Hero image
Af
Lasse Karner, journalist

Indiens middelklasse er på fremmarch – men stadig langt fra den kinesiske

Internationale investeringsfonde og selskaber har for alvor fået Indien på radaren. Det er fristende at udpege de seneste års vækst til katalysator for en ny forbrugsfest i stil med den kinesiske. Men en købestærk middelklasse er kun langsomt på vej.

Læs mere om:
Asien
BRIK
Investeringer

I en tid hvor væksten er faldende i Kina, er Indien ved at træde ud af sin nordlige nabos skygge. Under Narendra Modis ledelse har den indiske regering formået at styrke økonomien og optimismen hjemme og investeringslysten i udlandet. Kan det være starten på en ny asiatisk forbrugsfest af kinesiske dimensioner? Nærliggende er det at drage paralleller mellem Asiens to største nationer. Alene baseret på antallet af indbyggere har potentialet for guldrandede erhvervseventyr i Kina og Indien altid været til stede. Tilsammen kan de mønstre over en tredjedel af klodens befolkning. Begge rev sig fri af udenlandsk dominans i midten af sidste århundrede, og så sent som i 90erne var indkomstniveauet i de to lande nogenlunde ens.

I mange år blev den kinesiske drage og den indiske elefant hyppigt brugt sammen på forsiden af alverdens erhvervsmagasiner. Men hvor dragen fløj mod nye højder, mistede elefanten pusten. I dag er den kinesiske indkomst per indbygger næsten fem gange højere end den indiske.

Derfor har den gennemsnitlige kinesiske forbruger et økonomisk råderum, de fleste indere kun kan drømme om. Ting som køleskab og fjernsyn er blevet allemandseje i de store byer. Og over de seneste år har forbrugsmønstrene ændret sig drastisk.

- I dag har alle i Kina adgang til internet og mobiltelefoner, hvilket har ændret forbrugernes mindset og viden om mærker og produkter i meget høj grad og på kort tid. For bare ti år siden handlede det mere om at købe ting, der viste andre, at man var velhavende eller på vej til at blive det. Siden er der sket det, at folk fokuserer mere på livskvalitet. De har allerede købt mærkevarer og været på rejser til udlandet og er nu mere interesserede i at finde deres egen stil og personlighed via deres indkøb. De er mere på udkig efter nicheprodukter, der henvender sig til specifikke interesser eller hobbyer, så forbrugerne vil flere forskellige ting nu, siger Ben Cavender, direktør for analysevirksomheden China Market Research Consulting.

Kina er i dag verden største marked for en lang række forbrugsgoder, hvilket Ben Cavender primært tilskriver købelysten hos landets nye middelklasse. En gruppe han vurderer består af omkring 300 millioner mennesker.

 

Image India middle class
Den købestærke middelklasse i Indien er kun langsomt på vej.

Fortsat lav indkomst

I rapporter og analyser forfattet af internationale konsulenthuse bliver Indiens middelklasse ofte beskrevet som lige så stor som den kinesiske. Et estimat der bunder i, at begrebet middelklasse kan defineres på et hav af måder. Andre peger på, at den indiske middelklasse er forsvindende lille – især hvis man måler efter internationale standarder.

- Mindre end to procent i landdistrikterne og syv procent i byområderne tjener mere end ti amerikanske dollars om dagen. Andelen af husstande, der ejer en bil, er den samme. Mindre end en procent af husholdninger på landet ejer aktier eller obligationer og mindre end fem procent i byen. Alle de mest brugte markører for den internationale middelklasse viser, at gruppen er i den størrelsesorden, siger Anirudh Krishna, professor ved Duke University i USA og forfatter til bogen The Broken Ladder: The Paradox and Potential of India’s One-Billion.

Han forklarer, hvordan en alt for stor andel af den øgede velstand i Indien er kommet en lille gruppe af superrige til gode. Indien har i dag flere end 200.000 dollarmillionærer og omkring 100 milliardærer. Ifølge den franske økonom Thomas Piketty er de velhavende indere blevet ti gange rigere siden 1980erne. Hans seneste research blev fornylig beskrevet i magasinet The Economist og viser, at Indien har haft held med at få mange af de fattigste flyttet fra en indkomst på to dollars om dagen til tre dollars. Derimod er det gået langsomt med at øge indtægten hos dem, der befinder sig i gruppen over de fattigste og som aspirerer til at tage skridtet ind i middelklassen. Uligheden mellem rig og fattig og land og by er stadig enorm, og Indien burde på nuværende tidspunkt i sit udviklingsstadie være bedre til at kanalisere væksten over mod mellemlaget i indkomstpyramiden.

