bedste til at prioritere og håndhæve ESG i sine investeringsmodeller.

- Vi er, og vi vil blive ved med at være, best in class, når det handler om at tage en aktiv rolle i at påvirke de virksomheder, vi investerer i, til at tage samfundsansvar. For på den måde mener vi, at vi skaber det bedste risikojusterede afkast for vores medlemmer, fastslår Nordea Invest-direktøren, som også arbejder med ansvarlighed på andre områder end de konkrete fonde:

- Umiddelbart vil de næste skridt, vi tager, nok være på tværs af alle produkter snarere end ved lancering af flere nye afdelinger. Som for eksempel da vi sidste år besluttede at udelukke de mest kultunge selskaber fra alle Nordea Invests aktieafdelinger.