i USA har en gruppe børn og unge vundet første slag mod Trump og regeringen i en opsigtsvækkende sag.
Af
Charlotte Holst

Folket vs. CO2-synderne: Flere går rettens vej i kampen for klima-ansvarlighed

Der rejses stadig flere retssager, hvor regeringer sagsøges for ikke at leve op til deres klima-ansvar. I Norge er den første klima-retssag netop begyndt, og i USA har en gruppe børn og unge vundet første slag mod Trump og regeringen i en opsigtsvækkende sag.

Læs mere om:
Klima og Miljø
Norge
USA
Truls Gulowsen, leder af Greenpeace Norge.
Truls Gulowsen
Leder af Greenpeace Norge

Regeringer spiller hasard med civilisationens overlevelse, fordi de ikke gør nok for at bremse klimaforandringerne.

Det er den fælles overskrift for en efterhånden lang række af juridiske slagsmål, der er i gang i flere lande. Ifølge den amerikanske organisation ‘Our Children’s Trust’, der hjælper en gruppe børn og unge med at sagsøge den amerikanske regering, er det kun begyndelsen.

- Særligt ungdommen begynder at se, at det er regeringer i de vestlige industrialiserede nationer, som er de mest ansvarlige for den ustabilitet, vi ser forårsaget af klimaforandringer. Regeringerne bør gøre sig klart, at der vil komme flere af disse retssager, lyder det i et mailsvar til Nordea Invest Magasinet fra organisationen.

Borelicenser i strid med grundloven?

I Norge er den første klima-retssag i historien netop begyndt. Miljøorganisationerne Natur & Ungdom og Greenpeace anklager staten for at begå lovbrud, efter den har tildelt olieindustrien nye licenser til at bore i Barentshavet.

- Vi mener, staten handler ulovligt og imod den norske grundlov, når den giver disse tilladelser. Licenserne bør derfor erklæres ugyldige, siger leder af Greenpeace i Norge, Truls Gulowsen.

I maj måned sidste år tildelte den norske regering 13 olieselskaber 10 licenser, og Statoil har annonceret ny olieudvinding allerede til sommer. Sagsøgerne spørger, hvordan man med den ene hånd kan underskrive klimaaftalen i Paris og sige ja til en grænse på halvanden grad for global opvarmning, mens man med den anden giver olieselskaberne frit lejde til at starte et nyt kapitel for arktisk olieudvinding. Retssagen, der har stor bevågenhed i Norge, kan ses som en test af klimaaftalen, mener Gulowsen.

- Parisaftalen er selvfølgelig ikke retsligt bindende, men den er et meget meget stærkt bevis på, hvad et godt miljø er, siger han.

De seneste årtiers udflytning af arbejdspladser til blandt andet Kina og Østeuropa har skabt en hastigt voksende og købestærk middelklasse, som i dag er det, der gør landene interessante at investere i
De seneste årtiers udflytning af arbejdspladser til blandt andet Kina og Østeuropa har skabt en hastigt voksende og købestærk middelklasse, som i dag er det, der gør landene interessante at investere i

Med videnskaben i hånden

De norske miljøorganisationer får støtte af folk fra hele verden: Samere, filippinere, russere og australiere. Også prominente folk deltager. Filosof og forfatter til verdenshittet ‘Sofies Verden’, Jostein Garder, er aktiv og tidligere højesteretsadvokat Pål Lorentzen har været med til at igangsætte sagen. Sagsøgerne kan læne sig op ad en ny og stærkere paragraf om miljø i den norske grundlov, som nu for første gang skal prøves i retten. Vinder organisationerne, kan det give dønninger overalt i verden, mener Gulowsen.

- Så kan vores sag formentlig virke inspirerende og sætte gang i mange flere lignende sager, siger han.

Sagsøgerne vil stille med videnskabsfolk og forskere inden for klimaområdet. Deres udsagn skal bruges til at bevise, at regeringen fører folket - og særligt kommende generationer – mod katastrofen ved at tillade olieboringer.

