Hero_klimavirksomheder
Af
Nina Azoulay, journalist

Klimaforandringer skaber nye virksomheder: “Der er lidt af en fest i gang”

I fremtiden vil regnen vælte ned. Mere vand på kortere tid – og det rammer os hårdt. Efterspørgslen på løsninger, der kan gøre, at vi undgår vand i kælderen og oversvømmelse af hele bydele har skabt grobund for en hel række nye virksomheder. Mød en af dem her – en iværksætter, der egentlig startede sin virksomhed lidt tilfældigt, men nu er blevet løbet over ende af kunderne og i dag har skabt en forretning, der vækster, på baggrund af klimaforandringerne.

Læs mere om:
Indsigt
Klima og Miljø

Græsset strutter grønt og frodigt, og de første forårsblomster er begyndt at pible frem. Men sådan har der ikke altid set ud her i baggården i Vanløse i København.

– Mange steder fjerner vi asfalt i gårdene og laver grønne områder, så regnvandet kan sive ned udenom kloakkerne. Det skåner kloaknettet og skaber grønne opholdsrum for beboerne, fortæller Kåre Press-Kristensen.

Han er civilingeniør, specialiseret i spildevand og miljøteknologi, og står bag virksomheden PKP Regnvandsteknik – en virksomhed, der bogstavelig talt er vokset ud af de seneste års ekstreme vejr.

For da det historisk kraftige skybrud i juli 2011 oversvømmede København og fik kloakdækslerne til at skyde op i luften, begyndte telefonen at kime hos Kåre Press-Kristensen. Fællesforeningen for grundejerforeninger i København, ville have hjælp.

– Det meste af København var oversvømmet, og så tog de fat i mig og sagde: "Kåre, du er ingeniør – du må gøre noget!"

I videoen herunder kan du se, hvordan regnvandsløsningen fungerer

 

Kåre Press-Kristensen er medstifter af PKP Regnvandsteknik, der skaber grønne opholdsrum for borgere i Vanløse

 

Startede som græsrødder

Han blev inviteret ud i københavnske grundejerforeninger, som ville vide, hvordan man bedst kunne sikre sig mod fremtidige oversvømmelser. Sammen med boligejerne søgte han midler fra Miljøstyrelsen og fik lavet forsøg på nedsivning af regnvand uden om de overbelastede kloaksystemer.

– Jeg havde egentlig tænkt mig at parkere den der. Men så begyndte de almene boligforeninger også at ringe. Og andelsforeningerne. Og flere grundejerforeninger. Og så kørte det bare derudaf. Det blev til formaliseret virksomhed, hvor vi ansatte folk, og siden er det bare fløjet derudaf, siger Kåre Press-Kristensen, der stiftede PKP Regnvandsteknik sammen med makkeren, civilingeniørkollega Mathias Leon Pape.

Sammen skaffer de to ingeniører penge fra fonde og tilskudsordninger, så private borgere ikke selv skal have penge op af lommerne for at få lavet regnvandsprojekterne.

– Det kommer jo hele samfundet til gode, hvis vi kan undgå de her oversvømmelser, så de hjælper ikke kun sig selv, når de kobler regnvandet fra kloaksystemet, siger Kåre Press-Kristensen.

 

Klimatilpasning

De fleste danske byer har været ramt af oversvømmelser og andre problemer som følge af de seneste års kraftigere skybrud og stormfloder. De største udgifter ramte hovedstaden efter skybruddet den 2. juli 2011, som lammede store dele af Københavns infrastruktur i dagevis. Der blev registreret mere end 90.000 skader, og prisen løb op i cirka 5 milliarder kroner.

I 2012 vurderede Realdania, at der i Danmark var et markedspotentiale på op til 39 milliarder kroner inden for klimatilpasning over de næste 20 år.

 

Kloakvand i kælderen

Annette Kaalund er medlem af bestyrelsen i sin andelsforening på Ålekistevej i Vanløse, og en dem, der har taget initiativ til at få skilt regnvandet fra kloakken.

– Alle her i ejendommen var ramt af skybruddet i 2011. I min kælder var der cirka 20 centimeter vand. Det var meget ubehageligt – ikke kun fordi alt bliver vådt, men fordi det er kloakvand, der kommer ind. Jeg måtte smide mange af mine ting ud, forklarer hun og tilføjer, at der var stor opbakning blandt ejendommens 74 lejligheder:

– Alle, der har prøvet at have oversvømmede kældre, kan se fidusen i at gøre noget ved regnvandet. Personligt mener jeg, at der skal gøres mere for at finde nye løsninger. Kommunen gør noget ved de offentlige anlæg, men på beboelsesområder skal der private initiativer til, og der er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi selv kan ændre adfærd og tackle de udfordringer.

 

“Alle får job med det samme”

Cirka 90 procent af de opgaver, PKP Regnvandsteknik har løst indtil nu, har været for grundejerforeninger og boligforeninger. Men en større del af bestillingerne i ordrebogen kommer nu fra blandt andet forsyningsselskabet Hofor og Københavns Kommune, der arbejder på at få kortlagt potentialet for at nedsive regnvand uden om kloaknettet i hovedstaden og etablere såkaldte skybrudsveje, der leder regnvand væk fra gaden og ud i grønne områder.

– Vi har svært ved at få ansatte nok. Og vi får nok brug for endnu flere hænder, når vi snart går i gang med flere af de helt store skybrudsprojekter, fortæller Kåre Press-Kristensen.

