Bunke af gamle telefoner
Af
Nina Azoulay, journalist

Fra it-skrot til et marked i vækst: 
”Der er kæmpe konkurrence”

Vi skifter computer, mobiltelefon og tøj ud langt oftere end tidligere, og det har sat gang i et spirende marked for reparation og upcycling af kvalitetsprodukter, og renoveret it-udstyr sælges nu side om side med ‘fabriksfriske’ maskiner. Vi har mødt en af de virksomheder, hvor den øgede interesse for upcycling kan aflæses direkte på en vækstende bundlinje.

Peter Hemicke
Peter Hemicke
Administrerende direktør i Tier1Asset

Rynkede bryn og dyb skepsis. I mange år var det, hvad Peter Hemicke blev mødt med, når han var til middagsselskab og skulle fortælle, hvad han beskæftiger sig med.

– Det var holdningen, at det her var affald. It-skrot. At det ikke har nogen værdi. Men det har ændret sig fuldstændig, fortæller han.

Peter Hemicke er administrerende direktør i Tier1Asset – en virksomhed, der er specialiseret i refurbishment: Upcycling af it-udstyr. Han mærker tydeligt, at interessen for upcycling er vokset enormt de seneste år, og at markedet vokser med.

I fabrikshallen i Allerød transporterer et summende samlebånd computer efter computer ind til upcycling. Tier1Asset renoverer og genbruger årligt 250.000 enheder – fra laptops og stationære computere til printere og mobiltelefoner. Det forventer Peter Hemicke vil vokse til 750.000 enheder årligt inden for 3-5 år.

 

 

Det skyldes dels en stigende interesse for upcycling generelt, og dels et nyt partnerskab. For virksomheden har indgået en historisk aftale med den globale it-distributør Ingram Micro, der betyder, at Tier1Asset som de første får lov at sælge upcyclede computere side om side med fabriksnyt it-udstyr.

– Det er en banebrydende aftale. Det er det første genbrugsprodukt, som Ingram Micro tager ind i sit sortiment. Vi er meget stolte over det. Årsagen til at de går ind i det her, er at upcycling-markedet stiger nu, siger Peter Hemicke.

Ingram Micro sælger cirka hver tredje pc i USA og er en af verdens største distributører på it-området med en årlig omsætning på cirka 42 milliarder dollars.

99 procent kan genvindes

Tier1Asset opkøber brugt it-udstyr fra større virksomheder, og cirka 90 procent af maskinerne kan renoveres og sælges igen. De sidste 10 procent sendes til genanvendelse hos Stena i Sverige.

– Af den samlede afhænding kan vi genvinde, upcycle og recycle 99 procent af 100 kilo. Så der er ét kilo, vi ikke kan genanvende. Det er der, jeg tror, at verden kommer til at havne, og spørgsmålet er, om vi kan genbruge den ene procent. Om det kan betale sig rent økonomisk og ‘effort-mæssigt’, siger Peter Hemicke.

At markedet for refurbishment vækster så voldsomt, som det gør, skyldes ifølge Peter Hemicke især et markant prisfald på it-udstyr de seneste 10-15 år. Det får os til at skifte til nye modeller langt hurtigere, i stedet for at reparere dem vi har. De maskiner, Tier1Asset opkøber, har en værdi, indtil de er cirka 15 år. Alligevel afhænder virksomhederne dem typisk efter 2-4 år for at skifte til nyt udstyr.

– Priserne i markedet har gjort, at vi har sådan en forretning med upcycling, fremfor at man genbruger det internt. Og der er kæmpe konkurrence. Det er et marked, der er ved at konsolidere sig, siger Peter Hemicke.

 

Når en computer renoveres hos Tier1Asset, bliver al data slettet, og enheden renses, opgraderes og sælges med fornyet garanti. Maskinen får måske en anden harddisk, skærm, tastatur eller batteri, og der installeres styresystemer med gyldige licenser.
Når en computer renoveres hos Tier1Asset, bliver al data slettet, og enheden renses, opgraderes og sælges med fornyet garanti. Maskinen får måske en anden harddisk, skærm, tastatur eller batteri, og der installeres styresystemer med gyldige licenser.

Mainstream-forbrugeren er også på vej

Refurbishmentvirksomheden er ikke den eneste, der mærker en stigende interesse for upcycling og ser vækstkurverne gå til vejrs. I Eskilstuna vest for Stockholm ligger verdens første upcycling-shoppingcenter – ReTuna Återbruksgalleria. Her er alle varer i centrets ni butikker enten recyclede, upcyclede eller renoverede, ligesom centrets café og restaurant kun sælger økologisk og bæredygtigt produceret mad.

ReTuna åbnede i 2015 og drives af det kommunalt ejede miljøcenter Eskilstuna Energi og Miljø i forlængelse af byens genbrugsstation. I starten bestod kunderne hovedsageligt af loppemarkedsgængere og et i forvejen flittigt ‘recycler-klientel’. Men nu er ReTuna begyndt at få fat i et mere ‘mainstream’-publikum, og i december kom flere for at købe julegaver i centret, fortæller centerleder i ReTuna Anna Bergström.

 

Mere upcycling og reparation

Over hele verden spirer tiltag frem, der skal forlænge enkelte produkters levetid.

