stop
Af
Outi Rönnqvist og Catrine Mark

Hvad betyder det, når en aktie sættes ’på hold’ i en fond?

Nordea Invest kan vælge at sætte en given aktie "på hold" eller i karantæne, imens man afventer virksomhedens udredning eller løsning på udfordringen, de er kommet i. De kunne være en etisk udfordring eller ved mistanke om noget kriminelt. Det betyder helt konkret, at forvalterne i fonden(e) kan beholde eller sælge aktierne – de kan dog ikke købe flere. Det kan ske i alle vores fonde, men sker oftest i vores Stars-fonde - i det deres særlig bæredygtige profil kræver hurtigere handling end i en almindelig fond.

Stars-fondenes formål er at investere i virksomheder, der kombinerer både lovende økonomiske vækstudsigter og ekspertise inden for samfundsmæssige forhold.

For at opnå dette analyseres investeringsemnerne grundigt. Både fra en traditionel økonomisk vinkel, såsom aktiekurs og afkast. Samt fra en bæredygtighedsvinkel med fokus på miljømæssige og sociale forhold, og hvordan virksomheden styres (ESG-faktorer).

Efter en intern vurdering baseret på flere forskellige kilder får virksomhederne til sidst en bæredygtighedskarakter, hvorefter de enten inkluderes i eller ekskluderes fra Stars-fondene.

 

Løbende dialog

Hvis der eksempelvis sker noget, som påvirker virksomhedens bæredygtighedskarakter, engagerer vores analytikere sig aktivt i en dialog med virksomheden for at finde ud af, hvad der er sket og hvilke foranstaltninger virksomheden er villig til at tage for at forhindre en gentagelse.

Under denne dialog er det muligt at sætte investeringerne i den pågældende virksomhed i bero for at få mere tid til at interviewe de involverede parter og danne sig det bedst mulige overblik over situationen.

Stars-fondene følger en klar proces

For Stars-fondenes investorer betyder det, at deres investering ikke ’blot’ bliver forvaltet ud fra et finansielt synspunkt. Men i høj grad også fra et bæredygtighedssynspunkt.

Når man investerer i globale virksomheder, betyder det eksempelvis, at uforudsete ting vil kunne forekomme. Og når, der sker noget, så er der i Stars-fondene en klar proces og et dedikeret team af fagfolk til at løse problemet.

 

Altid i investorernes bedste interesse

Nordea Invest er uafhængig, på trods af navnet og vores tætte og værdsatte samarbejde med Nordea Bank. Det betyder blandt andet, at vi skal handle i investorernes bedste interesse. Af samme årsag følger teamet for ansvarlige investeringer altid den samme, etablerede procedure for aktivt ejerskab – og det gælder naturligvis for alle selskaberne i Stars-fondene.

Da Panama-papirerne ramte Nordea Bank, gik teamet for ansvarlige investeringer således i dialog med Nordea Bank-ledelsen – blandt andet for at forstå, hvad der reelt set var fakta bag nyhederne, hvor store og systemiske problemerne var og hvilke tiltag, der skulle tages fremadrettet.

I Stars-fondene blev Nordea-aktien efterfølgende sat i bero i seks måneder baseret på Panama-papirernes oplysninger om skatteunddragelse. I denne periode vurderede teamet for ansvarlige investeringer løbende fremskridtene, indtil det blev vurderet, at aktien igen kunne frigives.

Senest er Facebook aktien blevet sat på hold (i Nordea Invest Global Stars) samt Danske Bank aktien (i Nordea Invest Nordic Stars).

Netop denne grundige proces følger vi med alle de virksomheder, der indgår i vores Stars-fonde.

Hvordan kan jeg se, om en aktie er sat i bero?

Det er ikke muligt at se på fx beholdningslisten, hvorvidt en aktie er sat "på hold". Heller ikke i listen over beholdninger på vores hjemmeside. De fleste tilfælde vil dog som oftest blive kommunikeret på Twitter og i pressemeddelelser på Nordea.com. Er man i tvivl, kan man forespørge hos Nordea Invest i en mail.

Hvad sker der bagefter?

Når sagen er lukket, bliver aktien enten frigivet igen – eller det besluttes at sælge alle aktierne i den pågældende virksomhed.

En beslutning om at sælge en aktie helt ud af fonden bliver typisk revurderet en til to gange om året medmindre virksomheden anses for uforbederlig eller på anden måde HELT er fravalgt til Nordeas fonde (se exclusion list her).

Hvorfor udelukker I ikke bare straks?

Salg og/eller total udelukkelse er således altid den sidste udvej for os som investor med ansvar for milliarder af opsparingskroner. De færreste virksomheder ønsker at være "uansvarlige" med vilje eller for evigt, og netop via dialog og løbende påvirkning af virksomheden har vores team for ansvarlige investeringer opnået de bedste resultater, når det handler om at få en virksomhed til at ændre spor og forbedre ESG processer.

I bedste fald har vores engagement og dialog med en virksomhed ikke bare givet vores investorer muligheden for et bedre afkast, men også haft en samfundsgavnlig effekt på fx miljø/klima eller menneskerettigheder. Uden denne påvirkning og pres fra investorerne var virksomheden i værste fald fortsat i samme spor.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?