insektmad
Af
Charlotte Holst, journalist

Melorme, græshopper og voksmølle-larver: ”Det er jo bare mad”

Det myldrer frem. Med insekter – og med start-ups, der vil have alle forbrugere med på den bæredygtige fødevaretrend. Flere milliarder mennesker nyder allerede det proteinrige småkravl, og nu handler det om at gøre insekter til allemandsspise. Nordea Invest Magasinet har mødt nogle af frontkæmperne.

Læs mere om:
Indsigt

Nina Askov hælder buffalo-ormene i blenderen og farverige krydderier som koriander, gurkemeje og ingefær river og flår i næsen. Hun er ved at lave en indisk dhal. De frysetørrede buffalo-orme indeholder en lang række gode næringsstoffer og er ikke mindst meget mættende.

- Insekter har nogenlunde samme proteinindhold som oksekød, og kvaliteten af proteinet er helt i top. Samtidig er der en lang række gode stoffer i som B12-vitamin, jern, calcium, zink og sunde fedtsyrer. Det kan vel nærmest kaldes en superfood, siger Nina Askov.

Hun er kok og professionsbachelor i ernæring og sundhed og har specialiseret sig i insekter som spise. På hendes blog ‘buglady’ kan man hente opskrifter og inspiration. Nina Askov vil gøre insekter cool. Som sushi blev det. Det er en simpel nødvendighed, siger hun.

- Vi er jo tvunget til at tænke i nye fødevarekilder, og insekter er det nye slaraffenland.

 

Nina Askov, alias “buglady”, fremtryller melorme-dhal

 

FN: Insekter er vejen frem

Nina Askov står bestemt ikke alene med den dagsorden. Potentialet i, at gøre insekter til en gængs fødevare er tømret grundigt fast. I 2013 udgav FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO en rapport med den entydige konklusion, at insekter bør opdrættes til fødevarebrug for både mennesker og dyr. De er ikke blot sunde, insektproduktion er også langt mindre skadeligt for miljøet end eksempelvis opdræt af kvæg.

 

Mindre ressourceforbrug

• Ud fra 10 kilo foder kan man producere 4,5 kilo melorme, 2,5 kilo gris og så lidt som 1,1 kilo kvæg.

• Vandforbruget til at få 1 kilo protein er 1500 liter, hvis fødevarekilden er en ko. Er det fårekylling er forbruget 1 liter.

• Produktionen af insekter udleder 100 gange mindre CO2 end produktion af kvæg.

 

Lars Henrik Lau-Heckmann er leder af projektet inVALUABLE, finansieret af Innovationsfonden. Her undersøger man grundlaget for at starte insektfabrikker i Danmark. Idéen er at bruge organiske rester og spildprodukter til at opdrætte insekter som fødevare i industriel skala. Ikke kun til dyr, men til hr. og fru hansens middagsbord.

Det er en indlysende rigtig vej at gå, siger faglig projektleder Lars Henrik Lau-Heckmann.

- Vi har en udfordring som art på den her klode. Vi er tvunget til, at producere mere bæredygtigt, og fødevareproduktion med insekter er langt mere bæredygtigt. Det er ikke for at sige, vi slet ikke skal have lov spise grise og køer. Men det skal altså begrænses.

Seksbenede med vækstpotentiale

Adskillige iværksættere har da også lugtet penge. Siden FN udgav sin rapport er det spiret frem med start-ups på området, og vækstraterne er, ifølge Lars Henrik Lau-Heckmann, på 40 procent både globalt og i Europa.

USA’s største insektfarm: Next Millenium Farms (NMF) blev startet af tre brødre i kølvandet på FN-rapporten. I dag sælger de insekter for langt over en million om måneden. De tjener især penge på insektmel til industrien, men også insekter til private målrettet ‘den etiske forbruger.’

Kundepotentialet er enormt. I dag spiser langt over to milliarder mennesker insekter som gængs kost. Særligt i Thailand, Vietnam og Kina finder man insektfabrikker, men også Europa er med – med Holland og Belgien som foregangslande.

 

Insekter
I Salling i Århus kan man købe buffalorme, melorme, voksmøllelarver og unge græshopper. De er importeret fra Deli Ostrich i Belgien. Insekter er endnu kun godkendt som fødevare til mennesker i nogle europæiske lande
Lars Henrik Lau-Heckmann
Lars Henrik Lau-Heckmann
Leder af projektet inVALUABLE, der er finansieret af Innovationsfonden

Bagende finner

I Norden – der med Ny Nordisk-bølgen blev trendsætter på at skabe nye madtraditioner – er der også masser af tiltag. Ét eksempel er det finske bageri og fødevarefirma Fazer. Her lancerede man for nogle måneder siden “verdens første insekt-baserede brød”, der kan købes direkte i bagerierne i supermarkederne. Indtil videre kun i Helsinki, men på sigt i hele landet.

- Det giver en god proteinkilde og er samtidig en let måde for forbrugerne at vænne sig til insektbaseret mad, sagde Juhani Sibakov, innovationsleder hos Fazer Bakeries, ved lanceringen.

Hans kommentar indkapsler en af de helt store udfordringer i Vesten: nemlig at få forbrugerne til at kaste sig over den uvante fødevare.

Fingrene fra insekter

Modstanden mod at skulle fylde noget i maden, de fleste allerede fra barnsben har fået præsenteret som noget ulækkert, er netop en af de udfordringer, inVALUABLE arbejder med, siger Lars Henrik Lau-Heckmann.

- Vi har tre hovedudfordringer: vi skal have det op i skalering og ned i pris. Lovgivningen skal skabes - det her helt nyt, så der er ikke nogen juridiske kasser at putte insektproduktion ned i. Og endelig: forbrugerne  – og den er mindst ligeså vigtigt som de to andre.

