Nyt plastik hero image
Af
Nina Azoulay, journalist

Hvede, sukkerrør og palmeblade – sådan ser fremtidens plastik ud

Plastikposer, der kan komposteres med madaffald, og legoklodser lavet af sukkerrør. Det pibler frem med alternative materialer, der kan erstatte den fossile og oliebaserede plastik og løse udfordringerne med at håndtere de store mængder plastaffald. Både start-ups og globalt etablerede virksomheder arbejder med nye løsninger.

Tænk, hvis man bare kunne smide emballagen fra salat og kød med i biospanden til madaffald. Det lyder måske skørt. Men sådan ser virkeligheden måske snart ud. For det spirer frem med alternative og mere miljøvenlige materialer, der kan erstatte den fossile plastik, som vi i dag bruger til alt fra emballage, vandflasker og indkøbsposer til legetøj, møbler og interiør i biler og tog.

- Tiden for plastik er ved at rinde ud. Det kan de fleste se. Vi vil gerne erstatte den problematiske plastik med bæredygtige alternativer, siger Heidi von Bülow.

Hun er direktør og medstifter af virksomheden Maistic, der har specialiseret sig i produktion og udvikling af biobaserede og plastfri produkter og emballageløsninger, herunder forskellige certificeret komposterbare materialer og bioplasttyper.

 

Se, hvilke typer produkter Maistic fremstiller af komposterbare biomaterialer.

 

- Vi vil gerne vise, hvor meget de her materialer faktisk kan, siger hun og peger på hylderne bag sig.

De bugner af tandbørster, skuresvampe, fryseposer, køkkengrej og takeaway-emballage produceret i biobaserede og komposterbare materialer. Flere af produkterne er certificerede komposterbare, og målet er, at forbrugerne på sigt får mulighed for at kompostere fryseposer og andet emballage med madaffaldet.

- Vores bioplasttyper kan nedbrydes efter EU-standarder. Hele ideen er, at det ikke må skade naturen, når det benyttes som kompost, eller ende som mikroplast i vores drikkevand. Når det komposteres og bliver til biomasse, kan det bruges i vores varmeproduktion, men det kan også genanvendes, som man gør i blandt andet Tyskland, forklarer Heidi von Bülow.

EU: Flere nye materialer skal erstatte plastik

Maistic står ikke alene med dagsordenen om at tænke anderledes, når det gælder vores forbrug af plastik. I januar vedtog EU sin første plaststrategi. Den skal i hovedtræk føre til mindre plastaffald, mere genanvendelse og langt mere innovation på området.

Europæerne producerer hvert år 25 millioner ton plastaffald. Mindre end 30 procent af det genanvendes. I stedet ender store mængder som mikroplast i eller flydende affald i havene, hvor det tager livet af dyrene.

 

Fakta: EU’s plastikstrategi

Målet med EU’s plaststrategi er at al plastemballage frem mod 2030 skal være lettere at genanvende eller genbruge. Inden da skal alt plastaffald indsamles separat, så mindst 50 procent kan genanvendes.

Desuden skal der udvikles alternativer til oliebaseret plastik og investereres markant mere i genanvendelsesteknologi. Målet er at firedoble kapaciteten for genanvendelse i Europa, øge eksporten af teknologi på området og dermed mindske importen af fossil olie.

 

EU vil med den nye strategi ændre den måde, vi producerer og anvender materialer på og blandt andet satse mere på udvikling af nye materialer, der kan erstatte den problematiske plastik. Og flere virksomheder har alternative løsninger på vej.

I Aarhus har virksomheden Pond udviklet et biobaseret og bionedbrydelig materiale, der blandt andet kan bruges som en komposit til flyproduktion og tennisketchere, og et fiber-format, der bruges som fyld i bleer og hygiejnebind. Virksomheden har også udviklet en biobaseret og bionedbrydelig MDF-plade, der kan bruges i møbler og byggeri.

Legetøjsgiganten Lego har også taget de første skridt til at skifte den fossile plastik ud. De første klodser, der er lavet af en bioplast baseret på rørsukker, er allerede i handlen. I dag udgør de 1-2 procent af alt Legos plastlegetøj, men koncernen satte i 2015 en milliard kroner af til projektet og vil øge tallet gevaldigt.

 

Lego image
Buske og træer er de første af Legos klodser, der er fremstillet af biobaseret plast. De sendes i handlen i år.

