green forrest
Af
Nina Azoulay, journalist

Ildsjæle kæmper for naturen: “Det er gået op for folk, at de selv har et ansvar”

Mange tror, at det er komplet umuligt at få ændret noget, man finder for dårligt. Men det er det langtfra altid. Vi har talt med to ildsjæle, der har taget sagen i egen hånd og kæmper for den lokale natur. Mød Sandra Høj, der fik nok af kommunens fældning af byens træer, og Thorkild Hansen, der kæmper mod nye og større havbrug.

Læs mere om:
Indsigt
Klima og Miljø

- Nej, nej, nej. Hvad sker der her?

Sandra Høj styrer målrettet over pladsen. På jorden foran hende står flere træstubbe med friske snitsår. I et hegn ved siden af hænger afsavede grenstumper tilbage. For få timer siden spredte høje træer deres grene ud over legepladsen.

- Ikke et øjeblik kan man vende ryggen til, siger hun og stryger hånden over en stub.

Egentlig er vi her på Møllegade i København for at se et vendepunkt for træerne. Sandra Høj står i spidsen for Red Byens Træer – en københavnsk borgergruppe, der i fem år har kæmpet ud fra mantraet: ‘Hvert et træ tæller’.

Fra gadehjørne til gadehjørne har de taget byens træer i forsvar og kæmpet for bedre forhold for dem i en by, hvor befolkningstallet vokser støt, og der bygges i hastigt tempo.

- Det her var en sejr for os. Det var mange års kamp, som betød, at der kom til at ske mere på området, siger hun og peger mod hjørnet af Møllegade, hvor flere træer i 2015 skulle fældes til fordel for en ny genbrugsstation.

 

Møllegade
ByOasen på Møllegade, hvor flere store træer blev fældet, kort før Sandra Høj kom forbi (foto: Red Byens Træer)

Borgergruppen gik ind i sagen, og selv om flere af træerne blev fældet, skabte det opmærksomhed og førte til indførelsen af et såkaldt træregnskab. Det betyder, at byens politikere er tvunget til at tage specifikt stilling til træerne, når de godkender anlægsarbejde.

- Træer er sindssygt vigtige for en by. De tager mange af de farlige partikler fra forureningen i luften, de køler byen af om sommeren og varmer os om vinteren, og de drikker vand, når det regner. De tiltrækker fugle og andre dyr, viser os årstidernes skiften, dæmper støjen fra trafikken, og det påvirker os psykisk, forklarer Sandra Høj.

 

FN: Mere fokus på bytræer

I dag bor mere end 50 procent af verdens befolkning i byer, og tallet er stigende. Kombinationen af stigende befolkningstæthed og klimaforandringer påvirker miljøet.

Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation kan bytræer mindske de negative følger – blandt andet fordi det absorberer luftforurening, opsuger store mængder regnvand og kan køle byen i sommervarmen og mindske varmeregning om vinteren.

 

 

Selv om der plantes nye træer, tager det mange år, før deres kroner er store og gør en forskel, siger hun og forklarer:

- Det kan påvirke byen de næste 50 år, hvis man fjerner grundlaget for at der kan stå store, smukke træer. Vi skal være langt mere bevidste om at bevare de eksisterende træer.

Ildsjæle på barrikaderne over hele landet

Der bliver kæmpet for at beskytte lokal natur flere steder i landet. Sidste år bremsede protester et planlagt byggeri på en del af Amager Fælled, der rummer et unikt plante- og dyreliv. Tidligere i år fik borgergrupper fra Nordjylland og Lolland-Falster noget at fejre, da regeringen satte en stopper for boring efter olie og gas på land og i indre farvande. Og også på Djursland har borgere de seneste år været på mærkerne.

Her startede protesterne, da to virksomheder i 2016 søgte om at etablere flere havbrug ud for Djurslands kyster, og et nyt lovforslag skulle bane vejen for havbrug, som ikke tidligere ville kunne blive miljøgodkendt.

 

Fakta: Havbrug

Havbrug er meget store bure, der placeres ud for kysten til opdræt af fisk. Når fiskene fodres, siver en del af foderet gennem nettet og tilfører havet ekstra næringsstoffer. Det øger produktionen af alger og kan føre til iltsvind og fiskedød.

I juni 2017 blev en lov vedtaget, der gør det muligt at etablere nye havbrug med såkaldt ‘kompensationsopdræt af muslinger og tang’. Muslingerne skal bremse forureningen, men forskere er uenige om, hvor godt det vil virke.

Et enkelt af de foreslåede havbrug ved Djursland vil udlede cirka 100 tons kvælstof og 36 tons fosfor om året. Til sammenligning har Syddjurs Kommune oplyst, at det lokale renseanlæg, der behandler hele Ebeltofts spildevand, udleder fem tons kvælstof om året.

 

- Da vi så, at man ville til at anlægge og opskalere et industrielt havbrug her, blev vi rigtig forskrækkede. For vi så en trussel mod det havmiljø, der i forvejen er belastet over evne, og som også lider under udvaskning af næringsstoffer. Derfor var vi nogle stykker, der gik sammen og stiftede vi Havbrugsgruppen Ebeltoft, siger Thorkild Hansen, kontaktperson i gruppen.

