Loading

0:00/0:00

Af
Nina Azoulay, journalist, og Thomas Jensen (video)

Fossile brændsler: “De, der sidder tilbage med kulaktierne, bliver sorteper”

Investorer risikerer at brænde fingrene på såkaldte ‘stranded assets’ som kul og olie, der falder i værdi. Det er ikke et spørgsmål, om kulaktierne bliver værdiløse, men snarere et spørgsmål om hvornår, lyder det fra tænketanken Carbon Tracker Initiative.

I oktober gik et kulmine-selskab i den amerikanske stat Tennessee konkurs. Det er den anden amerikanske kulmine, der går fallit under Donald Trumps ellers kul-venlige regering, og det er den femte kul-konkurs i USA på bare tre år.

Mere end en fjerdedel af de amerikanske kul-selskaber forventes at lukke indenfor de næste 12 år, påpeger analytikere ifølge CBS News. Konkurrencen fra andre energiformer er en af de afgørende faktorer for kul-konkurserne, mener flere forskere.

Interessen for grønnere energiformer ses blandt andet i Californien, der for nyligt har vedtaget at staten fra 2045 ikke længere må benytte energi fra kulkilder. Her er gas- og el-selskabet PG&E i gang med at erstatte tre naturgas-fabrikker med kæmpe batterier, der kan lagre energi fra blandt andet solceller og vindmøller.

Den udvikling forventes der at komme fart under de kommende år. Og det betyder, at kulminer, olieselskaber og andre virksomheder, der er baseret på fossile brændsler, vil miste værdi som aktiver. Der vil med andre ord blive tale om såkaldte ‘stranded assets’.

Kulminer mister hurtigt værdi

  • En dugfrisk rapport fra tænketanken Carbon Tracker Initiative viser, at det i 2030 vil det være billigere at bygge nye anlæg til vedvarende energi end fortsat at drive 96 procent af verdens eksisterende og planlagte kulminer.
  • Her fremgår det, at Kina kan spare 389 milliarder dollars ved at allerede nu at lukke miner fremfor at fortsætte ‘business as usual’. EU kan spare 89 milliarder dollars, og USA 78 milliarder dollars.
  • I rapporten advares der om, at investorer risikerer at sidde tilbage med ‘stranded assets’ – særligt i EU og USA – da kulminer her kan ende med at skulle lukke, hvis ikke de kan få statsstøtte eller får udskudt nye miljøkrav.

Kilde: Carbon Tracker Initiative

Udvindingen af både kul, olie og gas fra undergrunden fortsætter verden over. Men ifølge FN’s Klimapanel og Det Internationale Energiagentur bør mindst to tredjedele af de kendte reserver af fossile brændsler blive i undergrunden af hensyn til klimaet. For brændes det hele af, vil temperaturen på Jorden stige så meget, at det vil føre til katastrofale ændringer i klimaet.

Men bliver de fossile reserver i undergrunden, bliver selskabernes værdi ikke realiseret. Og det kan derfor blive en tvivlsom forretning at sætte penge i fossile energiselskaber.

Graf
Kilde: UCL

Kun et spørgsmål om tid

Ifølge tænketanken Carbon Tracker Initiative, der beskæftiger sig med klimaforandringernes effekt på finansielle markeder, er der i dag generelt enighed om, at fossile brændsler indenfor en overskuelig fremtid ikke længere vil kunne levere et økonomisk overskud. Og det er ikke et spørgsmål, om det sker, men snarere hvornår det sker, forklarer senioranalytiker Andrew Grant fra Carbon Tracker Initiative.

Carbon Tracker Initiative begyndte i 2012 at regne på, hvor store verdens olie- og gas-reserver er, og hvor meget CO2 der kan udledes i atmosfæren, hvis man skal holde den globale temperaturstigning indenfor grænsen af de internationale aftaler.

- Når man regner videre på det regnestykke, kan man se, at olie- og gas-reserverne er tre-fem gange så store, som den mængde fossile brændsler vi kan brænde af, hvis vi skal holde os under grænsen. Det overskud kaldes en ‘carbon bubble’. Det er ikke det samme som en finansiel boble, men det viser med al tydelighed, at der er mere, end vi kan bruge, siger Andrew Grant.

