E-affald
Af
Kenneth Laugaard Andersen

E-affald for milliarder

Det seneste årti har produktion og bortskaffelse af smartphones haft en enorm indvirkning på vores miljø. Vi genbruger nemlig kun en mindre procentdel af vores trofaste ledsager – til trods for at FN estimerer, at de potentielle indtægter fra genbrug af elektronisk affald er 50 milliarder euro.

Indsigt
Industri
IT

Guld, kobber og sølv udvinder Veena Sahajwalla fra sin mine i Australien. Men noget er anderledes ved denne mine, for lyden af hakker, der vrister metallet løs fra sten, er fraværende. Ja, faktisk er der ikke meget af den traditionelle mine over stedet. Professor Veena Sahajwallas mine findes nemlig i hendes laboratorium på New South Wales Universitet i Sydney.

- Der er mange forskellige typer af materialer i vores elektronik som mobiler og computere. Så vi bliver nødt til at gentænke vores produktion, så vi kan transformere affaldet til nye produkter, siger hun.

Sahajwalla arbejder blandt andet med virksomheder i udviklingslande for at udvinde den maksimale værdi fra elektronisk affald og samtidig opfinde nye metoder til at reducere forureningen og de skadelige virkninger på helbredet.

- Hvis nogen i et udviklingsområde kun ønsker at udvinde kobberet, og de bor i en lille by uden nogen faciliteter til at håndtere det, og hvor plastikken bliver brændt i det fri og indåndet af beboerne, kan flere gasser have en dødelig effekt, siger hun.

Hun støtter tilblivelsen af mikrofabrikker, der arbejder med sikrere teknologier. Hvis du kan bearbejde elektronikken i mindre skala i mindre byer og områder, kan du udvikle en bedre økonomi.

- Forskning viser, at omkostningerne på omkring 80.000 euro for en mikrofabrik vil give profit i løbet af to til tre år og vil kunne skabe overskud og arbejdspladser. Det betyder, at der både vil være miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved det, forklarer hun og tilføjer:

- Vi er nødt at tænke på, at når vi ikke længere bruger vores mobil, er materialet indeni ekstremt værdifuldt. Og mikrofabrikker vil være gode løsninger til at udvinde dem på en bæredygtig måde.

Veena Sahajwalla
Veena Sahajwalla (bill.) arbejder med virksomheder i udviklingslande for at udvinde den maksimale værdi fra elektronisk affald.
Image text

Verdens affaldspladser

E-affaldet er i dag vurderet som det hurtigst voksende affaldsområde. En rapport fra World Economic Forum estimerer, at affaldet i 2018 var 48,5 millioner tons. Halvdelen kommer fra USA og Europa. Sammen med den voksende befolkning og middelklasse vil tallet vokse til 52 millioner tons i 2021.

Kun omkring 20 procent af affaldet kan i dag dokumenteres som genbrugt ifølge en rapport fra FN’s afdeling for uddannelse og research, også kaldet FN Universitet. Resten ender i forbrændingsanlæg eller på marker, hvor giftstoffer forgifter luften, jorden og grundvandet.

USA og lande i Europa er i år afsløret i at sende e-affald til lande i Afrika og Asien. Indenfor EU er det ifølge Basel Konventionen ulovligt at sende affaldet til lande uden for OECD og EU.

Tidligere i år blev rådne landæg i Ghana direkte kædet sammen med e-affald fra Europa. Det blev afsløret af NGO’en Basel Action Network (BAN), der placerede GPS-sendere i 314 computere, LCD-skærme og printere, som blev afleveret på genbrugsstationer i 10 lande. 19 enheder blev eksporteret – 11 af dem til lande udenfor OECD og EU. BAN sporede de 11 enheder til Ghana, Nigeria, Pakistan, Tanzania, Thailand og Hong Kong.

