vinmark
Af
Charlotte Holst

Lunere vejr gavner dansk vinproduktion

Klimaforandringerne udklækker flere vinbønder fra nordligere himmelstrøg. Mens producenter i Rhone-distriktet må høste druerne tidligere på sæsonen for at undgå for høj alkoholprocent, vil danske vinbønder om 30 år kunne lave vin som i Alsace. 

Læs mere om:
Danmark

Klimaforandringerne fremmer betingelserne for danske vinproducenter, der om 30 år vil kunne lave vin som det, der i dag produceres i det nordlige Frankrig. Men allerede nu har en ekstra varmegrad betydet ændrede vilkår, som kan mærkes. De hjemlige vinavlere må dog vente lidt, før der kan blive god profit i produktionen.

- Skal du lave en lille formue på vin, så skal du starte med en stor, griner Knud Zangenberg.

Han er formand for Foreningen af danske Vinavlere og understreger med det – blandt danske vinbønder – populære slogan, at det ikke er for pengenes skyld, han går og pusler om sine vinstokke.

Det er ikke en fed forretning at være vinbonde i Danmark. Endnu. Men det kan ændre sig. For betingelserne for vinproduktion skifter i takt med den globale opvarmning, og sikkerheden i at kunne leve af dansk vinhøst, vil øges. Det påpeger professor fra Institut for Agro-økologi ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen.

- En til to grader mere, så er vi flere steder i Danmark på niveau med flere tyske områder. Betingelserne vil ikke være gode overalt i landet. Det er nok begrænset, hvor gode de vil være i fx Vendsyssel. Men på vores sydhavsøer, i de lunere liggende egne og på sydvendte skråninger vil vi i 2040-2050 kunne dyrke den type vin, man i dag dyrker i eksempelvis Alsace, siger han

vingård
Jan Nyholmgaard er vinbonde fra Fyn.

Alsacevine - nu på Fyn

Udviklingen betyder ikke, at Danmark nødvendigvis bliver et stort vinproducerende land. For vi får ikke optimale betingelser med rigtig meget varme og sol. Men om cirka 30 år vil de danske vinbønder snildt kunne fremstille den type vin, de laver i Tyskland og i det nordlige Frankrig.

- Det ændrede klima har faktisk allerede haft indflydelse på Danmark som vinproducerende land, siger Jørgen E. Olesen og peger på, hvordan vingårde er skudt op herhjemme de seneste år.

- Det var næppe sket, hvis vi ikke allerede havde haft en opvarmning. Det er jo godt en grad varmere end for 20 år siden.

Vi har varmere og længere somre, og selvom vi stadig har klimavariation og pludselig kan have en meget kold sommer, så slår det aldrig helt fejl længere, uddyber han.

Også Knud Zangenberg bemærker, at der er sket noget. Ikke kun med vejret, men også med ekspertisen.

- Det var meget dårlig vin, vi lavede i starten. En forfærdelig omgang, faktisk. Men nu er kvaliteten langt bedre, både for rød- og hvidvin og mousserende vin. Nogle af de mousserende vine vinder jo priser i udlandet, siger Knud Zangenberg og fremhæver blandt andet vingården Skærsøgaard i Kolding, der flere gange er blevet præmieret for sine mousserende vine. 

Stadig kun hårdføre druer

I Danmark er det stadig kun druer med en kort modningsperiode, som er resistente og kan tåle kulde og frost, der dyrkes.

- Det er druer, der er tilpasset det, man kalder ”cold climate”-områder. Hvis de på grund af en kold sommer ikke når at modne tilstrækkeligt, er det tilladt at tilsætte sukker til druesaften under gæringen for at opnå en acceptabel alkoholprocent. Men faktisk har vi jo ret mange solskinstimer i sæsonen her i Danmark. Solen er længere på himlen heroppe end i for eksempel Syditalien, og det er den, der giver fotosyntesen, som kan frembringe sukker og smag. Vi kan helt sikkert lave velsmagende vin i Danmark, siger Knud Zangenberg.

Han fortæller endvidere, at de flasker, der produceres (sidste år cirka 1000 hektoliter på blå druer og 800 hektoliter på grønne druer), altid bliver afhændet. Det er især til turister, der kommer og får en helhedsoplevelse på vingården.

- Jeg har aldrig hørt om, at producenter er brændt inde med flasker. Hver weekend kommer der busser med folk, der skal smage dansk vin. Det er især vinturismen, vi lever af, men det gør man også på mange mindre vingårde i resten af Europa, siger Knud Zangenberg. 

Wine Map

I Rhone må de høste tidligt

På samme måde som man i Danmark får nye muligheder, får de traditionelle vinområder nye udfordringer. Eksempelvis må man i Frankrig tilpasse produktionen de nye klimatiske betingelser.

- De højere temperaturer betyder, at de i Alsace ikke længere behøver tilsætte sukker til deres druer, det måtte de tidligere for at opnå en ordentlig alkoholprocent. Nu sker det naturligt, siger Jørgen E. Olesen

I Rhone-distriktet i Sydfrankrig, hvor det jo er endnu varmere, har de måttet fremskynde høsttidspunktet to-tre uger, fordi druerne ellers når at samle for meget sukker. Ændrede klimaforhold indebærer også mere nedbør - eller i hvert fald nedbør på en anden måde. Det er noget, der bekymrer de danske vinbønder.

Omtale af selskaber i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

 

- Det er lidt en ’dark horse’ for os. For hvis det bliver mere fugtigt, bliver det sværere og også dyrere, siger Knud Zangenberg.

Men de danske vinbønder behøver ikke frygte ændringerne i nedbør, mener Jørgen E. Olesen.

- Der kommer især mere nedbør om vinteren, og der kommer mere styrtregn og intens regn, og flere tørkeperioder. Men der er ikke noget, der tyder på, at vi samlet set får mere regn om sommeren. Så jeg mener ikke, det vil have negative konsekvenser for vinproduktionen, måske nærmest tværtimod.