Solceller
Af
Nordea Invest

Klimavenlige opfindelser kan ændre vores liv og økonomi

Markedet for produkter og teknologier, der forebygger eller reducerer klimaforandringerne, er i kraftig vækst og har samtidig nået et punkt, hvor det er særdeles økonomisk rentabelt at investere miljøvenligt.

Læs mere om:
Klima og Miljø

Den første kommercielle solcelle blev sat til salg i 1956, og da oliekrisen ramte i 1970’erne fik det interessen for alternativ energi til at vokse mærkbart. Siden er der udviklet et væld af klimavenlige løsninger, og markedet er nået dertil, hvor investering ikke kun giver god grøn samvittighed, men også økonomisk gevinst. Mens klimainvestering tidligere var forbundet med høj risiko og lavt afkast, ser det nemlig helt anderledes ud i dag.

”Som investor behøver du ikke længere gå på kompromis økonomisk, hvis du vil investere klimavenligt, for markedet er modnet, og selskaberne leverer flotte resultater og har typisk bedre vækstperspektiver end det generelle marked,” siger Thomas Sørensen, porteføljemanager i Nordea Invest Klima & Miljø.

En udvikling, som forventes fortsat at stige. Ifølge FN’s klimasekretariat, UNEP, må verden fordoble sine klimainvesteringer, så de når næsten 790 milliarder dollars om året inden 2020, hvis målet om at holde den globale opvarmning på under to grader skal nås. Herefter skal der frem mod 2035 investeres 2,3 billioner dollars årligt i klima- og miljøløsninger.

Solceller i veje og tage

Når talen falder på klimateknologi og -opfindelser, er det ofte sol og vind, der løber med opmærksomheden. Der findes da også flere gode eksempler i den kategori.

Et par dage før jul åbnede den lille franske landsby Tourouvre-au-Perche i Normandiet således verdens første solvej. I første omgang en strækning på en kilometer, men den franske økologiminister Ségolène Royal, som indviede vejen, ser gerne, at 1000 kilometer franske veje bliver belagt med solpaneler i fremtiden. Der er dog et par store udfordringer: De flade solpaneler er mindre effektive end de vinklede og samtidig langt dyrere. Det har kostet ca. 37,5 mio. kr. at etablere den første kilometer solvej, og forventningen er blot en elproduktion, der kan drive byens gadebelysning. Colas, som er firmaet bag solvejen, har dog allerede ca. 100 nye projekter på vej rundt omkring i verden og håber at kunne reducere etableringsomkostningerne løbende.

Netop etableringsomkostningerne var da også et fokuspunkt, da Tesla i efteråret lancerede tagsten med indbyggede solceller. Ifølge Teslas karismatiske CEO Elon Musk er Tesla Solar Roof flottere end normale tagsten, isolerer bedre, holder længere, leverer strøm og "koster mindre at installere end et normalt tag plus prisen for el".

”Det handler om at gøre solpaneler attraktive. Hvis du installerer solenergi på dit hus, skal du være stolt og have lyst til at hente naboerne og sige: Se mit seje tag,” lød det fra Elon Musk, da tagstenene blev præsenteret på et pressemøde i USA.

Tesla Solar Roof bliver lanceret på det danske marked inden for det næste år.

Sol og vind er kun en lille brik

På vindsiden gik nyheden verden rundt, da DONG Energy i april vandt to tyske vindprojekter med et ”nul tilskudsbud”, som betyder, at projekterne skal løbe rundt økonomisk uden offentlige tilskud. Noget, der indtil videre har været uopnåeligt for vindproducenterne. Buddet afhænger dog af, at en ny og større generation af vindmøller er på markedet inden 2024. Eksperter ser alligevel udmeldingen som et klart tegn på, at prisen på vindenergi falder langt hurtigere end forventet, og dermed gør vindprojekter mere rentable at investere i.

Men ifølge Thomas Sørensen fra Nordea Invest Klima & Miljø sker de helt store landvindinger inden for ressourceoptimering.