Ud af de 10 lande i undersøgelsen, som tæller Storbritannien, Irland, Ungarn, Danmark, Italien, Spanien, Belgien, Østrig, Tyskland og Polen, var det kun Ungarn, der ikke eksporterede til et andet land. Danmark, og Belgien eksporterede kun til lande inden for OECD og EU, selv om det ifølge BAN er uvist, om det i alle tilfælde var fuldt lovligt. Kun Østrig er uden for mistanke. De øvrige lande eksporterede alle et eller flere kasserede elektronikprodukter til udviklingslande.

Grafik: Hvad er e-affald?
Opgørelse over mængden af elektronisk affald i 2016 med beskrivelse af indholdet af en gennemsnitlig mobiltelefon.
Image text

- Omfanget af eksporten, som er identificeret i undersøgelsen, hvor vi sporer WEEE (Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, red.) i realtid, er forsat for stort, når vi tager i betragtning, at vi kun har været i stand til at se toppen af isbjerget af giftigt e-affald, der genereres hvert år indenfor EU, siger Jim Puckett, grundlægger af BAN.

- Når tallene bliver skaleret op til at tælle EU’s samlede affald, repræsenterer de i sandhed en skræmmende mængde af EU’s lægkage, tilføjer han.

Opskaleringen viser ifølge undersøgelsen, at tallet i virkeligheden kan være 339.000 tons. Intelligence Manager ved Storbritanniens Miljøagentur Christopher Smith har forklare til The Guardian, at det her er meget alvorligt, men svært at stoppe.

- At opdage ulovlige forsendelser er den ultimative jagt på nålen i høstakken, og det her samarbejde (med BAN, red.) giver os mulighed for at gøre mere. Ved at give miljøministeriet tidlig indsigt i deres sporing, muliggjorde BAN en hurtig og effektiv nedlukning af fire illegale operatører, som eksporterede e-affald, forklarer Chris Smith.

"Vi er nødt at tænke på, at når vi ikke længere bruger vores mobil, er materialet indeni ekstremt værdifuldt"
Veena Sahajwalla, professor på The University of New South Wales i Sydney, Australien.

Asiatiske lande siger stop

Vestlige lande har længe sendt deres affald til udviklingslande, hvor der har været penge at tjene på genanvendelse. Men med både stigende indkomster og forurening har lande som Kina, Malaysia, Vietnam, Indien og Thailand forbudt importen for store dele af affaldet fra Vesten.

Thailand blev hurtig det nye sted at sende affald til, men efter en periode blev man ifølge The Guardian nervøs for at ende som affaldsplads og lukkede ned. Alligevel ses forsat import af affald – inkluderet e-affald.

Ifølge direktøren i BAN er det på tide, at de vestlige lande tager ansvar for eget affald. Også USA, sender e-affald til udviklingslande. Hvor meget er svært at sige, men FN estimerer, at tallet er mellem 10 og 40 procent. USA er ikke med i Basel Konventionen og er derfor ikke underlagt de samme regler som EU. Jim Puckett bakkes op af Veena Sahajwalla.

- Mange af de materialer, der bliver indsamlet fra genbrugscontainere, som findes i udviklingslande og i Australien, bliver krydset af som "genanvendt", men meget af det ender på lossepladser eller brændes. Og på grund af forbuddet mod indførsel af affald fra Kina og Indien, ophobes affaldet i Australien og ender på lokale lossepladser. Og andre asiatiske lande bliver også trætte af at være Australien og verdens losseplads, siger hun.

I et andet studie finansieret af EU kom man frem til lignende konklusioner om formodet ulovlig eksport fra medlemslande. Resultatet her var, at lovgivning på EU-plan var tilstrækkelig, men at der mangler standardisering på medlemsniveau.

De nye guldminer

Eksporten sker, på trods af at indholdet dækker over mængder af guld, sølv, platin, kobber med mere – ifølge United Nations University estimeret til en samlet værdi af 50 milliarder euro. Og ifølge et studie fra 2018 fra det videnskabelige selskab American Chemical Society kan guld og kobber udvundet fra fjernsyn være, ja, guld værd. I studiet viser forskere fra Kina og Australien, at forekomsten af guld er større per tons materiale end i traditionelle miner.