 

Fakta: Fremtidens klima

Ifølge FN’s klimapanel IPCC kan vi i Danmark fremover forvente:

• Mere regn – mest om vinteren og mindst om sommeren. Vintrene bliver mildere og mere fugtige med færre frostdøgn, og somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger og flere kraftige regnskyl.
• Flere og kraftigere skybrud.
• At vandstanden stiger i havene rundt om Danmark, og at oversvømmelser forekommer oftere.
• Mere vind og flere kraftige storme.

 

Den udvikling har professor i klimatilpasning ved Københavns Universitet Marine Bergen Jensen også bidt mærke i.

– Alle, som vi uddanner indenfor regnvandsområdet, får job med det samme. Der skyder mange nye virksomheder op på det her felt, og mange af de gamle firmaer opruster også, fortæller hun.

 

Image_klimavirksomhed
Store dele af hovedstadsområdet blev oversvømmet under skybruddet 2. juli 2011, og skaderne løb i alt op i cirka fem milliarder kroner

Siden 2013 har det været obligatorisk for alle kommuner i Danmark at have en klimaplan, og mange steder er de sammen med forsyningsselskaberne i fuld gang med at skybrudssikre. Selv om det er nærliggende at få sikret hele landet hurtigst muligt, gælder det om at have is i maven og netop give plads til nye virksomheder og nye måder at gribe tingene an på, mener Marina Bergen Jensen.

– Det er rigtigt, at vi ser begyndende klimaforandringer og oplever voldsom regn. Men hvis vi bliver bange og skynder os at lave nogle hurtige løsninger, betyder det, at vi måske går glip af bedre metoder, siger hun.

En fest, der skaber innovation

Og heldigvis bliver der også eksperimenteret med nye løsninger mange steder, understreger Marina Bergen Jensen. Blandt andet på Frederiksberg, hvor man med den ene hånd deltager i den fælles skybrudssikring af hovedstaden, og med den anden hånd laver mindre forsøg med udvidede huller til tørstige vejtræer og med såkaldt permable belægninger på vejen, som regnvandet kan sive ned igennem.

 

Nye opfindelser til et nyt klima

Klimaforandringerne har sat gang i mange kreative hoveder, og der er de seneste år opfundet stribevis af nye løsninger, som kan håndtere de øgede mængder regn. Tre eksempler er:

Klimaflisen: Den ligner den klassiske fortovsflise, men gennem små huller i overfladen suges regnvand ned under fortovet og ledes videre til vejtræer eller græsplæner. Flisen er udtænkt af Tredje Natur.

AkvaVejen: Her er belægningen baseret på en form for åben asfalt, der gør det muligt for regnvandet at trænge ned gennem overfladen. Ved kraftige regnskyl ledes vandet hurtigt væk fra kørebane og parkeringspladser, gennem et filtreringssystem og videre ned til grundvandet. Løsningen er udviklet af NCC og Tenologisk Institut.

Skybrudsklappen: En automatisk barriere, der skyder op og forhindrer vand i at trænge ind ad døre eller i kælderskakter, når vand ophobes langs bygningen. Bag projektet står bl.a. Teknologisk Institut og Dansk Skybrud Rådgivning.

 

– Det er fantastisk, at mange kommuner også tør eksperimentere. Der er lidt af en fest i gang, og det er virkelig vigtigt, for det er med til at skabe innovation. Derfor er det spændende at se, hvordan det bliver grebet forskelligt an rundt om i landet, siger Marina Bergen Jensen

Hun er også medstifter af innovationsnetværket Vand i Byer, som favner vidensinstitutioner, offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder. Her arbejder man også med at samle op på erfaringerne fra de mange nye klimaløsninger.

 

Kåre Press-Kristensen
Kåre Press-Kristensen
Civilingeniør, ph.d, medstifter af PKP Regnvandsteknik og underviser i miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

– En af de store udfordringer er at få tilpas mange til at håndtere regnvandet på egen grund. Og hvor langt vi kan komme med nedsivning vil være godt at få svar på. For klimaprognoserne peger ikke kun på, at vi får mere regn i fremtiden. De viser også, at vi vil få egentlige tørkeperioder. Derfor er det oplagt også at se på, hvordan vi udnytter det regnvand, vi får ned, siger Marina Bergen Jensen.

Klima-krebs

Tilbage i Vanløse er Kåre Press-Kristensen spændt på at se resultaterne af sit seneste forsøg. I det grønne gårdmiljø med grøftekant og opsamlingsbassin, som han og hans team har etableret i baggården på Katrinedalsvej, har han for nyligt sat krebs ud for at se, om der også kan skabes liv i det regnvandsbassin, der nu gemmer sig under beboernes terrasse.

Hvis det lykkes, skal der være krebsegilde i gården, planlægger han. For det skal fejres, hver gang byen har fået endnu en løsning, der bidrager til at beskytte byen mod oversvømmelse og som udnytter det rene regnvand i stedet for at hælde det i kloakken.

– Da vi startede, var målet en idealistisk ingeniørvirksomhed, og incitamentet var at sørge for, at byen ikke ville drukne ved et nyt skybrud. Men det, der virkelig giver mig tilfredsstillelse i dag, er, når folk kommer og giver mig et knus, fordi de er glade for de anlæg, vi har bygget. Det betyder meget, siger Kåre Press-Kristensen.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?