Stock market
Af
Nordea Invest

Hvad gør du med din investering, når aktiemarkederne falder?

Mange investorer får et chok, når aktiemarkederne pludselig tager et dyk, som de eksempelvis gjorde for nylig. Men vi må vænne os til hyppigere udsving, lyder det fra to investeringseksperter.

Andreas Østerheden
Andreas Østerheden
Investeringsstrateg i Nordea Invest

2017 blev et stærkt år på aktiemarkederne, hvor eksempelvis det amerikanske aktieindeks S&P 500, som omfatter 500 af de største amerikanske virksomheder, bød på næsten uafbrudte stigninger i alle 12 måneder.

- I godt et par år har investorerne været vant til, at det kun gik én vej, når de tjekkede deres depot: Op. De globale aktiemarkeder gav for eksempel lige i underkanten af et halvt års normalafkast alene i januar, siger Nordeas investeringsstrateg Andreas Østerheden.

I begyndelsen af februar slog månedens amerikanske jobrapport fast, at der var kommet så godt gang i økonomien, at efterspørgslen på arbejdskraft pressede lønnen mere opad end forventet. Det øgede investorernes forventninger til den fremtidige inflation, og renterne skød i vejret. Bekymringer om stigende renter lyste særligt klart på investorernes radar efter at være kørt hurtigt op siden midten af december.

- Når renten stiger, bliver det selvsagt dyrere for private og virksomheder at betale deres gæld, og det fik investorerne til at sælge ud. Samtidig havde mange investorer spekuleret i lav votalitet og dermed tjent penge, så længe der ikke var de store udsving på markedet. Da der så kom udsving, begyndte disse positioner at blive lukket ned. Alt i alt skabte det en kædereaktion, som fik markederne til at falde, forklarer Andreas Østerheden.

 

Jens Balle
Jens Balle
Rådgiver og forfatter (foto: Frank Cilius)

Følelserne spiller ind

Senere meddelte USA’s præsident Trump, at han ville indføre ekstra told på en lang række importvarer. Det skabte frygt for en global handelskrig og har efterfølgende virket som endnu en stopklods for investorerne.

Selvom den globale økonomi generelt er god, blev markederne altså påvirket af frygt, uklare forventninger og følelser. Og det er helt normalt, konstaterer Jens Balle, som er selvstændig rådgiver med mange års erfaring fra den finansielle sektor og forfatter til bogen ”Hulemænd i habitter”, der handler om adfærdsøkonomi.

- Uanset, om man er privat eller professionel investor, er der i høj grad følelser i markedet. Alle sigter efter at købe billigt og sælge dyrt, så de kan tjene penge. Men følelser får os ofte til at gøre det modsatte, siger han og uddyber:

- Selvom vi bliver glade for en gevinst, så er udslaget på følelsesbarometeret dobbelt så stort, når vi taber, og det påvirker den måde, vi agerer på.

 

Vi må vænne os til udsving

På aktiemarkederne kom den fælles tilbageholdenhed til udtryk mandag den 5. februar, hvor S&P 500 faldt 4,1 procent på en enkelt dag. Samme dag faldt det ledende amerikanske industriindeks, Dow Jones, 4,6 procent, hvilket var det største fald målt i procent på en enkelt dag i knap syv år.

Dagen efter kunne rystelserne fra den amerikanske aktienedtur mærkes i Danmark, der vågnede op til et fald på det ledende danske aktieindeks C25 på 3,6 procent.

- Det er ganske naturligt i markedssammenhæng, at danske og europæiske aktiekurser følger de amerikanske tendenser, når der er salgspres, siger Andreas Østerheden.

Efter et par timer var faldet på det danske marked reduceret til 1,4 procent, og generelt er der ingen grund til bekymring, mener Nordeas investeringsstrateg.

- Det pludselige dyk i februar skyldtes det, vi kalder en teknisk korrektion, som handler om, at markederne skal tilpasse sig en ny situation. Det er ikke et fundamentalt drevet fald, for grundlæggende går det godt i den globale økonomi. Vi befinder os i den sidste fase af det økonomiske opsving, og her er det helt typisk at udsvingene bliver lidt hyppigere. Det har simpelthen været unormalt, at vi har haft så lave udsving, konstaterer han.

 

Markedernes psykologi
Markedernes psykologi, © "Hulemænd i habitter" af Jens Balle

Invester og kig væk

De to eksperter er enige om, at man som investor skal have is i maven og holde fast i sin investeringsstrategi, selvom der sandsynligvis kommer flere bump på aktiemarkederne den kommende tid.

- Vi har en psykologisk tendens til at tro, at det, der lige er sket, snart sker igen. Det har sjældent hold i virkeligheden, men det påvirker alligevel, hvordan vi tænker og handler, forklarer Jens Balle og fortsætter:

- Hvis jeg skal give et godt råd, vil jeg læne mig op ad de to Nobelprisvindere i økonomi Daniel Kahneman og Richard Thaler, som siger, at som investor bør man investere og så kigge væk, indtil man skal bruge pengene. Fordi man bliver alt for påvirket af alt det man hører og læser om markedet. Mange analyser slår fast, at det handler om at være investeret på langt sigt, siger han.

Tid til at rebalancere

Andreas Østerheden fortæller, at Nordea for nyligt er kommet med en anbefaling til sine investorer om at øge deres andel af aktier. Det sker på baggrund af optimismen i den globale økonomi, som afspejler sig i højere forventninger til virksomhedernes indtjening. I stedet for at forvente, at aktier giver et afkast på 6-12 procent hen over de kommende 12 måneder, forventer Nordea nu et aktieafkast på 10-15 procent det næste år.

- Man skal huske, at aktier er en langsigtet investering. Det værste, man kan gøre, er at gå i panik, når aktierne falder, for så risikerer man at sælge på et ufordelagtigt tidspunkt, siger han og opfordrer til, at man i stedet benytter udsvingene til at rebalancere sin portefølje.

Samme råd lyder fra Jens Balle, som forklarer, at rebalancering går ud på føre sin portefølje tilbage til udgangspunktet.

- I sin strategi beslutter man eksempelvis, at aktier skal udgøre 50 procent af værdien i ens portefølje, mens 50 procent består af andre investeringer. Hvis aktier er faldet, udgør de en lavere procentdel af værdien, og derfor køber man flere aktier – selvom det måske føles unaturligt – så de igen udgør halvdelen af porteføljens værdi, forklarer Jens Balle.

Er aktierne derimod steget, sælger man ud, så man kommer tilbage til udgangspunktet på 50 procent.

- Det er bevist, at man ved at rebalancere optimerer sit afkast og samtidig reducerer sin risiko markant, forklarer han.