Og studiet bakkes op af Dr. Federico Magalini, der er administrerende direktør i rådgivningsfirmaet Sofie UK og ekspert i e-affald. Han forklarer, at mængden af råmateriale i vores elektroniske apparater er langt større end i miner.

- I et tons materiale vil du kunne finde fire til seks gram guld. Hvis du ser på, hvor meget guld der er i én smartphone, er det selvfølgelig meget lidt. Men i ét ton af mobiler vil du kunne finde 350 gram. Altså omkring en 80 gange højere koncentration end i en guldmine. Derfor kalder vi det ’Urban Mining’, forklarer han.

Veena Sahajwalla
Professor Veena Sahajwalla fra New South Wales-universitetet i Sydney støtter tilblivelsen af mikrofabrikker, der arbejder med mere sikre teknologier, hvor man kan bearbejde elektronikken i mindre skala og udvikle en bedre økonomi.
Image text

Hvor materialet til udvikling af fremtidens elektronik skal komme fra, er et spørgsmål mange stiller. Alle er enige om, at netop udviklingen af smartphones, computere og lignende har ændret verden positivt – heriblandt World Economic Forum og Greenpeace.

De er også enige i, at modellen for fremtidens måde at producere på, skal forandres. I sin ’Platform for Accelerating the Circular Economy’-rapport beskriver World Economic Forum, hvordan alle bliver nødt til at bidrage for at ændre den nuværende udvikling: ”[Alle] har en afgørende rolle i at reducere affaldet, at beholde værdien inde i loopet, forlænge det økonomiske og fysiske liv af en enhed, samtidig med muligheden for at kunne blive repareret, genbrugt og genanvendt.”

Skal man tro Greenpeace, er selskaber som Fairphone og Apple på vej i den rigtige retning, og placerer dem i toppen af deres guide til grønnere produkter. Fairphone tilbyder en mobil, hvor du selv kan udskifte moduler, hvis det er nødvendigt, og Apple tilbyder en tilbagebetaling for dit brugte produkt afhængig af tilstand og alder.

Apple proklamerede i 2017, at de vil gå længere end andre producenter og kun producerer af genbrugsmaterialer. Fra virksomhedens ’2017 Environment Responsibility Report’ lyder det: ”Det lyder skørt, men vi arbejder på det. Vi bevæger os mod et lukket kredsløb i hele vores leveringskæde. En dag vil vi være i stand til at bygge nye produkter med kun genbrugsmaterialer, inkluderende dine gamle produkter.”

"Mange af de materialer, der bliver indsamlet fra genbrugscontainere, som findes i udviklingslande og i Australien, bliver krydset af som "genanvendt", men meget af det ender på lossepladser eller brændes"
Veena Sahajwalla, professor på The University of New South Wales i Sydney, Australien.

Men hvornår det bliver muligt, er de ikke klare i spyttet om. I et interview i 2017 med VICE forklarede Apples vicedirektør for miljø, politik og sociale initiativer Lisa Jackson, at det handler om at vise vejen frem. I dag er det endnu uklart ud fra virksomhedens rapporter, hvor stor en procentdel af et produkt, der er genbrug. De nye Macbook-computere er lavet af 100 procent genbrugsaluminium, men i 2018 var Apples daværende iPhones fremstillet med mindre end én procent materialer fra genbrug.

Rundt om i verdenen arbejder flere med at genanvende brugt elektronik ved at restaurere og sælge produkterne igen. Men markedet for genbrug er stadig ingenmandsland.

På New South Wales University arbejder Veena Sahajwalla videre med flere projekter, der har til mål at give verden bedre redskaber til genanvendelse af vores ressourcer.

- Når man overvejer, at befolkningstilvæksten ventes at fortsætte i de kommende årtier fra nuværende 7,6 mia. til ca. 9,8 mia. i 2050, bliver vi nødt til at bevare og genanvende vores ressourcer, siger hun.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?