Svenske Nudie Jeans har siden 2010 tilbudt gratis reparation af deres cowboybukser. Brandet har i dag 19 repair shops over hele verden.

I flere lande forsøger man også politisk at øge incitamentet til at forlænge produkters levetid. I Sverige har regeringen indført momsreduktion på reparationer, som en del af Finansloven 2017.

 

Omsætningen i centret er vokset støt, og hun forventer at fordoble det daglige besøgstal på 700 i løbet af de næste to år.

– Jeg tror, at vi i fremtiden – måske om bare fem år – vil se adskillige flere upcycling-centre, både her i Sverige og i udlandet. Vi har haft besøg af delegationer fra næsten samtlige europæiske lande, fra USA og Canada og fra Asien og Afrika. Så jeg tror, at der er flere ReTunaer på vej, siger Anna Bergström.

ReTuna samarbejder også med den lokale højskole om at tilbyde kurser i genbrugsdesign, upcycling og reparationsværksteder, hvor man kan lære at fikse alt fra brødristere, lamper og cykler til møbler, tasker og tøj.

– I dag er det ofte dyrere at få repareret noget, end at købe nyt. Derfor er en af de ting, vi satser på, bedre kommunikation om, hvorfor mange nye produkter er så billige. Vi vil gerne have folk til at købe varer af bedre kvalitet, for det holder længere og kan bedre repareres, siger Anna Bergström.

For ReTuna er målet at reducere den samlede mængde affald. Det er ikke sket endnu. Men mængden af produkter, der genbruges eller genanvendes er steget, fortæller Anna Bergström.

 

Elektronikaffald og refurbishment

Elektronikaffald indeholder farlige stoffer som bly, kviksølv og cadium.

Miljøbelastningen ved deponering og forbrænding er større end for husholdningsaffald. Væksten i elektronikaffald er ca. fire gange større end for husholdningsaffald.

Ifølge Tier1Assets beregninger skånes miljøet for en udledning på cirka 36.000 tons CO2 for de cirka 250.000 enheder, virksomheden årligt upcycler – svarende til den årlige klimabelastning for ca. 3000 danskere.

 

 

Anna Bergstrøm
Anna Bergstrøm
Centerleder i ReTuna, der er verdens første upcycling-shoppingcenter

It-producenterne er ‘med på den’

Hos Tier1Asset mærker Peter Hemicke, at de førende it-producenter begynder at ændre holdning til upcycling.

– I starten mærkede vi modvilje fra producenterne. De mente, at vi tog markedsandele. Men det har ændret sig med den nye aftale med Ingram Micro. De har talt med producenterne, som har nikket ja og sagt at det er en god idé, siger han.

Producenterne har opdaget, at et upcyclet produkt ikke nødvendigvis konkurrerer med brandets nyeste modeller, men derimod med de lidt billigere produkter af dårligere kvalitet. På den måde kan et kvalitetsmærke potentielt brede sig over en større del af markedet.

Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før det bliver et krav fra kunderne, at de kan vælge upcyclede produkter, påpeger Ole Storm Jørgensen, der er lektor ved Erhvervsakademiet Dania og ekspert i forbrugeradfærd.

 

I ReTuna sælges alt fra reparerede vaskemaskiner, renoverede sofaer og brugte byggematerialer som døre og mursten, men også reservedele fra brugte fjernsyn og computere, så man kan reparere det udstyr, man allerede har.
I ReTuna sælges alt fra reparerede vaskemaskiner, renoverede sofaer og brugte byggematerialer som døre og mursten, men også reservedele fra brugte fjernsyn og computere, så man kan reparere det udstyr, man allerede har.

– Vanens magt er enorm i det her. Jeg tror, at de fleste i dag vil korse sig, hvis de ser nogen smide glas eller batterier i dagrenovationen. For der er sket en mental forandring hos os. Men det er først, når du netop tænker ‘ups’, at forandringen er sket. Og der har været en form for inkubationstid i samfundet omkring genanvendelse og reparation. Men det er begyndt at give mening for den enkelte forbruger nu, siger han og uddyber:

– Det vil sandsynligvis blive et efterspørgselskrav, hvor kunderne vil vide, om man har et fornuftigt forhold til miljø, og et fornuftigt system til at samle sine produkter op igen, når de er slidt op.

For Peter Hemicke er udviklingen indenfor upcycling tydelig, når han kigger i ordrebogen. Men han mærker det også, når han sidder ved middagsselskaber og skal fortælle, hvad det er for en virksomhed, han er direktør for. De rynkede bryn og uforstående forestillinger om it-skrot er væk.

– Nu er jeg ikke længere ham, der sælger brugte computere. Jeg er ham, der laver upcycling, fortæller Peter Hemicke.

 

Omtale af selskaber og fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

 

Brug og smid væk

En rapport fra Miljøstrategisk Årsmøde 2017, hvor forskere og rådgivere drøfter veje til et bæredygtigt samfund, viser, at vi i dag udskifter produkter langt hurtigere end for 20 år siden.

Husholdningsapparater skifter vi efter 6-8 år mod 10-12 år i 1997. Fjernsynet skiftes efter 5 år mod tidligere 10 år, og mobiltelefonen inden for 3 år.

Samtidig bruger vi færre penge på reparation af husholdningsapparater. En dansk husstand brugte i 1997 gennemsnitligt 250 kroner årligt. I 2015 var tallet 20 kroner.