 

Insekter – helt normalt

• Der findes flere end 2.000 arter spiselige insekter.

• Op mod 20 procent af den næring, vores forfædre indtog, bestod af insekter.

• I dag bliver entomafogi - insektspisning - praktiseret af mindst 2 milliarder mennesker fordelt på 80 procent af verdens nationer.

• Det er mest udbredt i Asien, Afrika, Syd- og Mellemamerika. Mange steder er insekter en delikatesse.

Kilde: Bogen “Insekter på Menuen, den nye trend i Europa”

 

De fleste vestlige forbrugere er opdraget til, at insekter er væmmelige og noget, man skal undgå. Samtidig er det generelt meget vanskeligt at ændre folks spisevaner, siger Lars Henrik Lau-Heckmann.

- Vi fortæller europæerne, at vi vil have dem til at spise noget andet, og man skal bare ikke komme og fortælle folk, hvad de skal spise. Og her står vi med noget, vi har fortalt vores børn, de skal holde fingrene fra. Så det er selvfølgelig en udfordring.

Melorme på slægtsgården

En af dem, der tror stensikkert på, at den nye bæredygtige fødevarekilde vil lande på middagsbordene, er Dorte Svenstrup. Hun står i spidsen for melorme-farmen Heimdal Entofarm i Vestjylland, hvor slægtsgården ved den lille by Hoven, er base.

 

Dorte Svenstrup
Dorte Svenstrup arvede en kæmpe slægtsgård med 270 hektar. Den er nu omdannet til Heimdal Entofarm, der skal producere melorme til fødevare. Godkendelsen er fra myndighederne et netop kommet i hus

Sammen med to samarbejdspartnere, Mads Friche og Jakob Mainz, opdrætter hun melorme i et 35 kvadratmeter stort og 25 grader varmt lokale. Det skal udvides, når produktionen opskaleres, og Dorte tester i øjeblikket hvilke forhold, der er mest optimale for at kunne bringe produktionen af de små protein-bomber helt i top. Det er langt mere end et fuldtidsjob for den uddannede sygeplejerske, men der er ikke et gran af tvivl hos hende om potentialet.

- Jeg ser bare, at der er så mange muligheder. Med de her insekter kan vi lave de proteiner, vi kommer til at mangle i fremtiden og lave dem på en måde, så vi passer på miljøet. Problematikken er jo så enorm: at vi bliver så mange og der ikke er mad nok i fremtiden. Det her er én løsningsmodel.

 

Mød Dortes “flinke” melorme her, og hør hvordan hun reagerede, første gang, hun selv mødte kravlet

 

Dorte skal snart til Kina og besøge insektfabrikker for at hente inspiration og muligvis finde samarbejdspartnere.

- Jeg forestiller mig, at min melorme-mel skal bages ind i brød. For eksempel kunne det være fantastisk, hvis Hatting eller Koberg havde en linje med insektmel. For mig er der så indlysende muligheder i det her – både for at tjene penge, men så samtidig at gøre noget, der er klimamæssigt og ikke mindst dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, siger Dorte Svenstrup.

 

Insekter strutter af ...

• Proteiner. Og de er, i modsætning til kød og fisk, fiberholdige.

• Omega 3 og omega 6-fedtsyrer, der er livsvigtige for kroppen.

• Enkelt og flerumættet fedt, som er det sunde fedt.

• Adskillige vitaminer og mineraler.

Kilde: Bogen “Insekter på Menuen, den nye trend i Europa”

 

Ud over det miljø- og klimamæssige perspektiv er der kæmpe gevinster at hente på  dyrevelfærd, siger også Lars Henrik Lau-Heckmann.

- Der er klare etiske perspektiver. Det er nemmere at producere under forhold, som giver trivsel, og det er langt mere ressourceeffektivt. Sådan en larve har det som blommen i et æg, når den lever i en kasse med optimeret varme og den rette føde, siger han.

Værre end rejer og snegle?

De grønne og etiske argumenter går ofte rent ind, når inVALUABLE holder events med insektsmagning og får derfor også de insektforskrækkede til at stoppe op, siger han.

- Folk er heldigvis lydhøre og nysgerrige. De fleste kan godt se pointen i at gå den her vej. Ikke mindst når man peger på, at det at spise insekter jo sådan set ikke er særligt langt fra at indtage frølår, rejer, sild og snegle eller andre mærkværdigheder, siger Lars-Henrik Lau Heckmann og tilføjer, at når insekter indgår som mel i forskellige kendte fødevarer som brød, pasta, postej og lignende, så er accepten af dem høj.

 

Insekter

Du spiser allerede insekter

• En undersøgelse fra marts sidste år lavet af Dyrenes Beskyttelse viste, at 4 ud af 10 danskere gerne vil prøve at spise insekter.

• Dette er, hvis det er en ret, hvor insekterne præsenteres på en indbydende måde eller en ret, hvor der indgår forarbejdede dyr, eksempelvis mel lavet af insekter.

• Der findes 75 fragmenter af insekter pr. kilo hvedemel, så de fleste vil allerede have spist insekter.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse og inVALUABLE

 

Hjemme hos Nina Askov i Humlebæk er maden ved at være klar. Hun pynter sin ret med koriander, og byder på mexicanske lækkerier i form af ‘chapulines’ – græshopper ristet med limesaft, salt og chili. De smager sprødt, lækkert og af mere. Og som hun siger, da hun serverer sin rygende varme karrygule buffalo-orme-dhal:

- Det er jo bare mad.

 

Omtale af selskaber i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.