Lovforslaget fik borgerne til at frygte en fremtid, hvor døde fisk skyller op på strandene, og det blå badeflag, som kendetegner rene strande, må tages ned. Protesterne fik hurtig stor tilslutning. Både Norddjurs, Syddjurs og Samsø kommuner kom på banen med officielle indsigelser mod projektet, og i flere kommuner blev sagen rejst i byrådene.

“Vi har et ansvar som borgere”

Havbrugsgruppen Ebeltoft er bare en af flere borgergrupper, der er aktive i sagen, og der er et tæt samarbejde på tværs af dem, understreger Thorkild Hansen, som mener, at det er alt for let bare at brokke sig uden selv at gøre noget.

- Vi har et ansvar som borgere. Ud af protesterne er der opstået små modstandsgrupper, og der er stadig nogle, der hver søndag tænder bål på kysten derude i protest. Det er en folkelig bevægelse, der virkelig har fået greb, siger han.

Trods modstanden blev lovforslaget vedtaget i juni 2017. Men for Havbrugsgruppen Ebeltoft er kampen ikke tabt, og der er flere klagesager i gang, blandt andet i EU.

- Det her er ikke bare en firkantet modstandskamp. Vi er ikke imod udvikling, men vi synes, at det er helt ude i hampen at starte en industriel fiskeproduktion op i havet, som svarer til tilstandene i landbruget for 50 år siden med bare at svine derudad, siger Thorkild Hansen.

- Vi er nødt til at passe på havets ressourcer. Både for næste generations skyld, men også for at passe på vores livsgrundlag, som turismen er en stor del af, siger han og henviser til, at Djurslands 250 kilometer lange kyststrækning hvert år tiltrækker tusindvis af besøgende, som holder 2500 personer beskæftigede og skaber en omsætning på to milliarder om året.

Blod på tanden

Underskriftindsamlinger og happenings er et af de midler, der ofte bliver brugt i kampen om at beskytte naturen. Mens man på Djursland tænder bål på stranden, har Red Byens Træer vakt opsigt i København ved blandt andet at binde ‘øjenbind’ på træer, der skal fældes, for at vise at de er ‘klar til henrettelse’.

 

Red Byens Træer
Ved at give fældningstruede træer øjenbind på og gøre dem ’klar til henrettelse’, skabte Red Byens Træer i 2015 opmærksomhed om sagen. Træerne står i dag stadig på Nørrebros Runddel (foto: Red Byens Træer)

 

Men meget af arbejdet foregår også på sociale medier. Det var her kampen startede for Sandra Høj, da hun for fem år siden opdagede, at store træer ved Dronning Louise Bro skulle fældes. Hun lod alarmen gå via Twitter og Facebook og fik hurtigt flere med i kampen.

- Det lykkedes os at bremse planerne. Og så fik jeg blod på tanden. Det har været en øjenåbner, hvor meget vi selv kan gøre, siger hun.

Det blev begyndelsen på Red Byens Træer og en blog, der følger træernes vilkår i hele byen. Også på dagen for vores besøg i Møllegade er den efter få timer opdateret med billeder af de nye træstubbe.

 

Det kan påvirke byen de næste 50 år, hvis man fjerner grundlaget for at der kan stå store, smukke træer. Vi skal være langt mere bevidste om at bevare de eksisterende træer
Sandra Høj, stifter af borgergruppen Red Byens Træer

Indsats har ført til træpolitik

Sandra Højs protester har gennem tiden reddet flere træer fra motorsaven og skabt lydhørhed på rådhuset. En af de dem, der har fået øjnene op for sagen, er Tommy Petersen, der sidder i Borgerrepræsentationen for de radikale.

– Jeg havde ikke set, hvor stort omfanget af træfældninger i byen var, før Red Byens Træer gjorde opmærksom på det. Jeg ved ikke, om forvaltningen overhovedet havde tal på det, før vi sammen gik dem på klingen, fortæller Tommy Petersen.

En opgørelse har vist, at der i perioden 2012-16 blev fældet over 1000 træer i København.

For tre år siden fik Tommy Petersen gennemført et forslag om en træpolitik for København. Siden er også vedtaget en plan om at plante 100.000 nye træer i byen frem mod 2025.

- Træpolitikken kom efter et samlet pres, der startede hos Red Byens Træer. Det har helt sikkert ændret den måde, man tænker træer ind i byen. Men vi har lige set, at man uden tilladelse har fældet en stribe gamle, bevaringsværdige træer ved Bispebjerg Hospital. Så vi er langtfra i mål endnu, siger han.

 

Det gør et enkelt bytræ for byen

Hvor stor forskel et enkelt bytræ gør for en by, kan man se på The New York City Street Tree Map, der er verdens mest detaljerede kort over bytræer. Her er alle træer registrerede med information om, hvor meget vand og luftforurening hvert enkelt træ absorberer, og hvilken økonomisk effekt det har for byen.

Kortet kan ses her


Sidste år blev Red Byens Træer hædret med Bytræprisen, som uddeles af Dansk Træplejeforening. Med den fulgte mange tilkendegivelser fra borgere og fagfolk, og mange vil gerne støtte økonomisk. Det har ført til overvejelser om et egentligt sekretariat.

- Der er flere end tidligere, der engagerer sig og skriver til os, når de kan se, at der bliver fældet træer. Det er virkelig godt. For det er gået op for folk, at de selv har et ansvar for at gøre noget. Og at de kan gøre noget. Det er jeg virkelig glad for. Det skal vi holde fast i. Træerne har ikke andre end os, siger Sandra Høj.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?