India
Af
Lasse Karner

Gigantisk indisk skattereform godt fra start

På få måneder er millioner af virksomheder blevet sluset ind i Indiens nye skattesystem. Det er starten på et indre indisk marked og et opgør med landets byzantinske skatteregler. Overgangen har været mindre smertefuld end frygtet.

Panik før lukketid, vold i gaderne og en økonomi i frit fald. Advarslerne var mange og højlydte i dagene op til Indiens største skattereform i landets 70 års lange historie. Og ikke helt uden grund. Der er ingen garantier, når en nation med over en milliard indbyggere foretager gennemgribende ændringer i den måde stat, borgere og erhvervsliv interagerer.

Nødvendigheden af en skattereform var der dog aldrig debat om. Beskatning af varer og tjenesteydelser har længe hæmmet Indiens økonomiske udvikling. Et virvar af forskellige regler i landets mange delstater har været en kilde til forvirring, bureaukrati og korruption. Og at gøre forretning på tværs af det kontinentstore land har traditionelt været en pinefuld langsom – og ofte dyr – proces.

Kludetæppet af love har betydet, at varer på vej fra en indisk delstat til en anden er blevet pålagt nye skatter og afgifter ved hver regional grænseovergang. Vel at mærke i et land med 29 delstater og syv såkaldte unionsterritorier. Til stor gene for både lokale og udenlandske erhvervsdrivende og i den sidste ende for den indiske forbruger. Skiftende regeringer har i årtier forsøgt at finde en mere logisk løsning. Hver gang er det endt i en politisk blindgyde, hvor de to største partier i det indiske parlament har blokeret modpartens lovforslag. Indtil nu.

Der findes 500 forskellige slags skatter. I dag slipper vi af med dem. Fra Ganganagar til Itanagar og Leh til Lakshadweep er det nu én nation, én skat.
Indiens Premierminister, Narendra Modi

Største skattereform i 70 år
Da klokken slog midnat, og den 30. juni blev til den 1. juli, trådte den mest gennemgribende indiske skattereform siden 1947 i kraft. Ved den lejlighed havde premierminister Narendra Modi inviteret ledende forretningsfolk og politikere til at deltage i en symbolsk midnatssession i landets parlament for at fejre begivenheden. En lignende samling fandt sted, da Indiens forfatning blev til virkelighed.

- Vare- og tjenesteskatten vil gøre Indiens mange delstater til et fælles marked, lød det fra premierministeren.

Han kom til magten i 2014 efter en valgkamp, hvor han lovede at rydde op i det indiske bureaukrati og tiltrække flere investeringer til landet. Siden har han haft svært ved at få gennemført sin politik på grund af modstand i det ene af parlamentets to kamre. Men vigtige valgsejre i indiske delstater har været med til at bane vejen for reformen.

- Der findes 500 forskellige slags skatter. I dag slipper vi af med dem. Fra Ganganagar til Itanagar og Leh til Lakshadweep er det nu én nation, én skat, triumferede han fra talerstolen.

Narendra Modis politiske sejr har været en bitter pille at sluge for Indiens største oppositionsparti, Kongrespartiet, der fremsatte et lignende lovforslag tilbage i 2006. Dengang var Modi i oppositionen og modarbejdede forslaget fra sin post som førsteminister i delstaten Gujarat. Kongrespartiets ledelse valgte da også at boykotte midnatsceremonien i parlamentet. Reformen var hastet igennem og mangelfuld, lød kritikken fra partiet og dets støtter. Begge dele kan der være noget om.

En kamp mod uret for millioner af virksomheder
Intense forhandlinger mellem centralregeringen og de enkelte delstater gjorde, at nye skattetakster først blev offentliggjort få måneder før reformen trådte i kraft. I enkelte tilfælde blot dage inden eller endda først efter den 1. juli. For de mange millioner virksomheder berørt af ændringerne, har det været en kamp mod uret at finde rundt i de nye regler og blive registreret i tide.

I alt er 1.200 varer og tjenesteydelser blevet inddelt i grupper med hver sin skattetakst. Dem er der fem af på henholdsvis 0%, 5%, 12%, 18% og 28%. Fødevarer som grøntsager og mælk samt services inden for sundhed og uddannelse beskattes ikke, mens for eksempel køleskabe og smykker havner i den dyre ende. Dertil kommer diverse undtagelser til de fem hovedgrupper.

Ikke overraskende har det ført til forvirring om, hvilke produkter og ydelser der hører hjemme i hvilke grupper. Så til trods for tydelige forbedringer er regeringens slogan om én nation, én skat noget af en tilsnigelse.

Fakta: Indiens skattereform
- Den 1. juli trådte Indiens nye skattereform i kraft. Den beskatter varer og tjenesteydelser med henholdsvis 0%, 5%, 12%, 18% og 28%. De fleste fødevarer fritages, mens ting som elektriske apparater og smykker pålægges 28%. En flybillet beskattes eksempelvis med 5%, juice med 12% og tandpasta med 18%. Derudover findes der en række undtagelser. Guld beskattes for eksempel med 3%, mens der lægges 15% oven på den højeste skattesats for luksusvarer som tobak og sportsbiler.