Paris-aftalen

  • Paris-aftalen blev vedtaget i Frankrig i december 2015, hvor stort set alle verdens lande for første gange blev enige om en ambitiøs plan for klimaets fremtid – om i fællesskab at dæmme op for udledningen af CO2 og menneskeskabte klimaforandringer.
  • Aftalen indebærer, at den gennemsnitlige temperaturstigning skal holdes under to grader, allerhelst må temperaturen ikke stige med mere end 1,5 grader. Målet er at alle lande reducerer deres CO2-udslip.

Kilder: DR og BBC

Carbon Tracker Initiative påpeger i en rapport, at planlagte investeringer i olie- og gas-projekter frem mod 2025 til en værdi af mere end 2 billioner dollars risikerer at blive overflødige, hvis verdens regeringer følger de mål, verdenssamfundet tilsluttede sig med Paris-aftalen i 2015. Globale olie-mastodonter som Exxon, Shell og Total risikerer at miste 40-50 procent af deres samlede budget på udvikling af olie- og gasfelter, som der ikke bliver brug for i fremtiden.

Interessen for Carbon Tracker Initiatives arbejde har fra investorernes side være overvældende, fortæller Andrew Grant.

- Investorerne værdsætter den finansielle risiko, men nu ser de også en gavnlig effekt af at gøre noget for klimaet. Og flere og flere får øjnene op for det. Der er stadig delte meninger, men de fleste har efterhånden forstået, at klimarisikoen er overhængende. Et stort antal virksomheder indregner risiko for deres virksomhed på det her område. Nogle underspiller det og prøver at få det til at se bedre ud. Men der er stort pres på nu fra samfundet generelt og fra investorer på de her emner, siger Andrew Grant.

”De fleste har efterhånden forstået, at klimarisikoen er overhængende. Et stort antal virksomheder indregner risiko for deres virksomhed på det her område … Der er stort pres på nu fra samfundet generelt og fra investorer på de her emner”
Andrew Grant, senioranalytiker hos Carbon Tracker Initiative

"Det gælder om ikke at sidde tilbage med sorteper"

Nordea Invest har i flere af sine bæredygtige fonde udelukket blandt andet kul. Det er der ifølge direktør i Nordea Invest, Eric Pedersen, flere grunde til.

Eric P.
Eric Pedersen
Direktør, Nordea Invest

- Kul er den værste klimasynder, og vi ønsker at bidrage til at skubbe verden i den rigtige retning, når det gælder CO2-udslip. Det er klart, at der stadig er lang vej i lande som Kina og Indien – eller bare Polen, for at kigge på vort eget nabolag. Men når så mange store investorer klart signalerer, at kulproducenter ikke er en del af vores investeringsunivers, så motiverer det blandt andet de store international mineselskaber – og deres kunder i energisektoren – til at flytte sig, siger Eric Pedersen og tilføjer:

- Vi tror, at kulindustrien er en af de sektorer, der på sigt ikke kommer til at eksistere som børsnoterede selskaber. Se blot på USA, hvor mange af de store kulproducenter faktisk allerede ligger i konkurs. For det nytter jo ikke at sidde på store kulreserver, hvis der på sigt ikke er nogen til at købe kullet, fordi de internationale aftaler på området gør, at man slet ikke må brænde det af.

Da Donald Trump overtog præsidentembedet i USA, fik en række amerikanske kulselskaber et løft, og der vil kunne komme perioder fremover, hvor kulaktien vil kunne stige, siger Eric Pedersen.

- Men på sigt tror vi altså, at de aftaler, som stort set alle lande i verden har underskrevet, gør, at dem, der sidder tilbage med kulaktierne, bliver sorteper – altså at den langsigtede trend for kul er nedadgående. Selv i USA under Trump falder kulkapaciteten i energisektoren år for år, mens alternativ energi og naturgas vokser, siger Eric Pedersen.  

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?