- Videnskaben er afgørende for os. Jo større afstand der kommer mellem det, videnskaben kan dokumentere, og den måde politikerne handler på, jo stærkere beviser har vi, siger Truls Gulowsen.

I den norske grundlov står, at:

“Enhver har ret til et miljø, der sikrer sundhed, og til en natur, hvor produktionsevne og mangfoldighed bevares. Naturens ressourcer skal disponeres ud fra en langsigtet og alsidig betragtning, som tilgodeser denne ret også for kommende generationer”, og at “statens myndigheder skal iværksætte tiltag, som gennemfører disse grundsætninger.”

- Paragraf 112

Udenrigsminister i retten

Retssager fra eksempelvis Pakistan, Sydafrika og Holland har vist, at det kan betale sig, at gå rettens vej.

I Holland vandt 900 borgere et gruppesøgsmål - organiseret af miljøorganisationen Urgenda - over de hollandske myndigheder. Landets målsætning om at nedsætte CO2-udledningen med mellem 14 og 17 procent inden 2020 var for uambitiøs, mente sagsøgerne. De fik medhold, og Holland skal nu reducere sin udledning med 25 procent. Myndighederne har anket, men det betyder intet i praksis, fordi politikerne allerede har vedtaget de skrappere krav.

USA er det land, hvor der er absolut flest klima-retssager i gang. En af dem er den verserende: ‘Juliana v. United States’, hvor en gruppe børn og unge med støtte fra ‘Our Children’s Trust’ og ‘Earth Guardians’ har anlagt sag mod regeringen og præsident Trump for ikke at beskytte dem tilstrækkeligt mod klimaforandringer.

Søgsmålet er blevet kaldt århundredets klima-retssag. Flere af sagsøgerne er børn, og den amerikanske regering og den fossile industri har forgæves forsøgt at få sagen afvist ved domstolene, og prøver fortsat at forsinke den. En af dem der kan se frem til at blive trukket i vidneskranken næste år, er USA’s udenrigsminister Rex Tillerson, der er tidligere topchef for oliegiganten Exxon.

"Jeg er ikke i tvivl om, at retten til et klimasystem, der er i stand til at opretholde menneskeliv, er afgørende for et frit og ordnet samfund."

U.S District dommer, Ann Aiken, da hun afgjorde, at klima-retssagen ‘Juliana v. United States’ kan prøves ved retten.

Det er dog ikke olieselskabet, men myndigheden, sagsøgerne går efter. Generelt er det også primært regeringer, ikke virksomheder, der holdes ansvarlige for klima-sløseri.

- Det er dem, der har forfatningsmæssige og menneskeretlige forpligtelser til at beskytte borgernes rettigheder. Virksomheder har ikke den samme type forpligtelse over for folket eller kommende generationer. Deres bundlinje er ikke forfatningsmæssig, men finansiel, lyder det fra ‘Our Children’s Trust.’

Antallet af retssager på grund af den globale opvarmning er tredoblet siden 2014, og særligt ungdommen vil bide sig fast, mener den amerikanske organisation:

- Vores sagsøgere er exceptionelle unge, som er ekstremt engagerede i at kæmpe for at beskytte deres egen fremtid mod truslerne fra klimaforandringerne.

Truls Gulowsen fra Greenpeace tror også på en kraftigere bølge af klima-retssager:

- Klimaspørgsmålet er et spørgsmål om den menneskelige civilisations overlevelse. Hvis ikke vi stopper i tide, er kloden ikke beboelig for fremtidige generationer. Vi kan ikke blive ved med at lade som om, vi gør noget.

Klimaretssager

  • Siden 2014 er antallet af lande, hvor der anlægges retssager på grund af den globale opvarmning, tredoblet til i dag 24 lande.
  • Det samlede antal klimaretssager er 894, hvoraf 654 finder sted i USA.
  • I Europa er der sager på vej i blandt andet Østrig, Belgien og Norge.

Kilder: Greenpeace og UNEP: Rapporten 'The Status of Climate Change Litigation'