- I alt er omkring 1.200 varer og tjenesteydelser inkluderet. Før de nye takster blev offentliggjort, frygtede mange, at reformen ville føre til inflation og en økonomisk opbremsning. Det har endnu ikke været tilfældet, og de fleste eksperter vurderer, at tiltaget vil føre til en markant økonomisk vækst.

- Skatterne opkræves i delstaterne, medmindre varen eller ydelsen krydser regionale grænser. I de tilfælde står centralregeringen for opkrævningen. Skatterne betales, hvor varen eller ydelsen forbruges, og ikke hvor den produceres. Derfor har centralregeringen lovet at kompensere delstater med omfattende produktion. En online skatteportal er blevet udviklet til at administrere hele processen.  

- Arbejdet med at udforme en national model for beskatning af varer og tjenesteydelser kan føres helt tilbage til 1986, men er intensiveret de sidste ti år. Sidste sommer lykkedes det regeringspartiet BJP at få godkendt lovteksten i det indiske parlament. Efterfølgende forhandlede centralregeringen med delstaterne om detaljerne inden for lovens rammer.

Ny digital infrastruktur deler vandene
Et andet kritikpunkt har omhandlet den digitale infrastruktur. Den er nyudviklet og skabt af softwaregiganten Infosys. Over syv millioner firmaer er omfattet af den nye lov. Alle er blevet pålagt at oprette sig som brugere i den nye online skatteportal.

For mange af dem har det været et første møde med den digitale virkelighed. Også IT-sikkerhed og hele systemets holdbarhed har været til debat. Platformen skal kunne håndtere enorme mængder af data fra de mange brugere, der også tæller et hav af forskellige offentlige institutioner.

- Modi har gjort det til en prioritet at digitalisere Indien. Helt ud i landsbyerne. Hans fokus er på at afskaffe Indiens sorte økonomi. Skattereformen er en af de knapper, han trykker på for at tage livet af den del af økonomien, siger Rakhee Bhagchandani, Associate Vice President i den indiske bank ICICI.

Det har samtidig betydet, at mange af Indiens mindste virksomheder har fået en mere officiel status og dermed nye muligheder.

- Der er en forståelse for, at når man begynder at bruge bankoverførelser og registrere flere data online, så stiger ens kreditværdighed. Det giver adgang til lånetyper for et enormt stort segment, der før var afskåret fra at låne fra officielle kanaler, forklarer Ashish Sharma, finansdirektør for firmaet Aye Finance, der yder lån til småvirksomheder med under ti ansatte.

Optimismen blomstrer
Også for de multinationale selskaber giver skattereformen grund til optimisme. De fleste eksperter er enige om, at den har gjort Indien endnu mere interessant for internationale virksomheder og investorer og forbedret landets globale omdømme.

Udenlandske investeringer i Indien er allerede på sit højeste nogensinde. Det gavner fremstillingssektoren og skaber flere arbejdspladser til landets unge arbejdsstyrke. Samtidig giver de ekstra skatteindtægter mulighed for at gennemføre tiltrængte offentlige investeringer og på den måde sætte yderligere skub i økonomien.

- Sundhedsydelser og uddannelse er primært finansieret af offentlige midler i Indien, og der er et enormt behov for en opgradering. Det samme gælder for infrastruktur. De offentlige investeringer i Indien halter bagefter, og med større skatteindtægter kan de stige igen og være med til at styrke økonomien markant, siger Raghbendra Jha, professor i økonomi ved Australian National University.

I hvor stort omfang skattereformen vil komme til at gavne den indiske økonomi, findes der mange bud på. Indiens finansminister vurderer, at BNP vil vokse med to procentpoint, mens en undersøgelse lavet af indiske National Institute for Public Finance and Policy forudser en stigning på omkring det halve.

I begge scenarier er der tale om et gevaldigt boost til en økonomi, der i forvejen voksede med over syv procent sidste år. Så der er uden tvivl meget at hente ved at gøre det nemmere at handle inden for landets grænser, lyder det fra professor Raghbendra Jha fra Australian National University.

- Studier har vist, at i Indiens tilfælde er intern liberalisering vigtigere end ekstern. At nedbryde barriererne for handel inde i landet vil give en langt større økonomisk gevinst end at sætte tarifferne ned i forhold til resten af verden, siger han.

Indien lægger dog fortsat placeret i bunden af de globale lister, der måler graden af bureaukrati og korruption på landeplan. Det vil skattereformen næppe kunne ændre på alene. Men to måneder efter reformen blev indført, er den mest markante kritik aftagende.

- Indien er et stort land, så selvfølgelig er der blandede følelser, hvor nogle er glade og andre ikke er, men alt i alt er implementeringen gået over al forventning. Der har ikke været tegn på oprør eller kaos på gadeplan, selvom der har været forvirring hos nogle virksomheder, siger Rakhee Bhagchandani fra ICICI.