 

Interessen vokser støt

Hos Maistic arbejder Heidi von Bülow på at få certificeret en helt ny resin – råmateriale – som introduceres på markedet senere i år. Resinen er baseret på hvedestrå og på anden generations bioplast, der laves på restaffald. Den kan ifølge Heidi von Bülow bruges til både formstøbning og sprøjtestøbning, og der kan laves blandt andet madkasser, drikkedunke, røreskåle, folie og film af den.

Maistics kunder tæller blandt andet Coop og Dansk Supermarked, og deres produkter er i handlen i både specialbutikker og supermarkeder i hele Norden, Island og senest også i Holland. Interessen for de plastfri materialer og deres muligheder vokser støt, fortæller direktøren.

- Det er både internationale distributører og produktionsvirksomheder, men også producenter der gerne vil have emballage til for eksempel fødevarer, legetøj og produkter til børn. Det her startede som en hjemmevirksomhed uden investeringer, og nu har vi investor og Vækstfonden med, og vi bliver kontaktet fra nær og fjern, siger Heidi von Bülow.

 

Farvel til plastik i detailhandlen?

Fra næste år bliver det helt slut med engangsbestik, sugerør, kopper og tallerkener i plastik i Supermarkedskæden Føtex. I stedet kommer engangsservice af bæredygtige og nedbrydelige materialer på hylderne.

Dagligvarekæden Lidl har også meddelt, at butikkerne i Danmark frem mod 2025 vil udskifte al plastikemballage med mere miljørigtige og genanvendelige materialer.

I Norge vil supermarkedskæden Meny fjerne al engangsplastik fra sine hylder inden for et år.

John Thøgersen
John Thøgersen
Professor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet

 

Del af en bæredygtig megatrend

De seneste år har der været stor opmærksomhed om særligt den plastik, der ender i havet. Det har gjort plastikken til en del af den bæredygtige megatrend, hvor både forbrugere og myndigheder har stigende fokus på udfordringerne ved plast, siger John Thøgersen, der er professor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet.

Når vi ser perspektiverne for plastaffald i havene, er der i den grad behov for nye løsninger, forklarer han.

- Det interessante bliver at se, hvor radikalt samfundet vil gå til værks – om industrien kommer et eventuelt forbud mod plastik i forkøbet. Jeg vil vove den påstand, at hvis ikke industrien selv er i stand til at gøre noget radikalt på relativ kort tid, som virkelig løser op for hovedproblemet med plastik i havene, så får vi et lovindgreb. Også selv om der er en stærk lobby imod det. For presset vil blive for stort. Påstanden om, at der inden for nogle år vil være mere plastik end fisk i verdens have, det er voldsomt, siger John Thøgersen og tilføjer:

- Dem, der faktisk har nye teknologier, som kan opnå de gode egenskaber fra plastikken og fjerne de dårlige sider af materialet, de har en god sag. Der er virkelig basis for at sådanne produkter kan slå an og rykke ved det hele.

Efterspørgsel fra udlandet

Danmark er i dag Maistics største marked, men Heidi von Bülow forventer, at virksomheden inden et år vil hente det meste af sin omsætning syd for grænsen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er et forbrugerkrav i forhold til sundhed og miljø, der driver vores vækst frem, siger Heidi von Bülow.

 

Produkter
Skuresvampe, tandtråd, takeaway-emballage, fryseposer og karklude er nogle af de biobaserede produkter, Maistic sælger i hele Norden, Island og Holland.

Hun håber, at EU’s plaststrategi vil gøre det nemmere for forbrugerne at orientere sig i de nye materialer. For i dag er der er meget fejlinformation om både plastik og om de alternative løsninger, og det gør det svært for både forbrugere og producenter at vælge de bedste løsninger.

- En del af EU-plaststrategien er arbejdet for internationale mærkningsordninger, så særligt forbrugerne bedre kan orientere sig og forstå de nye materialer – og også hvordan de affaldshåndteres. Det er et vigtigt arbejde, vi støtter op om, siger Heidi von Bülow.

John Thøgersen mener også, at der mangler en mærkningsordning i stil med Øko-mærket, som viser, hvilke produkter man kan stole på.

- Der mangler en blåstempling fra myndighederne. Det er komplekst for forbrugerne, fordi vi ikke kender de her materialer i forvejen. Og det kan også sagtens være, at nogle af de nye metoder slet ikke er gode. Men der kan myndighederne være med til at vise, hvilke alternativer der dur, siger John Thøgersen.