”I det samlede investeringsbillede er sol, vind og vedvarende energi kun en lille brik. Ressourceoptimering er for alvor blevet et afgørende parameter i den globale konkurrence, og det er her, vi ser de allermest attraktive investeringsmuligheder,” fortæller han.

Brugt tøj bliver til designermøbler

Fra politisk side vedtog EU-Kommissionen i 2015 en ambitiøs pakke, som blandt andet sætter fælles EU-mål for, at medlemslandede senest i 2030 skal genanvende 65 procent af det kommunale affald og 75 procent af emballageaffaldet. Desuden ønsker EU-Kommissionen at ”fremme genbrug og tilskynde til industriel symbiose, idet én industris biprodukter gøres til en anden industris råstoffer”.

Netop det gør danske Really, der omdanner kasseret tekstil fra industrielle vaskerier, beklædnings-, møbel- og tekstilindustrien til et bæredygtige plademateriale, som anvendes til møbelproduktion. Efter fire års udvikling blev Really’s første produkt, Solid Textile Board, lanceret i april på verdens største designmesse Salone del Mobilie i Milano.

”Vi går efter markedet for highend arkitektur og designindustri, for vi er nødt til at præge forbrugernes adfærd igennem markedslederne,” forklarer Wickie Meier Engström, der er direktør og stiftede Really i 2013 sammen med Klaus Samsøe og Ole Smedegaard.

”Det er tidskrævende og enormt dyrt at lave denne form for innovation. Folk har svært ved at forstå, at det er langt dyrere at arbejde med restprodukter end nye materialer. Men alle forarbejdningsprocesser, materiale sortering og logistik er nyt og dermed besværligt, for eksempel findes der ikke strukturerede systemer for indsamling,” siger hun.

Fuldt cirkulerbart materiale

Really anvender tekstil med et højt indhold af bomuld eller uld og sorterer de indsamlede tekstiler i farver, inden de kværnes til fibre, som blandes med en ikke-forurenende termoplast. Resultatet er plader, som er tynde, stærke og holdbare.

”Vi tilsætter ingen vand, farve eller kemikalier i processen, så pladerne fås i de fire primære farver indenfor tekstilstrømme: Hvid, grå, blå og natur,” siger Wickie Meier Engström.

På Salone del Mobile kom det til udtryk i den britiske designer Max Lamb serie af 12 bænke, som var skabt af Solid Textile Board. Bænkene, der fik stor international opmærksomhed på messen, blev også udstillet i København på eventet ”3 Days of Design” i begyndelsen af juni.

En anden feature er, at tekstilpladerne er fuldt cirkulerbare, da de kan kværnes til fibre, opvarmes og presses til nye plader.

Kapital og netværk er afgørende

I opstartsfasen fik Really statsstøtte fra Grøn Omstillingsfond og Miljøministeriet og indgik samarbejde med modevirksomheden Bestseller, møbelproducenten Montana, De Forenede Dampvaskerier og tekstilproducenten Kvadrat. I slutningen af 2014 indgik Really og Kvadrat et formelt partnerskab.

”Samarbejdet med Kvadrat har givet os kapital til at færdigudvikle vores produkt, men allervigtigst har det givet os adgang til et uvurderligt kundenetværk, som de har brugt 50 år på at opbygge. Vi har fået kontakt til verdens førende arkitekter og designere, og det kunne vi ikke opnå uden dem i ryggen,” lyder det fra Wickie Meier Engström, som også oplever, at samarbejdet er fordelagtigt for den etablerede tekstilvirksomhed.

”Som alle andre tænker Kvadrat over, hvad de kan tilbyde deres kunder, og med Really har de mulighed for at forholde sig proaktivt og innovativt til cirkularitet og ressourceoptimering. Det gør dem interessant på en ny måde og åbner døre til nye kunder.”

Til efteråret lancerer Really sit andet produkt: Acoustic Textile Felt, som er akustikplader, der eksempelvis kan anvendes til rumdeling eller vægdekoration.