Running black man
Af
Ann Lehmann Erichsen

Løber dine faste udgifter også løbsk?

Hvis dine faste udgifter ikke altid matcher dit budget, er du ikke alene. Tværtimod. Rigtig mange danskere oplever, at de faste månedlige udgifter får vokseværk og overstiger forventningerne.

Læs mere om:
Danmark
El, vand og gas
Ann Lehmann Erichsen
Ann Lehmann Erichsen
Forbrugerøkonom, Nordea

1,4 mio. danskere har i løbet af det seneste år oplevet, at deres faste udgifter endte med at være større end planlagt. Det er typisk de faste forbrugsudgifter, der udfordrer budgettet.

Faste udgifter kan være lunefulde af to grunde. For det første pga. den såkaldte ’sovepudeeffekt’, dvs. at man som regel glemmer alt om de faste regninger, når de først er meldt til betalingsservice. Og for det andet er mange ”faste” udgifter slet ikke så faste igen.

Elregningen driller

Den største synder bland danskernes faste udgifter er elregningen, afslører en nyere måling. En gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn bruger 6.300 kWh om året, svarende til omkring 14.000 kr. Det er netop børnefamilierne, der har mest bøvl med deres elregninger. Hver femte har haft større elforbrug end forventet.

Det er ingen tilfældighed, at især børnefamiliernes elregninger har vokseværk. Familiens mange digitale dimser skal både oplades og drives, og det alene står for en fjerdedel af det samlede årlige elforbrug.

•  39 pct. af alle har oplevet, at de faste udgifter blev noget større end planlagt, mens børnefamilierne ligger som topscorer med hele 46 pct. af dem, der ikke kan holde de faste udgifter nede.

•  De 55+-årige er bedst til at holde de faste udgifter nede. Kun 33 pct. af dem har haft højere faste udgifter end planlagt.

•  5 pct. har oplevet at forsikringerne var dyrere end planlagt, og 5 pct. har oplevet at andre faste udgifter overskred budgettet

•  49 pct. har oplevet at budgettet til faste udgifter holdt vand

•  12 pct. aner ikke om budgettet holdt

Sådan slipper du for udgifter med vokseværk


Budgetkontoen må ikke løbe tør
De fleste overfører hver måned et fast beløb fra løn- til budgetkontoen, så der er reserveret penge nok til faste udgifter. Hvis indbetalingsniveauet ikke matcher alle de udbetalinger, der sker hver måned, så falder saldoen stille og roligt, og en dag er det ikke penge nok til at betale en fast regning.

Budgetkontoen kan ikke tænke selv 
Din budgetkonto er ikke klogere end de tal, du fodrer den med. Din budgetkonto kalkulerer som regel med ’gamle tal’, altså tal for hvad regningen eller forbruget kostede sidste gang, du betalte. Derfor er det vigtigt, at du retter dit budget over de faste udgifter til i takt med, at du får nye regninger, selvom det hele er tilmeldt betalingsservice.

Priserne stiger, når kalenderen skifter 
Januar er perfekt til eftersyn af budgettet og de faste udgifter. I begyndelsen af året, når de ’nye’ opkrævninger kommer, står der nok et højere beløb end året før. Ofte stiger din a-kasse, din licens, din forsikring og andre faste udgifter, der ikke afhænger af dit individuelle forbrug, en lille smule.

Hold budgetmøde i januar 
Hold budget med din partner ca. en gang om året. Se, via budgettet og kontoen i netbank, tilbage på alle de regninger, der er betalt i løbet af det seneste år, og hold dem op imod de tal, der var i budgettet. Justér så med året, der venter forude. Kommer der særlige udgifter, der skal tages højde for, fx sommerferien? Fidusen er at reservere pengene på forhånd, så de står klar, når de skal bruges.

Bliv klog af dine forbrugsaflæsninger
Du bliver klog af at aflæse el, gas og vand og indberette tallene til dit forsyningsselskab. Når du taster tallene ind, kan du som regel se dit tidligere forbrug og dermed få en indikator af, om du har brugt mere eller mindre, end du plejer. Så er du forberedt på en evt. ekstra regning. Hvis du har brugt mere, end du har lyst til, kan du ugentlig aflæse husstandens forbrug og få en indikation af, hvad der får regningerne til at fare i vejret. Ind i mellem skal der bare små ændringer til for enten at holde et stabilt forbrug eller skrue ned for forbruget.

Hygge er en dyr affære

Den nye lommetyv i privatøkonomien er hyggeudgifter til diverse streamingtjenester, video-on-demand m.m. Hele 12% af danskerne har brugt mere på tv og film end planlagt. Disse ”hovsa”-tv-regninger rammer især de 40-64-årige (16%).

Af andre faste udgifter med vokseværk kommer varmeregningen ind på en tredjeplads. Den er især kommet bag på nordjyderne (15 pct.) og dem, der bor i andelsbolig (17 pct.). Vand ligger på fjerdepladsen over omskiftelig faste udgifter.