 

Fakta: Forbrugsmønstre i Indien og Kinas middelklasse

• En række faktorer har over det sidste årti eller to sat skub i udviklingen af en købestærk middelklasse i Kina og Indien. Høje vækstrater i begge lande har øget den enkeltes indkomst, mens det er blevet nemmere at få adgang til kapital enten fra finansielle institutioner eller fra familie og venner. Dertil kommer at regeringerne i både Beijing og New Dehli aktivt forsøger at fremme urbanisering og at hæve det hjemlige forbrug.

• I Indien er mad den største udgift, mens uddannelse og forbrugsgoder til hjemmet følger i takt med, at indkomsten stiger. For sidstnævnte gælder, at de fleste familier starter med at købe et fjernsyn efterfulgt af gaskomfur, musikanlæg, køleskab og vaskemaskine. Den urbane indiske middelklasse ser lyst på fremtiden – 70 procent vurderer, at de vil klare sig bedre om to år.

• For den kinesiske middelklasse i byerne er ting som fjernsyn og vaskemaskine blevet allemandseje. Mad, tøj og ting til hjemmet fylder meget i familiebudgettet med en stigende villighed til at købe kendte internationale produkter. Indkøb af dagligvarer bliver gjort i supermarkeder, hvor fokus på sundhed og fødevaresikkerhed er blevet af stor betydning. 

Kilde: The Trillion Dollar Prize: Captivating the Newly Affluent in China and India

For regeringen i New Dehli er der heller ingen tvivl om, at et større forbrug hos flere indere er nøglen til fremtidens vækst.

- Den nok vigtigste agenda på Modis dagsorden er at skabe jobs, efterspørgsel og forbrug blandt inderne. Der træder en million indere ud på arbejdsmarkedet hver måned, og det er enormt svært at skaffe job til dem alle. Regeringen har valgt at forsøge at få bønderne til at forbruge lidt mere. De starter fra et lavt niveau, men vi snakker om 6-700 millioner mennesker, så lykkes det, kan det virkeligt sætte gang i tingene. Regeringen har som mål at fordoble landbefolkningens indtægt inden 2020, siger Peter Johansen, projektleder hos erhvervsplatformen Asia House.

"Der træder en million indere ud på arbejdsmarkedet hver måned, og det er enormt svært at skaffe job til dem alle"
Peter Johansen, projektleder hos erhvervsplatformen Asia House

Kina har været dygtigere”

Der findes flere forskellige forklaringer på, hvad der gjorde Kina i stand til at løbe fra Indien i det økonomiske kapløb. Den kinesiske ledelse har været effektiv til at skabe millioner af arbejdspladser i industrien ved at liberalisere økonomien på dramatisk vis og fokusere på eksportdreven vækst. Indien har på trods af en succeshistorie inden for services og softwarebranchen langt fra opnået samme resultater.

- Kina har været dygtigere. Kina har haft et mere langsigtet perspektiv, hvor Indiens udviklingsstrategi alt for ofte har været kortsigtet, siger Anirudh Krishna fra Duke University.

En anden forklaring skal findes i Folkerepublikkens første år. De første årtier under kommunistisk styre var en turbulent tid i Kina, hvor topstyrede samfundseksperimenter flere gange lagde økonomien i ruiner. Men det var også en tid, hvor sundhedsniveauet steg, børnedødeligheden faldt, bønderne lærte at læse og skrive, og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.

 

image india elephant convoy
I mange år blev den indiske elefant hyppigt brugt på forsiden af alverdens erhvervsmagasiner som symbol på den fremadstormende, indiske økonomi.

- Netop det gjorde, at Kina var i stand til at gennemføre den her form for industrialisering så hurtigt. Kina havde taget det lange seje træk med at uddanne befolkningen. Og så var det en anden tid. Der var en kæmpe efterspørgsel i Vesten på produkter, kineserne kunne lave. I dag er der overkapacitet på fabrikkerne i Kina og resten af Asien, så konkurrencen er meget hårdere. Samtidig skaber robotteknologi en situation, hvor der opstår en mere jobløs form for vækst, siger Peter Johansen fra Asia House.

Så Indien vil næppe kunne kopiere den kinesiske udviklingsmodel. Alligevel er der grund til en forsigtig optimisme, vurderer han. 

- Inden for de seneste ti til femten år er der sket et løft for de allerfattigste, for kvinderne og for de kasteløse. Langt flere kan læse og skrive, langt færre børn dør ved fødslen, langt flere bliver vaccineret. Det er i den grad noget, der baner vejen for en langsigtet forandring, siger Peter Johansen.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.