Flere ekstreme hedebølger i fremtiden
Af
Thomas Jensen

Flere ekstreme hedebølger i fremtiden

I New South Wales i Australien har der i marts været målt op til 48 grader, i Phoenix i USA kan flyene ikke lette på grund af varmen og i Portugal er mindst 62 personer døde i skovbrande. Det er blot nogle af de konsekvenser, som en række ekstreme hedebølger har medført den seneste tid.

I Nordeuropa har ordet hedebølge en positiv klang af sol og sommer. I de fleste lande, der ligger noget tættere på ækvator, har det en mere negativ. Så forskellige steder som Australien, det sydlige USA, Sydeuropa og Indien har alle oplevet ekstreme hedebølger inden for kort tid.

- Hvis man ser det i et globalt perspektiv, får vi i fremtiden flere hedebølger, og de vil vare længere tid og være varmere, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet. Han er blandt verdens førende forskere inden for brug af klimamodeller til at forudsige fremtidens klima, og så er han en af hovedforfatterne af FNs klimarapport.

En hedebølge om året i Danmark

En hedebølge er karakteriseret ved, at den kommer cirka hver tredje år. I Danmark er en hedebølge, når vi mere end tre dage i træk har en gennemsnitstemperatur over 25 grader. Jens Hesselbjerg Christensen forklarer, at vi her i landet, hvis den globale temperaturstigning bliver holdt på to grader, i stedet vil få en hedebølge en gang om året – og hver tredje år en ekstrem hedebølge, som vil vare noget længere end tre dage, og hvor temperaturen vil være godt over de 25 grader.

- I Danmark, og i Nordeuropa generelt, skal vi kunne favne større variation i vejret. Vi vil få tørre og varme perioder, og samtidig vil vi få større mængder regn, der kan ødelægge landmandens afgrøder. Det er ikke helt oplagt, hvordan vi skal håndtere det, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Jens Hesselbjerg Christensen
Jens Hesselbjerg Christensen
Forkser fra Niels Bohr Instituttet

Er der koldt nok til at tage afsted?

I dag kigger de fleste efter, hvor varmt der bliver dér, hvor de skal hen på på sommerferie. I fremtiden kommer det til at være modsat. De folk der har købt en rejse til Middelhavet, kommer til at kigge efter, om der er køligt nok til at tage derned på ferie, for Middelhavsområdet er det sted i Europa, hvor vi kommer til at opleve flest ekstreme hedebølger.

- Vi ser allerede elementer af det nu, hvor der er hedebølge flere steder i Sydeuropa. Det gør landene mindre attraktive som turistdestinationer, fordi temperaturen simpelthen nærmer sig det ulidelige, og det vil folk holde øje med, når de tager ferie. De fleste ved godt, at hvis man tager til Tyrkiet eller Grækenland i august, så skal man ligge i vandkanten. Men den periode vil blive længere, fastslår Jens Hesselbjerg Christensen.

Vigtigt om det bliver to grader eller ej

For knapt to år siden enedes de fleste lande om at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer, da de underskrev klimaaftalen i Paris. Det fælles mål er at holde temperaturstigningen på maksimalt to grader over førindustriel niveau.

- Hvis vi når i mål med Paris-aftalen, får vi kun i behersket omfang hedebølger og andre vejrfænomener. Men hvis vi forpasser chancen, så bliver det markant værre mange steder. Jo varmere det bliver, jo flere steder vil der være, som ligesom falder uden for kategori, og hvor omfanget af problemet bliver så stort, at det næsten ikke er til at håndtere. Det kan for eksempel være hele landområder, man er nødt til at opgive, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Man skal starte et sted

Den danske klimaekspert mener, at det er vigtigt sætte ind over for klimaforandringerne. Omkostningerne bliver for store og for dyre, hvis vejret bliver vildere og mere ekstremt. Han er positiv over for, at det kan lade sig gøre.

- Hvis man skal spise en hel elefant, er der jo kun en måde; man er nødt til at begynde i den ene ende og så tygge sig igennem den. Det er jo ikke fordi, vi ikke ved, hvad vi skal gøre for at bekæmpe klimaforandringerne. Jeg synes, der er positive elementer, der peger i retning af, at det er begyndt at rulle i den rigtige retning. Men om det så ruller hurtigt nok, det kan man jo selvfølgelig være bekymret for. Det vigtigste er, at det flytter sig, og det gør det jo, konkluderer han.